Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 10, 2750 Ballerup

Vi søger en ny sygeplejerske til vores åbne psykiatriske afsnit, er du vores nye kollega?

Er du nyuddannet? Eller har du måske allerede erfaring og har du lyst til at arbejde i en anderledes psykiatrisk afdeling.

Hvem er vi?

Afsnit 10 er et åbent afsnit for psykiatrisk rehabilitering.

Vi har i afsnittet plads til 12 rehabiliteringspatienter indenfor det skizofrene spektrum, som bliver henvist fra forskellige steder i regionen. Når det besluttes, at patienten er inden for vores målgruppe, bliver de tilbudt indlæggelse til rehabilitering i 4-6 måneder. I forlængelse af endt indlæggelsesforløb i afsnittet, får patienterne tilbudt mulighed for at blive tilknyttet i et 3 måneders forløb i vores daghospital, som vi åbnede i januar 2025.

Herudover har vi også plads til 4 døve patienter med blandede psykiatriske lidelser. Mange af vores rehabiliterings patienter har, trods deres unge alder (gennemsnitligt 20-30 års alderen), igennem flere år undgået situationer, som skaber ubehag. Det kan være alt fra praktiske dagligdagsopgaver, meningsfulde hverdagsaktiviteter, at tage offentlig transport, gå på restaurant eller i det hele taget møde nye mennesker.

Vi har den højtspecialiseret landsfunktion for døve patienter med blandede psykiatriske lidelser og varierende indlæggelsestid. Tegnsprogskompetencer er ikke en forudsætning for at søge hos os, vi har tegnsprogstolk 20 timer ugentligt.

I afsnittet arbejder vi med kontaktpersonsfunktion, hvor det særligt er de faste kontaktpersoner og det tværfaglige team, der i samarbejde med patienten beskriver hvad der skal være fokus på under indlæggelsen, individuelt såvel som ift. gruppetilbud i afsnittet. Du har mulighed for at være med til at udøve sygepleje i denne proces, mhp. at understøtte at vores patienter kan opnå et for dem meningsfuldt lig. Det er psykiatrisk rehabilitering og et af vores specialer.

Hvad tilbyder vi dig

Et tilrettelagt introduktionsforløb, hvor du får tilknyttet en mentor, som er en mere erfaren kollega i afdelingen. Mentorforløbet har til formål at skabe et lærings- og refleksionsrum, som kan bidrage til din personlige og faglige udvikling i afsnittet.

Vi arbejder i begge specialer tværfagligt såvel som tværsektorielt og har fra indlæggelsens start fokus på at inddrage patientens netværk. Du vil blive en del af en medarbejdergruppe, som er blandet ift. erfaring, alder, uddannelse, faglige såvel som personlige kompetencer. Vi ser forskellighed som værende værdifuldt, da vi tænker det styrker muligheden for at komme hele vejen rundt om patienten.

Trivsel og kvalitet er noget, vi er fælles om at løfte. Vi ønsker at være et afsnit, hvor vi tør tale om det der rør sig – også når det er svært.

Du vil kunne få muligheden for at tilegne dig tegnsprogskompetencer. Kursus i KAT-miljøterapi.

Hvem er du?

  • Du er sygeplejerske og har måske psykiatrisk erfaring.
  • Du er nyuddannet eller kommer fra somatikken.
  • Du har måske bare lyst til at afprøve om psykiatrien kunne være noget for dig?
  • Du brænder for at gøre en forskel for den psykiatriske patient.
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt og vil gerne være med til at skabe god trivsel og forbedringer i afdelingen sammen med dine kollegaer og patienterne.

Er du blevet nysgerrig?

Ring til 38645012 for at høre mere om stillingen. Du kan spørge efter konstitueret oversygeplejerske for Rehabilitering Britt Elkjær Rasmussen (britt.elkjaer.rasmussen@regionh.dk).

Du er meget velkommen til et uforpligtende besøg/snak inden du sender din ansøgning, hvor du kan høre mere om os og vores tilbud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

​​​​​​​
Ansættelsesvilkår

Vi søger en fast sygeplejerske 37 timer ugentligt i blandede vagter med arbejde hver 2-3 weekend.

Tiltrædelse d. 1. august 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. 

Ansøgningsprocedure

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden senest den 11. juni 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag d. 16. juni 2025.

Vil du vide mere?

Afsnittet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Vi har en fantastisk kantine, hvis spørger du os.

Du kan også læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien”.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Britt Elkjær Rasmussen
    britt.elkjaer.rasmussen@regionh.dk
  • Adresse
    Maglevænget 10, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    262673
  • Quick-nr.
    477325
  • Indrykningsdato
    26-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 10, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Britt Elkjær Rasmussen
    britt.elkjaer.rasmussen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    262673
  • Quick-nr.
    477325
  • Indrykningsdato
    26-05-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Den Mobile Blodbank – GivBlod – søger en sygeplejerske eller bioanalytiker med lyst til at tappe vores donorer

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
31-03-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden søger 2 Sygeplejersker med dansk autorisation, til faste stillinger på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
04-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist til lukket retspsykiatrisk afsnit A1 på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
27-05-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kære Sygeplejerske! Vil du have punkteret dine fordomme om ældrepsykiatri?

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker til FAM - Fælles Akut Modtagelse, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
03-04-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025