Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Fysioterapeut til ortopædkirurgisk team, Sjællands Universitetshospital Køge
Fysioterapeut til ortopædkirurgisk team, Ergo- og fysioterapien, Sjællands Universitetshospital, Køge
Er du fysioterapeut med interesse for ortopædkirurgi og patientbehandling på akuthospital, så kig med her!
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling 35 - 37 timer ugentligt, med start d. 1. september 2025 (evt. før/ medio august), og ønsker dig der..
- har interesse for og måske erfaring med ortopædkirurgiske patienter
- sammen med os, kan prioritere hverdagens arbejdsopgaver – i en omskiftelig hverdag
- kan arbejde selvstændigt og relationelt, kommunikere præcist, og bidrage konstruktivt til opgaveløsning mono- og tværfagligt
- kan arbejde målrettet baseret på nyeste viden inden for området
- kan indgå i praksis med målrettet indsats, baseret på den fysioterapeutiske kliniske ræsonnering, undersøgelse/vurdering og behandling
- kan have faglighed og relation i fokus, med et samtidigt blik for det gode og helhedsorienterede patientforløb, og hurtigt at skabe overblik på patientudfordringer
- er konstruktiv og udviklende i din tilgang til hverdagens praksis, og har du, udover den konkrete patientbehandling, lyst til at være aktiv i at kvalificere og se udviklingspotentialer i den fysioterapeutiske indsats i akutregi
- er åben, imødekommende, nysgerrig og reflekterende i forhold til sparring og læring i hverdagen
Teamets opgaver er ofte korte strukturerede og dokumenterede patientforløb, med fokus på patientsamarbejde, afdækning af patientens selvstændige funktion, genoptrænings- og rehabiliteringsbehov. Ud fra patientens situation planlægges forløbet via vurdering, instruktion, udlevering af hjælpemidler og vejledning i øvelser, som kan understøtte patienten på hospitalet, i udskrivelsen og videre i overgang til kommunal genoptræning og rehabilitering.
I stillingen indgår weekendvagter, ca. hver 8. weekend og på enkelte helligdage. I vagten dækkes hele hospitalet og derfor indgår der i Onboardingforløbet en introduktion til andre specialer og områder end det du ansættes i. Eks. patienter inden for almen medicinske områder og abdominal kirurgi. Dette hjælper vi dig med at blive klædt på til J
I afdelingen er der stort fokus på det aktive patientforløb på et akuthospital, og at udvikle praksis omkring dette emne. Vi er gode til at have patientforløbet i fokus, med faglighed for øje, samtidig med at vi er gode samarbejdspartnere i det at finde løsninger. Vi er dedikerede, fokuserede og opsøgende i samarbejde, og kan øge kvalitet og handling omkring patientforløbet. Kolleger som ledelse arbejder med åbenhed og feedback, og for det gode samarbejde og arbejdsliv. Dette i et miljø med dedikation, engagement og plads til godt humør.
Du vil møde ind til et Onboardingforløb, hvor du får plads til læring, og hvor du vil blive del af et felt med selvstændighed og ansvar. Vi fokuserer vores strategi og vigtigheden i det aktive patientforløb, og har en klinisk udviklingsenhed i afdelingen der særligt fokuserer på det.
Byggeriet af det nye SUH Køge er nået langt, og du vil være med på rejsen videre i dette projekt. Vi er i Køge 8 ergoterapeuter, 19 fysioterapeuter og en gruppe fysioterapeutstuderende fra PH Absalon, en hjælpemiddelansvarlig samt 2 overterapeuter. I Roskilde, der er del af SUH, har vi en stor kollegagruppe, der i 2026 og i 2027 vil flytte til Køge, på et samlet SUH, der fremadrettet indeholder samtlige specialer på de to sygehuse. En 3. samarbejdspartner er Nykøbing Falster Sygehus, som ligeledes er del af SUH.
Lad os høre fra dig, hvis du er interesseret – og vil du høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Lilian Christensen, overterapeut for fysioterapeuter i medicinsk og ortopædkirurgisk team, på tlf. 23 32 62 10 / mail: lilchr@regionsjaelland.dk.
Ansøgningsfrist d. 19. juni. Samtaler afholdes d. 24. juni.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Lilian Christensen
lilchr@regionsjaelland.dk
23326210 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
043291 - Quick-nr.
477570 - Indrykningsdato
02-06-2025 -
Ansøgningsfrist
19-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Lilian Christensen
lilchr@regionsjaelland.dk
23326210 - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
043291 - Quick-nr.
477570 - Indrykningsdato
02-06-2025 -
Ansøgningsfrist
19-06-2025