Region Hovedstaden
Kongevejen 252, 2830 Virum
Ergoterapeut søges til Geelsgårdskolen
Vil du bruge din faglighed til at skabe livskvalitet og udvikling hos børn med komplekse funktionsnedsættelser? På Geelsgårdskolen arbejder vi hver dag for, at vores elever skal trives, udvikle sig og blive så selvstændige som muligt. Du kan nu blive en del af vores team af 25 ergo- og fysioterapeuter, som arbejder tæt med børnene i deres hverdag.
Din hverdag på Geelsgårdskolen
Som ergoterapeut hos os har du fokus på at give eleverne en så høj grad af medbestemmelse, deltagelse og selvstændighed i aktiviteter som muligt. Ergoterapi er en integreret del af undervisningen, og du indgår derfor som en fast del af børnenes skoledag.
Din hverdag vil blive fuld af faglige udfordringer, afvekslende opgaver og ansvar, og du kommer til at deltage i løsningen af vores mangeartede opgaver. Du får stor indflydelse på at udvikle forløb og aktiviteter for eleverne i undervisningsrelateret terapi og vedligeholdende træning. Derudover afvikler vi genoptræningsplaner.
Du kommer til at arbejde i skolens mange miljøer, f.eks. aktivitets- og motorikrum, varmtvandsbassin, idrætssal, et nyt sanserum samt vores store, smukke have med gode udendørsfaciliteter og Geelskov, som ligger lige i vores baghave. Vi har stort fokus på vores elevers muligheder for motorisk aktivitet og selvstændighed, og derfor har vi en lang række hjælpemidler, såsom spisemaskiner, ståstativer, gangvogne, lifte mv.
Et meningsfyldt arbejde med tætte relationer
Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens højt specialiserede helhedstilbud for børn med fysiske, psykiske og sansemotoriske funktionsnedsættelser. Vi har 108 elever på 6-20 år og godt 300 medarbejdere. Der er mange facetter af Geelsgårdskolen, og vi rummer meget forskellige elevgrupper, derfor opfordrer vi dig til at få et større indblik i denne lille film samt på vores hjemmeside geelsgårdskolen.dk
Vi ønsker, at du …
- er uddannet ergoterapeut og fagligt velfunderet
- har erfaring med at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser
- er god til at skabe kontakt til børn og unge og motivere dem
- har gode tværfaglige samarbejdsevner
- har erfaring med forældresamarbejde
- ser muligheder og bidrager til at skabe god trivsel og højt fagligt niveau på arbejdspladsen.
Hos os kan du udfolde og udvikle din faglighed
I terapien sætter vi en ære i at være en højt specialiseret arbejdsplads med faglig stolthed og godt humør. Du bliver en del af et stort team på 25 fysio- og ergoterapeuter, en afdelingsleder, to sygeplejersker og en bademester. Vi lægger stor vægt på sparring, udvikling og fælles refleksion og deler vores viden i et trygt miljø. Det betyder bl.a., at du som nyuddannet får et solidt fagligt fællesskab at læne dig op ad, og er du erfaren, er der rig mulighed for at lære fra dig; også når vi uddanner studerende. Sanseintegration, Åndedræt, Vagusnerve, BBaum og Bindevæv er nogle af vores fælles faglige fokusområder.
For at give børnene den bedst mulige støtte og behandling har vi et tæt tværfagligt samarbejde med skolens øvrige faggrupper. Du kommer til at arbejde sammen med lærere, pædagoger, talepædagoger, psykologer, ergo- og fysioterapeuter samt pædagogiske medhjælpere omkring eleverne og deres omgivelser.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder fastansættelse på fuldtid pr. 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Vi håber på at høre fra dig
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Madsen på telefon 20 13 89 07.
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning samt CV senest den 15. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 23.-25. juni. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed -
Kontaktperson
Lotte Madsen - Adresse
Kongevejen 252, 2830 Virum - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
262692 - Quick-nr.
477356 - Indrykningsdato
26-05-2025 -
Ansøgningsfrist
15-06-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
Kongevejen 252, 2830 Virum -
Kontaktperson
Lotte Madsen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
262692 - Quick-nr.
477356 - Indrykningsdato
26-05-2025 -
Ansøgningsfrist
15-06-2025 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut søges til ny tværfaglig gruppe på Psykiatrisk Center Amager
Region Hovedstadens Psykiatri | Digevej 110, 2300 København S
ErgoterapeutOpslået
13-06-2025Ansøgningsfrist
30-06-2025 -
Psykolog eller psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
ErgoterapeutOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
25-06-2025 -
Vi søger to ergoterapeuter til Neurologisk Afdeling
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
ErgoterapeutOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
03-07-2025