Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Bioanalytiker til tidsbegrænset stilling på 2 år til det bakteriologiske team på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital

 

Vi er et travlt team af bioanalytikere, der søger en glad, positiv og dygtig kollega med lyst til at være en del af en højt specialiseret afdeling, hvor faglighed og udvikling er en vigtig del af hverdagen.  

 

Er du uddannet bioanalytiker, erfaren eller nyuddannet, med passion indenfor det bakteriologiske område? Har du lyst til at være en del af en højt specialiseret afdeling med det nyeste udstyr og de nyeste teknologier, så er det lige dig, vi leder efter. 

Om afdelingen 

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling beskæftiger sig med undersøgelse af patientprøver med henblik på diagnosticering af infektionssygdomme ved anvendelse af blandt andet bakteriologiske dyrkningsmetoder, serologiske metoder og molekylærbiologiske metoder. Afdelingen servicerer både hospitaler, privathospitaler, praktiserende læger og speciallæger, og har mere end 1 mio analyser/undersøgelser årligt. 

Afdelingen engagerer sig i udvikling og forskning, både i form af udvikling af ny viden, men også i optimering af allerede benyttede metoder. Der arbejdes målrettet med kvalitetssikring og kompetenceudvikling af personalet, og der lægges vægt på at yde den bedste service og rådgivning. Afdelingen deltager i uddannelsen af bioanalytikere, læger og hygiejnesygeplejersker. 

Det bakteriologisk team

Det bakteriologiske team består af ca. 45 bioanalytikere, 3 assistenter og 2 bioanalytikerspecialister. Vi er i gang med implementering af vores nye automatiseringssystem WASPLap. Derfor skal du være frisk på at arbejde med automatisering og være omstillingsparat, da vi i en periode under implementeringen også skal lave en del manuelt arbejde. At være en del af det arbejde vil give dig en enestående mulighed for udvikling, både fagligt og personllgt. 

Udover det bakteriologiske team, har vi også et molekylærbiologisk team, som vi har et tæt tværfagligt samarbejde med. 
Fælles for begge teams er, at vi har løbende fokus på den gode trivsel. Et godt arbejdsmiljø med humor, medinddragelse, respekt og tillid er essentielt for et godt samarbejde på tværs af hele afdelingen. 

Vi tilbyder

  • Struktureret introduktion og en solid oplæring under hensyntagen til dine kompetencer
  • Individuelt tilrettelagt kompetenceudvikling
  • En afdeling, der råder over nyeste teknologi på mange områder 
  • Tæt tværfagligt samarbejde med fx specialister, læger og molekylærbiologer
  • Personlig og faglig udvikling
  • En travl, udfordrende, varieret og spændende hverdag
  • En afdeling med fokus på både fagligt og kollegialt samarbejde
  • Fleksibel arbejdstid indenfor afdelingens rammer
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • Sociale arrangementer i og uden for afdelingen, fx temadage, sommerfest, julefrokost og fredagshygge

Vi forventer, at du 

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Erfaring er ikke et krav, da der vil være grundig oplæring 
  • Har humor og værdsætter et godt kollegaskab  
  • Bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø    
  • Er omstillingsparat og ansvarsbevidst
  • Er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Har flair for IT og besidder tekniske kompetencer     
  • Har sans for orden og systematik
  • Er fleksibel og mødestabil 


Ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 2 år med vagtforpligtelse og mulighed for forlængelse. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2025 eller snarest derefter. Du vil indgå i afdelingens vagtberedskab, som indtil videre dækker weekender, helligdage samt aftenarbejde frem til kl. 22.00 på alle hverdage.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Sascha Perriard på tlf.: 21 45 35 14 eller konst. overbioanalytiker Louise Jørgensen på tlf.: 21 84 66 93. 
 

Ansøgningsfrist

Send din motiverede ansøgning med CV og evt. autorisationsbevis via nedenstående link senest mandag den 23. juni 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Bente Børjesen
    bente.boerjesen@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262848
  • Quick-nr.
    477718
  • Indrykningsdato
    04-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Bente Børjesen
    bente.boerjesen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262848
  • Quick-nr.
    477718
  • Indrykningsdato
    04-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-06-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Etårigt barselsvikariat: Bioanalytiker/Radiograf med lyst til patientkontakt søges til Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at forske i aldring og inflammation? Klinisk Forskningsafdeling søger bioanalytiker/laborant eller lignende

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Bioanalytiker

Opslået
21-05-2025

Ansøgningsfrist
10-06-2025