Region Midtjylland

Holmstrupgård Rådgivningsafd

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand

Holmstrupgård søger leder til psykologgruppen

Er du en erfaren og relationskompetent leder med dybdegående kendskab til Holmstrupgårds målgrupper? Og kan du lede et team af højtspecialiserede medarbejdere, koordinere indsatser med overblik og en sikker hånd på rettet?

Holmstrupgård søger en visionær leder, som står solidt i både sin fagprofessionelle identitet og sin ledelsesidentitet. Vi søger en leder, som kan sikre fortsat høj faglig kvalitet i Holmstrupgårds tilbud, berigende samarbejder samt videreudvikling af Holmstrupgårds eksterne konsulentydelser.

Om stillingen

Psykologgruppen består af aktuelt 12 psykologer og 1 socialrådgiver. Det er en erfaren og kompetent gruppe, som varetager opgaver knyttet til Holmstrupgårds øvrige afdelinger, herunder medvirken til en fagligt funderet behandlingsindsats, afdelingspsykologer med fælles behandlingsansvar med afdelingsledere, supervision, undervisning, individuelle samtaleforløb og gruppeforløb med de unge samt dokumentation og metodeudvikling. Psykologgruppen er desuden bærende i Holmstrupgårds kursus- og konsulentvirksomhed samt løsning af VISO-opgaver på både børne- og voksenområdet i hele landet.

Lederens opgave er at sikre trivsel, udvikling og faglighed i alle beslutninger. Lederen skal sikre en kobling til Holmstrupgårds øvrige tilbud og i fællesskab med 12 ledelseskollegaer bidrage til udvikling af såvel Psykologgruppen som Holmstrupgårds øvrige og fremtidige aktiviteter.

Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i samspillet mellem disse forhold, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en psykodynamisk, miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt.

Lederen for Psykologgruppen refererer til Holmstrupgårds ledelse, som består af forstander og souschef.

Desuden indgår Lederen i lederfællesskab med Holmstrupsgårds tilbudsledelse. Her vedtages fælles strategier for Holmstrupgård, ligesom samarbejdsformer, snitflader og mandater bliver afklaret. Dette dels med henblik på at sikre en god daglig praksis og en fælles udviklende retning - men ikke mindst også for at bibeholde nærhed og tryghed blandt Holmstrupgårds ledelses- og medarbejdergruppe.

Du tilbydes

  • Mulighed for at arbejde med nogle spændende unge mennesker, der udvikler sig med struktur, stabilitet og autenticitet
  • Løbende fokus på din ledelsesfaglige udvikling i form af efteruddannelse, kursus og fokus på at implementere teori i praksis
  • En veletableret organisation, hvor robusthed er et fælles anliggende
  • En velfungerende ledelsesgruppe med 12 ledelseskollegaer og løbende fast ledelsessupervision
  • En aktiv personaleforening

Din baggrund og kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er uddannet psykolog eller har anden faglig relevant baggrund. Det vægtes højt, at du kan indgå med relevans og dybde i sparring med kommende medarbejdere og samarbejdspartnere. Din erfaring kan du have fået fra et lignende tilbud, fra psykiatrien eller andre steder. Det vigtigste er, at du forstår målgrupperne, deres udfordringer og kompleksiteten af behandlingsforløbene.

Som leder og menneske er det naturligt for dig at arbejde efter kendte retningslinjer og metoder med samtidigt fokus på løbende faglig refleksion og tilpasning af indsatserne. Du er tillidsfuld og nysgerrig i din tilgang ind i samarbejdsrelationer med den fælles kerneopgave for øje. Dette sikrer, at I sammen anvender medarbejdernes høje faglighed til at træffe gode beslutninger. Ligeledes kan du lide at have indflydelse, at sætte klare og tydelige rammer for derigennem at kunne frisætte andres ressourcer og kompetencer.

Vi forventer desuden af dig, at du:

  • Ønsker at bidrage til udviklingen af nye behandlingstilbud til unge og unge voksne med psykiatriske problemstillinger
  • Kan omsætte sin viden om mennesker med psykiatriske problemstillinger i undervisning, dialog og sparring
  • Kan indgå i metodeudvikling i samarbejde med afdelingsledere, pædagogisk personale og i Psykologgruppen
  • Formår at fremme et godt arbejdsmiljø og god trivsel via tydelighed
  • Kan opnå individuelle og organisatoriske mål ved målrettet at omsætte Holmstrupgårds værdier i hverdagen
  • Kan bidrage til tværgående opgaveløsninger enten alene eller i kollegafællesskab med andre ledere
  • Er loyal over for den aftalte struktur og praksis, og bidrager til fortsat videreudvikling
  • Evner at bevare roen i arbejdet med unge med svære psykiatriske vanskeligheder
  • Har forståelse for kerneopgaven og tydeligt kan lede personalegruppens opgaveløsning og trivsel
  • Kan arbejde individuelt, struktureret og evner at omsætte kvalitetsarbejde og organisatoriske beslutninger i dagligdagen
  • Kan lede behandlingsarbejdet lokalt i samspil med medarbejdere og afdelingspsykolog og samtidig bevare blikket på den samlede organisation
  • Kan samarbejde på tværs af sektorer og tage ansvar for samarbejdet
  • Vil arbejde aktivt med at omsætte Region Midt forventninger til ledere: Målopfyldelse, Ordentlighed, Nytænkning og Bæredygtighed

Det praktiske

Vi behandler ansøgninger løbende, ligesom samtaler med relevante kandidater også vil blive afholdt løbende. Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden Damkjær-Bruun. For yderligere omkring stillingen, processen eller andet relevant, er du velkommen til at kontakte Allan Damkjær-Bruun på tlf. 42210085 eller mail allan@damkjaer-bruun.dk

Da Region Midtjylland gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. Hvis dette gør sig gældende, bedes du oplyse om det i din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Om Holmstrupgård

Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg, og som har driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Vi tilbyder højt specialiserede ydelser til alle landets kommuner. Holmstrupgårds målgruppe er børn og unge i alderen 12 – 23 (30) år med alvorlige psykiatriske vanskeligheder i form af udviklingsforstyrrelser,personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser mv.

Holmstrupgård har 5 døgnafdelinger samt udslusningsafdeling, og Holmstrupgårds interne skole sikrer og bidrager til et helhedsorienteret, stærkt differentieret og individuelt tilrettelagt tilbud til den enkelte unge. Hvert forløb kompenserer og tager hensyn til den unges sårbarhed og møder samtidig den unge med faglige udfordringer.

Holmstrupgård har ca. 52 unge boende på døgnafdelingerne, og ca. 55 unge og familier i ambulante forløb. Det samlede dagtilbud har ca. 15 elever i den skolepligtige alder og 38 unge over den skolepligtige alder i forskellige indsatser. Det er unge fra døgnafdelingerne, men også unge som kun er tilknyttet Holmstrupgård som dagelever, og der bor hjemme hos forældrene.

Læs mere om Holmstrupgårds tilbud og målgrupper her: www.holmstrupgaard.dk.

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Allan Damkjær-Bruun
    allan@damkjaer-bruun.dk
    42210085
  • Adresse
    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    61093
  • Quick-nr.
    477686
  • Indrykningsdato
    04-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
  • Kontaktperson
    Allan Damkjær-Bruun
    allan@damkjaer-bruun.dk
    42210085
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    61093
  • Quick-nr.
    477686
  • Indrykningsdato
    04-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske til klinik for Blodsygdomme

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende sygeplejerske

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
08-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Visionær oversygeplejerske til Hospitalsenhed Midt, Hjerteklinikken Viborg/Skive

Regionshospitalet Skive  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Ledende sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
15-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Funktionsleder med ansvar for visitationen i regionens kommende akut psykiatri telefon

Præhospitalet  |  Olof Palmes Allé, 8200 Aarhus
Ledende sygeplejerske

Opslået
16-05-2025

Ansøgningsfrist
08-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske, Hjerte sengeafsnit

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende sygeplejerske

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
11-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske for anæstesisygeplejersker og SOSU assistenter i OP Ortopædkirurgi, Bedøvelse og Operation Nord, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske

Opslået
20-05-2025

Ansøgningsfrist
12-06-2025