Region Syddanmark

Region Syddanmark

Opnørplads 1-3, 3. sal, 6200 Aabenraa

Speciallæge/afdelingslæge i psykiatri søges til tværfagligt behandlingsteam

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykisk sygdom – og drømmer du om at arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og fleksibilitet går hånd i hånd? Så er du måske den afdelingslæge/speciallæge i psykiatri, vi leder efter i Lokalpsykiatrien Aabenraa.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og ønskes besat 1. oktober eller efter aftale.
 

Om stillingen:

Vi søger en speciallæge, som i samarbejde med sengepsykiatri, socialpsykiatri, bosteder, misbrugscenter og jobcenter bidrager til en sammenhængende og helhedsorienterende behandlingsforløb for den psykiatriske patient.

Speciallægen vil stå for blandt andet udredning, herunder psykopatologiske vurderinger, samt farmakologisk- og efter aftale terapeutisk behandling. Derudover godkendelse af behandlingsplaner, faglig korrespondance med primær sektor og psykiatrisk tilsyn på SHS. Som en del af lægeteamet vil du stå for faglige konferencer sammen med tværfaglige personale.
 

Vi søger en speciallæge med følgende kvalifikationer:

  • Speciallæge i psykiatri
  • Bred almenpsykiatrisk og distriktspsykiatrisk erfaring samt psykoterapeutisk uddannelse og/eller erfaring er en fordel, men vi er også klar til at hjælpe helt unge speciallæger, som søger udfordringer
  • Visionær ift. at skabe sammenhængende og helhedsorienterede behandlingsforløb for den psykiatriske patient
  • Lyst og evne til at bidrage til udviklingen af den samlede psykiatri
  • Har lyst til at arbejde med psykiatriske patienter som også kan have rusmiddelproblematikker og som gerne har erfaring med dette
     

Vi tilbyder

  • Godt lægefagligt arbejdsmiljø og personale med erfaring
  • Teamsamarbejde med erfaren og kompetent funktionsleder
  • Mentorordning med sparringsmøder
  • Vejledning og supervision
  • Et overskueligt praksisområde hvor vi kender hinanden og vores samarbejdspartnere
  • En afdeling hvor faglighed og etik er nøgleord
     

Om Lokalpsykiatri Aabenraa

Lokalpsykiatrien i Aabenraa består af en tværfaglighed, sammensat af læger, psykologer, ergoterapeut, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt socialrådgiver/forløbskoordinator. Vi arbejder med udredning, diagnosticering samt behandling af en bred vifte af psykiatriske lidelser, herunder pakkeforløb – individuelt og i gruppe.

Lokalpsykiatrien består af 2 F-ACT teams. Denne organisering blev implementeret i juli 2023 og der arbejdes fortsat med kontinuerlige forbedringer, således at vores kerneopgave kan løses på bedste måde for patienterne. F-ACT står for Fleksibel Assertive Community Treatment, som oversat til dansk betyder ”Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet”. F-ACT er en hollandsk udviklet model for fleksibel og koordineret indsats over for borgere med svær psykisk sygdom – modellen har fokus på recovery.

Lokalpsykiatrien har tæt samarbejde med sengeafdelingen, herunder ugentlige konferencer.
Vi søger hele tiden at blive endnu bedre til samarbejdet og besøge hinanden, således at viden for hinandens arbejde styrkes og kommer patienterne til gode.


Lokalpsykiatrien Aabenraa har til huse i Opnørgården i Aabenraa. 
 

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl 16 og herefter vagt uden for tjenestested. Der er fælles forvagtsfunktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i aften-/nattevagt.
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Du kan orientere dig om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa på hjemmesiden: http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm509753
 

Faglig bedømmelse

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgere bør derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
 

Yderligere information:

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober eller efter aftale.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Klaus Müller-Nielsen på telefon 9944 5402 eller kmn@rsyd.dk
 

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået imellem den faglige organisation og danske regioner
 

Ansøgningsfrist:

Fristen for at søge stillingen er den 17. juli

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 24. juli

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Louisa Nellemann
    louisa.nellemann@rsyd.dk
  • Adresse
    Opnørplads 1-3, 3. sal, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    232752
  • Quick-nr.
    477641
  • Indrykningsdato
    03-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Opnørplads 1-3, 3. sal, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Louisa Nellemann
    louisa.nellemann@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    232752
  • Quick-nr.
    477641
  • Indrykningsdato
    03-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Gør en forskel som afdelingslæge ved PA Aabenraa

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
18-06-2025