Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 5 Akutmodtagelsen
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Funktionsleder med relevant uddannelsesmæssig baggrund søges til psykiatrisk akutmodtagelse - Regionspsykiatrien Gødstrup
Brænder du for at lede, drifte og udvikle – så er det dig vi søger. Vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du bliver funktionsleder i et sengeafsnit, hvor du sammen med en kommende souschef skal skabe de bedste betingelser for patienters udredning og behandling og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejdere.
Vi søger en dygtig funktionsleder med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest muligt. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunktet en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.
Sengeafsnit 5 - Psykiatrisk akutmodtagelse har modtagerfunktionen for akutte indlæggelser, hvor der arbejdes tværfagligt på et højt fagligt niveau, hvor patienterne modtages, vurderes, behandles, udskrives eller videresendes til de øvrige sengeafsnit. Vi er aktuelt i en transformationsproces, hvor vi som led i ændringer i modtagelsen af psykiatriske patienter, i samarbejde med somatikken, er i gang med at omdanne Sengeafsnit 5 fra et akutmodtageafsnit til et alment sengeafsnit, overvejende for psykoselidelser. Derfor vil der også ligge en faglig spændende ledelsesopgave for dig i lede denne organisationsændring.
En af dine fornemmeste opgaver bliver også at støtte og udvikle både den enkelte og den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven og sikre sikkerhed og trivsel på afsnittet. Vi søger også en souschef, som du skal have et tæt samarbejde med.
Som andre steder i Psykiatrien arbejder vi med de mange spændende tiltag fra 10-års planen for psykiatrien og mental sundhed, som både vi og vores medarbejdere finder fagligt spændende. For at komme godt i mål med disse tiltag skal denne udvikling lederunderstøttes af dig og den kommende souschef. I vil sammen være ansvarlige for at lede udviklingen på afsnittet og at sikre den fortsatte høje kvalitet i patientforløbene og sammen med teamets erfarne læger sætte den faglige retning. Derudover skal I sikre den daglige drift i afsnittet, fastholdelse af medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling.
Du vil også indgå i tæt samarbejde med ledergruppen og afdelingsledelsen og bidrage til den overordnede ledelse af Regionspsykiatrien Gødstrup. For at lykkes med den tiltagne komplekse opgave med at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, lægger vi stor vægt på et godt samarbejde dels internt i organisationen såvel som eksternt.
Ansvarsområder:
- Stå i spidsen for Sengeafsnit 5 sammen med din souschef, hvor I skal have særligt fokus på ledelse af den tværfaglige personalegruppe, herunder motivation, støtte og implementering af nødvendige forandringer
- Forestå den daglige drift og personaleledelse. Herunder personaleansvar, sygefraværssamtaler, økonomiansvar, ansættelser og arbejdstilrettelæggelse mm.
- Være med til at understøtte et godt og trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne i hverdagen
- Medvirke til at afdække og sikre at personalet har de nødvendige færdigheder og kompetencer til at levere høj kvalitet i udredning og behandling
- Samarbejde og sparring med den erfarne ledergruppe i Regionspsykiatrien Gødstrup
Din profil:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund, herunder psykolog, læge, sygeplejerske eller lignende
- Har interesse og erfaring med udredning og behandling af psykiatriske patienter
- Har ledererfaring og eventuel uddannelse - og gerne erfaring med at lede forandringer samt organisatorisk tæft og forståelse
- Mestrer tydelig kommunikation, er struktureret og har et godt overblik
- Kan sikre følgeskab, formidle mening og sætte retning i samarbejde med din souschef
- Har lyst til at bidrage til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale
- Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
- Kan arbejde selvstændigt og prioritere i egne opgaver
- Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Er samarbejdsvillig og bidrager til et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.
Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og Sengeafsnit 5 som arbejdsplads ved at klikke her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 24. juni 2025.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Regionspsykiatrien i Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 67 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup -
Kontaktperson
Louise Schwartz
louise.schwartz@rm.dk
2499 3302 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstype
Leder - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
61130 - Quick-nr.
477819 - Indrykningsdato
06-06-2025 -
Ansøgningsfrist
18-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Louise Schwartz
louise.schwartz@rm.dk
2499 3302 - Stillingstype
Leder - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
61130 - Quick-nr.
477819 - Indrykningsdato
06-06-2025 -
Ansøgningsfrist
18-06-2025