Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske til palliativ enhed Medicinsk Område Dronning Ingrids hospital - Nuuk
Vil du være med til at gøre en forskel for terminalt syge patienter? Vi har en ledig stilling som sygeplejerske ved Palliativ Enhed ved Medicinsk Område. Du kan starte den 1. august 2025 eller efter aftale.
Palliativ Enhed er placeret under Medicinsk Ambulatorium i Medicinsk Område på Dronning Ingrids Hospital.
Du vil blive ansat i Medicinsk Område, men dit arbejdsfelt dækker bredt alle patientgrupper med palliative problemstillinger, både i medicinsk og kirurgisk regi.
Den palliative enhed behandler i et samarbejde med kollegaer på sundhedscentre og sygehuse patienter i hele Grønland samt på Det Grønlandske Patienthjem i København.
Det palliative team består af en palliativ læge, 3 sygeplejersker, 1-2 fysioterapeut/ergoterapeut, en socialrådgiver samt en psykolog.
Vi tilbyder:
- Et afsnit i udvikling, hvor du vil være med til at videreudvikle den palliative behandling i Grønland.
- Tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i det palliative team
- Samarbejde med personale og patienter ved sygehusene i resten af Grønland samt Det Grønlandske Patienthjem i København
Vi søger dig, der:
- Er sygeplejerske med en bred klinisk baggrund, gerne med specialiseret palliativ efteruddannelse eller klinisk erfaring med palliativ sygepleje.
- Eventuelt har onkologisk erfaring og/eller erfaring med terminalt syge hjerte- og lungepatienter, da størstedelen af de palliative patienter har diagnoser inden for de områder.
- Har gode pædagogiske og administrative kompetencer, da der er mange opgaver med undervisning og vejledning i stillingen.
- Har evnen til at indgå i et åbent og ligeværdigt samarbejde med både patienter pårørende og samarbejdspartnere.
- IT på brugerniveau, gerne kendskab til Cosmic.
Om os:
Du bliver en del af Medicinsk Ambulatorium i Medicinsk Område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Udover Palliativ Enhed omfatter Medicinsk Ambulatorium det medicinske ambulatorie, der udreder og behandler medicinske sygdomme hos børn og voksne, Medicinsk Dagafsnit der udfører medicinsk kræftbehandling og TB-ambulatoriet, der opsporer og behandler tuberkulosepatienter.
Medicinsk Område rummer også to sengeafsnit med i alt 32 pladser, herunder et integreret børneafsnit med otte sengepladser. Området ledes af en ledende overlæge en ledende
oversygeplejerske og 3 afdelingssygeplejersker, der alle bidrager til at sikre en høj faglig standard og et udviklende arbejdsmiljø.
Dronning Ingrids Hospital fungerer som landshospital for hele Grønland og regionssygehus for Region Sermersooq. Her vil du møde et professionelt miljø og engagerede kollegaer i enestående smukke omgivelser.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. august 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 29. juni 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen på telefon (+299) 34 47 87 efter kl. 12.30 dansk tid, eller på mail abj@peqqik.gl.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Quick-nr.
477839 - Indrykningsdato
06-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Quick-nr.
477839 - Indrykningsdato
06-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Anæstesisygeplejerske til Regionssygehuset i Qaqortoq
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
11-06-2025 -
Ledende hjemmesygeplejerske søges til Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerskeOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
28-06-2025 -
Sygeplejerske til Uummannaq Sundhedscenter – Eventyret venter
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
20-05-2025Ansøgningsfrist
01-09-2025 -
Sundhedsplejersker søges til Regionssygehuset i Qaqortoq i et vikariat
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
28-08-2025 -
Sygeplejersker til medicinsk sengeafdeling M1 og M2 Fastansat eller længerevarende vikariat - Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025