Akutafdelingen
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Speciallæge med interesse for forskning, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Brænder du for de akutte patienter? Trives du i en afdeling, hvor ikke to dage er ens? Har du lyst til at arbejde og forske i en af Danmarks største og mest ambitiøse akutafdelinger?
Akutafdelingen er en afdeling i hjertet af Aarhus Universitetshospital; den er indgangsdøren for langt størstedelen af de akutte patienter. Her tager vi os af visitation, modtagelse og behandling. Vi er 16 akutlæger i afdelingen og sammen arbejder vi i et dynamisk miljø med patienten og fagligheden i fokus. Vi har et godt og tæt samarbejde med alle husets specialer.
Lige nu tilbyder vi en stilling som speciallæge, med interesse for forskning i en ambitiøs universitetsafdeling, til besættelse i pr. 1. august 2025 eller efter nærmere aftale.
Speciallæge med interesse for forskning
Vi søger en engageret og visionær speciallæge i Akutmedicin med interesse for forskning indenfor det akutmedicinske speciale. Forholdet mellem klinisk arbejde og forskning er 80/20 eller efter nærmere aftale. Den forskningsmæssige del er forankret i Center for Akutforskning.
Akutafdelingen er en universitetsafdeling, hvor vi prioriterer forskning til gavn for behandling og pleje af akutte patienter højt. Vi søger en speciallæge med forsknings- og undervisningserfaring. I stillingen skal du være med til at sætte mål og retning for forskningsaktiviteten i afdelingen, indgå i arbejdet med iværksætte af nye forskningsprojekter og vejledning af yngre forskere.
Center for Akutforskning
Center for Akutforskning blev etableret i 2010 og hører organisatorisk under Akutafdelingen og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Det er et tværfagligt forskningscenteret, hvor alle er lige uanset baggrund, stilling og profession og hvor der er højt til loftet og lavt hierarki. Centeret består aktuelt af en forskningsleder, en professor i akutmedicin (25%), fire lektorer, fem Ph.d.-studerende, en forskningsårsstuderende samt flere studerende i forskningsforløb. Herudover har vi en del løst tilknyttede forskere. Vi har høj forskningsaktivitet indenfor eksempelvis ultralyd, genoplivning, patientsikkerhed og omkring 50-60 årlige peer-reviewed publikationer. Du kan læse mere om Center for Akutforskning på hjemmesiden www.recem.au.dk eller følge os på LinkedIn profil: Center for Akutforskning, AUH.
I Akutafdelingen skaber vi resultater gennem samarbejde
I vores afdeling bliver du en del af en akutlægegruppe og af et rigtig godt tværfagligt samarbejde. Du vil indgå i det lægefaglige kollegium, der på døgnbasis varetager opgaven som Akutafdelingens speciallæge i front. Du kommer til at møde engagerede kolleger, der samarbejder på tværs af alle faggrupper om at modtage den akutte patient i en organisatorisk velfungerende afdeling.
Det kliniske arbejde i afdelingen bærer præg af specialets store bredde og indebærer både modtagelse, stabilisering og behandling af patienter med akutte tidskritiske tilstande, behandling af småskader, modtagelse og behandling af stabile patienter med uafklarede akutte problemstillinger - alt sammen i tæt samarbejde med afdelingens mange andre faggrupper. Det giver mulighed for hurtig og kompetent hjælp ved modtagelse af de mest syge og svært tilskadekomne patienter.
Som læge i Akutafdelingen skal du fungere som en del af hospitalets akutkoordination. Her indtager du en væsentlig organisatorisk rolle i koordinering og udnyttelse af det samlede hospitals ressourcer og kompetencer ved modtagelse af de akutte patienter.
Vi har den højeste faglighed
Akutafdelingen har en bred vifte af uddannelsessøgende læger ansat i KBU forløb, introduktionsstillinger i Akutmedicin samt læger i hoveduddannelse til Akutmedicin og Almen Medicin, hvorfor uddannelse og supervision er en central og vigtig del af arbejdet og en naturlig del af lægefaget. Som speciallæge med funktion som UKYL skal du i samarbejde med dine øvrige speciallægekollegaer naturligvis være en rollemodel og kulturskabende for de yngre læger i afdelingen.
Kvalifikationer og kompetencer
- Speciallæge i Akutmedicin
- Erfaring med uddannelse, vejledning og supervision af uddannelsessøgende læger
- Bred klinisk erfaring inden for modtagelse og behandling af akutte patienter
- Evne til at samarbejde på tværs af fag og specialer
- Forskningserfaring
Vi forventer, at du
- har lyst og interesse i at være med til at udvikle det akutmedicinske speciale og vores afdeling gennem din interesse for forskning
- har forskningserfaring, gerne indenfor et akutmedicinsk område
- har lyst til faglig og personlig udfordring og udvikling
- påtager dig vejlederansvar
- er aktiv i forhold til at drive den faglige udvikling i afdelingen – bl.a. gennem undervisning af lægekollegaer og andre faggrupper
- har gode kommunikative og pædagogiske evner
- er en god og kulturskabende rollemodel
- arbejder patientsikkert og sætter patientens behov i centrum
- bidrager til at afdelingen er rar at komme i for både patienter, pårørende og personale
Vi tilbyder
- En afdeling med et velfungerede tværfagligt samarbejde og en ambition om at være landets førende akutafdeling
- Et udfordrende og spændende job, hvor du i samarbejde med den ledende uddannelsesansvarlige overlæge vil få et medansvar for udviklingen inden for det akutmedicinske speciale
- Et motiverende og aktivt forskningsmiljø med mulighed for at styrke egen forskning
- Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig uddannelse og udvikling med fokus på akutmedicinske kompetencer
- Mulighed for at opnå yderligere kvalifikationer indenfor forskning og kandidere til en forskerstilling
Akutafdeling på AUH
Aarhus Universitetshospital er regionens største akuthospital. Akutafdelingen modtager patienter fra et område med 400.000 borgere og er traumecenter for hele regionen. Afdelingen består aktuelt af skadestue, traumecenter, Akut Voksenmodtagelse med i alt 40 senge, Akut Børnemodtagelse, Akut Psykiatrisk Modtagelse, Hospitalsvisitation, Center for Voldtægtsofre og Center for Akutforskning.
- Traumecenteret modtager akut kritisk syge patienter og traumepatienter på højt specialiseret niveau. Desuden varetager Traumecenteret beredskabsfunktion ved storulykker, koordinering af meldte patienter på vej og akutsygehusets sengekapacitet
- Skadestuen modtager og behandler akut opståede skader og rummer tillige lægevagtens call center og konsultation
- Akut Voksenmodtagelse modtager uafklarede medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter til korttidsindlæggelse
- Akut Børnemodtagelse modtager akut kritisk syge børn under 18 år - der er tilknyttet børnelæger i modtagelsen
- Akut Psykiatrisk Modtagelse modtager patienter der har brug for akut psykiatrisk hjælp – der er tilknyttet psykiatere i modtagelsen
- Hospitalsvisitationen visiterer alle akutte patienter til Aarhus Universitetshospital
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema skal udfyldes i forbindelse med ansøgningen.
Vil du høre mere om stillingen
Kontakt specialkonsulent Jeannie Rumph på 7845 0299 eller på jearum@rm.dk for stillingens funktionsbeskrivelse eller kontakt cheflæge Ole Mølgaard på olemoe@rm.dk for yderligere information.
Ansøgningsfrist den 12. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 23. juni 2025
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Ole Mølgaard
olemoe@rm.dk
2149 5518 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
60989 - Quick-nr.
477368 - Indrykningsdato
27-05-2025 -
Ansøgningsfrist
12-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Ole Mølgaard
olemoe@rm.dk
2149 5518 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
60989 - Quick-nr.
477368 - Indrykningsdato
27-05-2025 -
Ansøgningsfrist
12-06-2025