BUA Klinik for Unge TUP 2 AUH
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Overskrift Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri søges til ambulant ungdomspsykiatrisk afsnit i BUA, Skejby
Denne stilling er til dig, der er specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri og har lyst til at være en del af en tværfaglig medarbejdergruppe med høj faglighed.
Der er tale om en fast stilling med ansættelse i Team 2 for Ungdomspsykiatri (TUP2) i Skejby, 37 timer pr. uge med tiltrædelse d. 1/9-2025 eller snarest derefter.
Arbejdsområder:
Som specialpsykolog i TUP2 vil du både varetage almene og mere specialiserede opgaver. Du vil varetage egne almene udrednings- og behandlingsopgaver, herunder også afklarende samtaler, og derudover få ansvar for komplekse forløb og give sparring til kollegaer ind i sådanne forløb. Her kan være tale om psykopatologiske vurderinger, komplekse samarbejder, mere akutte problemstillinger mm.
For ansøgere med interesse og relevante kompetencer indenfor psykoterapi kan en del af stillingen være med opgaver indenfor terapi for angst og depression, herunder evt. varetagelse af supervision samt udvikling og løbende drift af det terapeutiske tilbud i samarbejde med det andet ambulante unge-afsnit, Team 1 for Ungdomspsykiatri (TUP1). Vi arbejder primært ud fra en kognitiv tilgang i den terapeutiske behandling af angst og depression.
Som specialpsykolog vil du naturligt også få en vigtig rolle ind i afsnittets faglige og organisatoriske udvikling i samarbejde med ledelse og øvrige medarbejdere.
TUP2 er et afsnit, der vægter faglig kvalitet højt, og vi forventer, at du som specialpsykolog bidrager med en høj psykologfaglighed ind i samarbejdet.
Vi forventer, at du som specialpsykolog tager medansvar for driften, og for at vi udnytter vores ressourcer bedst muligt til gavn for patientgruppen.
Derudover vil du varetage hovedvejlederopgaven for SPU'ere i afsnittet og afhængigt af kvalifikationer varetage øvrige supervisionsopgaver og evt. undervisning internt i afsnittet og på tværs af BUA.
Der vil være et opgavefællesskab og samarbejde med specialister, øvrige specialpsykologer og speciallæger i TUP1/TUP2. I stillingen kan der være mulighed for at varetage konferenceledelse af forløbskonferencer og evt. terapikonferencer ud fra en vurdering af kompetencer. Der vil som udgangspunkt ikke være øvrig konferenceledelse i stillingen.
TUP2 er et alment ambulant afsnit for unge og en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
Vi er et ambulant afsnit, hvor udrednings- og behandlingsopgaven er den centrale, og vi vægter gode patientforløb og medarbejdertrivsel højt. Den ambulante ungdomspsykiatri består af to afsnit (TUP1/TUP2), hvoraf TUP2 har godt 50 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. Afsnittet har medarbejdere på matrikler i både Skejby og Viborg - langt størstedelen i Skejby. Der er tæt samarbejde mellem medarbejdere på tværs af TUP1 og TUP2.
TUP2 varetager undersøgelse og behandling af unge mellem 14 og 18 (21) år med moderate til svære psykiatriske lidelser. Vi har en stor gruppe af unge med ADHD, autisme og affektive lidelser og derudover udreder og behandler vi patienter med personlighedsforstyrrelse. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.
TUP2 varetager højt specialiseret funktion for ADHD og bipolar lidelse.
Vi søger en medarbejder med:
- En stærk faglig profil
- Uddannelse som specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri.
- Interesse i bredden i det ungdomspsykiatriske speciale og hele den ungdomspsykiatriske målgruppe
- Lyst til at engagere sig i faglig videreudvikling af det ambulante ungdomspsykiatriske område, herunder blandt andet udvikling af kvalitetssikring og evt. på sigt indgå i forskningsprojekter.
- Evne og lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde både mono- og tværfagligt
Vi tilbyder:
- En spændende stilling blandt dygtige kollegaer
- En arbejdsplads i udvikling
- Et afsnit og en kollegagruppe, der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø
- Supervision på arbejdsopgaver individuelt eller i gruppe efter individuelle behov og aftaler.
- Fri i weekender og på helligdage
- Et individuelt tilpasset introduktionsprogram ud fra ansøgers erfaring og kompetencer
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til oversygeplejerske Lars Thiele tlf. 23997478 og ledende overlæge Signe Ventzel, 40138532.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 16. juni 2025
Samtaler afholdes forventeligt: Torsdag d. 26. juni 2025
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Signe Ventzel
signe.ventzel@rm.dk
40138532 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
61119 - Quick-nr.
477790 - Indrykningsdato
06-06-2025 -
Ansøgningsfrist
16-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Signe Ventzel
signe.ventzel@rm.dk
40138532 - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
61119 - Quick-nr.
477790 - Indrykningsdato
06-06-2025 -
Ansøgningsfrist
16-06-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Specialpsykolog til psykiatrisk akutmodtagelse - Sengeafsnit 5, Regionspsykiatrien Gødstrup - med mulighed for at tage psykiatribussen til arbejde
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Psykolog med specialfunktionOpslået
23-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Har du lyst til at bruge dine kompetencer som special- eller specialist psykolog i et børnepsykiatrisk afsnit i udvikling?
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
Psykolog med specialfunktionOpslået
27-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Specialpsykolog til Team for Psykoselidelser - Klinik 1, Regionspsykiatrien Gødstrup - med mulighed for at tage psykiatribussen til arbejde
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Psykolog med specialfunktionOpslået
22-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Specialpsykolog eller Specialist i Psykopatologi eller Psykoterapi søges til udredning og behandling af patienter i Klinik 1, Afdeling for Psykoser
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Psykolog med specialfunktionOpslået
14-04-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025