Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Overlægestillingen i lungemedicin er til besættelse snarest.
Om os
Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme omfatter
- To sengeafsnit med i alt 32 sengepladser, heraf 4 intermediære pladser
- Daghospital med 8 pladser
- IV-klinik, centraliseret behandling af patienter med iv antibiotika i hjemmet. Antibiotic-Stewardship tilknyttet.
- Ambulatorium hvor der varetages klassiske lungemedicinske patientforløb, på hovedfunktions- og specialiseret niveau samt infektionsmedicinske kontrolforløb
- Lungemedicinsk Forskningsenhed
- Lungeinfiltratenheden
Det ambulante område består af et stort klassisk lungemedicinsk specialambulatorium samt ugentlige infektionsmedicinske spor. Vi råder over avanceret respirationsfysiologisk udstyr og foretager som rutine såvel enkle lungefunktionsundersøgelser (med reversibilitet), udvidede lungefunktionsundersøgelser og CLE samt provokationer (mannitol, metakolin, EVH). Vi tilbyder KOL-rehabilitering og har udgående palliativt team og ilt-sygeplejerske, ligesom der er adskillige selvstændige sygepleje-ambulatorier.
Vi varetager blandt andet forløb indenfor astma, KOL, behandling med hjemme-NIV, ILS, svær astma, uafklaret dyspnø (sport), non-malign palliation
Lungemedicinsk Forskningsenhed ledes af afdelingens professor. Der er aktuelt et professorat inden for svær astma tilknyttet afdelingen. Lungemedicinsk Forskningsenhed har tætte internationale kontakter, og vi har blandt andet tilknyttet et forskningslektorat, post-doc-forløb, 2-4 ph.d.-stipendiater samt prægraduate læger.
Vi er én af to afdelinger i RegionH, der varetager lungeinfiltrat-udredning, hvor patienter mistænkt for lungekræft fra planlægningsområde Byen og Syd (i alt ca. 900.000 borgere), udredes. I forbindelse med cancerudredning foretages bronkoskopi, EBUS, EUS, TTNAB samt ENB og UL-vejledt biopsi samt anlæggelse af pleuradræn og permanente dræn som rutine. Regionsfunktionen vedrørende telefonisk lungekræftrådgivning varetages af afdelingen.
Hvem er du
Vi forestiller os at du har primærfunktion i det ambulante område med fokus på obstruktive lungesygdomme, og forventer således du har indgående kendskab til og erfaring med udredning og behandling på dette område, herunder også biologisk behandling.
Vi ser gerne at du har etableret forskningserfaring, og at du vil indgå aktivt i afdelingens forskningsaktivitet gennem
- at være med til at sikre at afdelingen fortsat er kendt for forskning og behandling på højt niveau
- at arbejde aktivt med og sikre at forskning og udvikling kommer den enkelte patient til gavn gennem gode patientforløb
Herudover forventer vi at du har dokumenteret erfaring med arbejde omkring udvikling og drift af ambulante patientforløb
At du sammen med afdelingsledelsen kan bidrage aktivt til at forme og implementere elementerne af sundhedsreformen i det ambulante område, herunder:
- Sikre indhold og udrulning af kronikerpakker for patienter med KOL
- Sikre fortsat udvikling af det allerede gode samarbejde på tværs af sektorer
- Tager aktiv del i samarbejdet med BOH
Endelig forventer vi at du sammen med afdelingens ledelse arbejder aktivt for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, læring og uddannelse. Erfaring med præ- og postgraduat undervisning vil være en fordel, da afdelingen vægter uddannelse højt.
Vi tilbyder
- høj grad af (tvær)faglighed og fokus på godt arbejdsmiljø
- deltagelse i organisatoriske udviklingsopgaver
- mulighed for at være med til at sætte mål, der afspejler hvor sundhedsvæsenet bevæger sig hen, i tæt samarbejde med ledelsen
- De syv lægeroller er en vigtig ramme for arbejdet i afdelingen og vi arbejder aktivt med at faglighed og professionalisme i høj grad er rettesnor for arbejdet i afdelingen.
Vilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Du vil i det daglige referere til cheflægen.
Speciallægestaben består aktuelt af 15 speciallæger i lungemedicin og 6 speciallæger i infektionsmedicin.
Herudover er der HU-forløb i lungemedicin, akut medicin, almen medicin og geriatri. Endelig er der 8 intro-forløb og 4-6 KBU-stillinger tilknyttet.
Afdelingen deltager i undervisningen af lægestuderende (bachelor og kandidat) og til afdelingen er tilknyttet et professorat og et forskningslektorat (begge inden for lungemedicin) samt flere lektorater inden for både lungemedicin samt infektionsmedicin.
Stillingen indebærer vagtforpligtelse som bagvagt, med tilstedeværelse hverdage 8-21 og 8-18 WSH efterfulgt af beredskabsvagt resten af døgnet.
Løn- og ansættelsesforhold i overensstemmelse med overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FAS.
Den faglige bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgernes oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen.
Der henvises til https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Faglig-bedoemmelse-af-ansoegere-tiloverlaegestillinger/Sider/default.aspx
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Helle Frost Andreassen telefon 40 26 08 65.
Ansøgningsfrist 16.6.2025.
Der forventes afholdt ansættelsessamtale i uge 25/26.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Helle Frost Andreassen
Helle.Andreassen@regionh.dk
4026 0865 - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
262818 - Quick-nr.
477629 - Indrykningsdato
03-06-2025 -
Ansøgningsfrist
16-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Helle Frost Andreassen
Helle.Andreassen@regionh.dk
4026 0865 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
262818 - Quick-nr.
477629 - Indrykningsdato
03-06-2025 -
Ansøgningsfrist
16-06-2025