Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Speciallæge i intern medicin: Nefrologi, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Vores vision er klar – vi vil være Danmarks bedste medicinske afdeling – og du har nu mulighed for at blive en del af det stærke team, som får visionen til at leve i dagligdagen.

En stilling som speciallæge i intern medicin: Nefrologi i Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup er ledig pr. 1. november 2025 eller snarest derefter. Du bliver en del af en dedikeret og fagligt stærk medarbejderstab i en afdeling, hvor vi har sat barren højt og har store ambitioner.

Lidt om Medicinsk Afdeling
Vi har nu været på vores nye hospital i Gødstrup i 3 år og oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab samtidig med, at patienterne tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.

Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: nefrologi, hæmatologi, reumatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, gastroenterologi og geriatri. Afdelingens sengekapacitet er 96 senge fordelt på fire sengeafsnit. Der er tilhørende ambulant funktion inden for alle af afdelingens otte specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser og klinik for udredning af patienter mistænkt for cancer.

Ud over at være arbejdsplads for ca. 500 fastansatte medarbejdere er afdelingen også uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på alle trin af uddannelsesforløbene.

I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med bl.a. patient-/pårørende-inddragelse, samarbejdet med primærsektoren og implementering af tekniske løsninger – alt sammen med formålet at give værdi for patienten.

Aktuelt har vi øjnene rettet mod den nye sundhedsreform, hvor sundhedsvæsenet skal tættere på borgeren bl.a. via et tættere samarbejde mellem myndighederne. Sundhedsreformen vil stille nye krav til os som hospital, og som speciallæge får du en vigtig rolle i transformationsarbejdet at udvikle vores arbejdsgange, så de tilpasses de nye rammer for sundhedsvæsenet. 

Den nefrologiske funktion
Nefrologien på Regionshospitalet Gødstrup er en del af Medicinsk Afdeling og udgøres af Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, der omfatter Sengeafsnit for Nyre-, Tarm- og Leversygdomme med 25 senge, Klinik for Nyresygdomme, Klinik for Dialyse og Medicinsk Forskning. Til forskningsafsnittet er tilknyttet bioanalytikere, projektsygeplejersker, ph.d.-studerende, klinisk professor og seniorforskere.

Specialet er kendetegnet ved stor lægefaglig og plejemæssig bredde. Nefrologi varetager kroniske, oftest mangeårige eller livsvarige forløb hos patienter med stor diversitet i funktionsniveau og social ydeevne. Desuden varetages behandling af en række akutte forløb og forløb inden for bred intern medicinsk behandling og diagnostik.

Vi tilstræber at yde den bedst mulige faglighed i diagnostik, behandling og pleje af alle patienter. De kroniske forløb skal karakteriseres ved kontinuitet fra medarbejdere gennem PAL, kontaktlægeordning og kontaktsygeplejersker. Herved skabes et sikkerhedsnet for vores hårdest ramte kronikere, hvor det at være til rådighed er en livline. Vi skaber kontinuerlige og gode relationer til patienterne ved at stå til rådighed og være pålidelige i kommunikation og beslutningstagen. Vi respekterer vores patienter på tværs af sygdomsmæssige og sociale skel.

Nefrologisk lægebemanding
Den nefrologiske funktion varetages af den ledende, specialeansvarlige overlæge, som har det overordnede faglige ansvar for specialet samt aktuelt yderligere 4 speciallæger, hvoraf den ene er klinisk professor. Derudover har afdelingen læger i forskellige stadier i uddannelsen: KBU-læger, introduktionslæger, HU-læger og AP-læger samt også medicinstuderende.

Speciallægens funktion
Speciallægen vil få delt funktion mellem Medicinsk Afdeling og Universitetsklinik for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse.

Speciallægen vil få uddelegeret et fagligt ansvarsområde, som du forventes at vedligeholde og udvikle. Speciallægens funktion sker i øvrigt efter nærmere aftale med cheflæge og ledende overlæge med specialeansvar ud fra afdelingens samlede driftsbehov.

Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega, som brænder for sit fag, og som ønsker at tage ansvar. Du skal være med til at udvikle afdelingen, så patienterne får den behandling af høj faglig standard, som tilgodeser patientens ønsker og behov. Målet er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi arbejder på tværs af faggrupper og specialer til patientens bedste.

Speciallægen indgår i driftsopgaver sammen med de øvrige nefrologiske speciallæger i sengeafsnit og klinikker. Speciallægen deltager aktivt i udviklingsopgaver og bidrager derved til fagets løbende udvikling og kvalitet. Speciallægen bidrager aktivt til efter- og videreuddannelse af det lægefaglige personale og andre personalegrupper.

Af ansøgningen skal fremgå, hvorledes du ser det nefrologiske speciale bidrage til målsætningerne i Sundhedsreformen 2024.

Du vil indgå i seniorforskergruppen i Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse med professor og lektorer og forventes at være med til at udvikle Universitetsklinikken samt videreføre og videreudvikle egen forskningsprofil. Du bidrager i vejledning og uddannelse af kolleger i forhold til forskningsopgaver i afdelingen.

Vi forventer

  • At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
  • At du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • At du betragter dig selv som kulturbærer og bidrager aktivt til at styrke det kollegiale fællesskab både fagligt og socialt på tværs af faggrupper.
  • At du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
  • At du er loyal, beslutningsdygtig og ansvarlig.
  • At du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og holder den gode tone.
  • Interesse i udvikling af specialet inden for de rammer, fremtidens sundhedsvæsen ser ind i med bl.a. øget digitalisering og partnerskaber på tværs af sektorer, herunder bl.a. at arbejde aktivt for, at flest patienter får behandling i eget hjem.
  • At du er forskningsaktiv med egen forskningsprofil og gerne med et nationalt/internationalt forskningssamarbejde.
  • At du deltager aktivt i udviklingsopgaver, der fremmer kvaliteten af udredning og behandling indenfor specialet.

Du bør i ansøgningen forholde dig til speciallægens syv roller, jf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder. 

Vi kan tilbyde dig:

  • Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse.
  • At medvirke i udvikling af det nefrologiske speciale i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, efteruddannelse og produktion.
  • Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor visionen er at være Danmarks bedste medicinske afdeling.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et aktivt forsknings- og undervisningsmiljø.

Arbejdstilrettelæggelse

Der er etableret fem vagtlag. Fra kl. 16.30 – 08.30 varetages vagten af to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt; alle med tilstedeværelsesvagt:

  • En forvagt kl. 08.00 – 17.00
  • En mellemvagt kl. 08.00 – 17.00
  • To mellemvagter kl. 16.30 – 08.30
  • En bagvagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30
  • En speciallægevagt kl. 08.00 – 17.00/16.30 – 08.30

Speciallægen kommer til at indgå i speciallægevagten.

Lægelige kvalifikationer
Vi ønsker en ansøger med speciallægeuddannelse i intern medicin: Nefrologi.

Lægen skal i samarbejde med de øvrige speciallæger i afdelingen og Afdelingsledelsen medvirke til at optimere den intern medicinske funktion ved Regionshospitalet Gødstrup. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med en fordeling af din arbejdstid mellem Medicinsk Afdeling og Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse.

Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling og Medicinsk Forskning her:
https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/
https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/forskning-og-udvikling/

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. 

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Hvis du vil vide mere
Er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Caroline Marie Andreasen på mobil 40549145 eller ledende overlæge med specialeansvar Frank Holden Mose på mobil 28531257.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest søndag den 17. august 2025. 

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 26. august 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Caroline Andreasen
    carand@rm.dk
    40549145
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61125
  • Quick-nr.
    477816
  • Indrykningsdato
    06-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Caroline Andreasen
    carand@rm.dk
    40549145
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61125
  • Quick-nr.
    477816
  • Indrykningsdato
    06-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2025
På baggrund af dette job