Region Sjælland
Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til forløbskoordinationen, Kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Vil du være med til at sikre det gode patientforløb for kræftpatienter? Bliv vores nye forløbskoordinator og en vigtig del af et stærkt team.
Har du hjertet på rette sted, flair for koordinering og brænder du for at gøre en reel forskel i kræftpatienters forløb? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til en fast stilling på 37 timer pr. uge, som vil være med til at skabe sammenhængende og trygge forløb for patienter og pårørende i kræftpakkerne. Vores ønske er at vores nye kollega kan starte d. 1.9.25, men vi venter gerne på den rigtige profil.
Din rolle som forløbskoordinator
Som forløbskoordinator bliver du en nøgleperson i arbejdet med at sikre, at vores kræftpatienter får et sammenhængende, trygt og velkoordineret behandlingsforløb. Du er den, der holder overblikket og sikrer, at intet falder mellem to stole – og du er samtidig den trygge stemme i røret, når patienter og pårørende har spørgsmål eller brug for støtte.
Dine hovedopgaver:
Koordinere og kvalitetssikre kræftpakkeforløb
Være tovholder for det enkelte forløb og sikre fremdrift
Have tæt kontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
Forberede og følge op på MDT-konferencer
Samarbejde med booking, endoskopi, operation, afdelingsledelsen og sygehusledelsen
Sikre korrekt og rettidig registrering i Sundhedsplatformen
Hvem er du?
Du er uddannet sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær, og du motiveres af at skabe struktur og tryghed i en kompleks hverdag. Du trives i en koordinerende rolle og har blik for både detaljer og det store overblik. Du har sans for samarbejde og tør tage ansvar – altid med patientens bedste for øje.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med eller interesse for kræftpakkeforløb og registrering
Er stærk i IT og certificeret i Sundhedsplatformen
Trives med at skabe struktur i en travl hverdag
Er fleksibel, positiv og god til at samarbejde tværfagligt
Har lyst til at udvikle dig
Du bliver en del af et stærkt team med dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Hos os får du:
Et selvstændigt og meningsfyldt arbejde med stor patientkontakt
Sparring med erfarne kolleger på tværs af faggrupper
Tæt ledelsesmæssig opbakning og mulighed for kompetenceudvikling
En afdeling i udvikling, hvor din stemme bliver hørt
Faste møder, temaeftermiddage og årlige temadage
Gode personalefordele – inkl. kaffe/the samt sociale arrangementer
Du bliver en del af en forløbskoordination bestående af 5 koordinatorer, 3 lægesekretærer og 2 sygeplejersker – og en samlet sekretærgruppe med høj faglighed og stærkt fællesskab.
Praktisk:
Vi afholder løbende samtaler, så send endelig din ansøgning hurtigst muligt!
Sidste ansøgningsfrist er d. 20.7.25.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen i vores engagerede team!
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Rikke Nielsen
rikn@regionsjaelland.dk
58559847 - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
043320 - Quick-nr.
477624 - Indrykningsdato
03-06-2025 -
Ansøgningsfrist
20-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Rikke Nielsen
rikn@regionsjaelland.dk
58559847 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
043320 - Quick-nr.
477624 - Indrykningsdato
03-06-2025 -
Ansøgningsfrist
20-07-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Uddannet lægesekretær/SAK til Steno Diabetes-, Stofskifte- og Osteoporoseambulatoriet, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. – fast stilling, fuldtid.
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
LægesekretærOpslået
26-05-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Lægesekretær/SAK uddannet til Billeddiagnostisk Afdeling, Næstved Sygehus
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
LægesekretærOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
17-06-2025 -
Vi har fundet ét match, men vi leder fortsat efter match nr. 2!! Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med tiltrædelse 1. august 2025.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
21-05-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Sekretær til Staben, Psykiatrien Syd, Vordingborg (Genopslag)
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
LægesekretærOpslået
14-05-2025Ansøgningsfrist
23-06-2025 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til ambulatoriet på Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025