Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Afdelingslæge søges til en 1 årig stilling i traumesektionen på Nordsjællands Hospital

Kan du – ligesom os – lide en alsidig hverdag med meningsfulde og inspirerende opgaver? Vil du indgå i et team i fuld udvikling med kollegaer, der prioriterer at samarbejde og have det sjovt sammen? Er du bredt funderet i akut ortopædkirurgi, og interesserer du dig for traumeområdet, så er den næste læsning måske relevant for dig:

Ortopædkirurgisk Afdeling søger nemlig nu en afdelingslæge til traumesektionen. Du skal kunne varetage håndteringen af traumepatienter og udføre akutte ortopædkirurgiske operationer.


Du bliver en del af en stor afdeling
Nordsjællands Hospital i Hillerød er et Akuthospital i planområde nord i Region Hovedstaden. Ortopædkirurgisk Afdeling varetager den ortopædkirurgiske behandling og omfatter traumatologi, alloplastikkirurgi, håndkirurgi, børneortopædi, fod/ankel kirurgi, idrætskirurgi og skulder/albue kirurgi hos såvel børn som voksne.

Hospitalets store Akutmodtagelse modtager områdets traumer – fraset de som kører direkte til Traumecenteret på Rigshospitalet.  Du vil blive tilknyttet afdelingens traumesektion, hvor du indgår i teamsamarbejde med de speciallæger, der varetager fagområdet. Her vil du tage dig af traumepatienterne og udføre de forskellige akutte ortopædkirurgiske operationer, som hører til den opgave. Derudover vil du deltage i ortopædkirurgisk stuegang, ambulatoriefunktion samt vagtarbejde.
 

Vi prioriterer samarbejde og forskning
På Ortopædkirurgisk Afdeling ønsker vi at styrke den forskningsmæssige aktivitet. Det er derfor en fordel, hvis du tidligere har forsket og har en interesse for fremtidig forskning i ortopædkirurgiske emner. Desuden prioriterer afdelingen lægelig videreuddannelse højt, og vi forventer, at du deltager aktivt i supervision og uddannelse af yngre kolleger.

Dit daglige hold bliver en blanding af ambitiøse læger og dygtige plejepersonaler, terapeuter og sekretærer, så du får mange kontaktflader i din dagligdag. Vi regner med, at du har gode samarbejdsevner og situationsfornemmelse, og du søger synergi og relationer på tværs.

Vi har et trygt og varmt arbejdsmiljø, og vi prioriterer at have det sjovt, selvom der kan være travlt. Vi søger en god og faglig dygtig kollega, der forstår værdien af, at vi alle bidrager til løsning af opgaverne i fællesskabet, og som bidrager til, at vi sammen skaber en attraktiv arbejdsplads for alle.
 

Udviklingsmuligheder og Nyt Hospital Nordsjælland
Vi er omstillingsparate og løbende afprøver nye arbejdsgange for at kunne udøve de bedste patientforløb. Som ledelse er vi åbne, nysgerrige og lydhøre – gode ideer og tiltag til fx arbejdsgange og procedurer er velkomne.

Vi søger en speciallæge i ortopædkirurgi, der gerne må have erfaring fra andre traumesektioner. Hos os er der gode udviklingsmuligheder for dig inden for kompetenceudvikling, uddannelse og ansvarsområder – ligesom du vil være med til at skabe retninger og rammer i forbindelse med flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland.

På afsnittet holder vi flere sociale arrangementer, og som ansat på Nordsjællands Hospital har du mulighed for motion i arbejdstiden, som er to gange en halv times superviseret træning om ugen

Du kan få et indtryk af afdelingen på Instagram: https://www.instagram.com/ortkir_noh/ og på vores hjemmeside: www.nordsjaellandshospital.dk/job-i-orto
 

Vi glæder os til at høre fra dig
Stillingen som speciallæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, er ledig til besættelse pr. 01.08.2025 eller efter aftale og et år frem. Ansøgeren skal være speciallæge i ortopædisk kirurgi.

Stillingen er forbundet med bagvagt i Hillerød. Vagten er med fast tjeneste efterfulgt af rådighed fra bolig. Din vagtplan lægges i samarbejde med vores skemalæggere, der har fokus på, at privat- og arbejdsliv forenes.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du får nærmere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til cheflæge Peter Siesing-Mejer tlf.: 4829 5690 / peter.christian.siesing-mejer.02@regionh.dk. Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og CV.

Ansøgningsfristen er 18.06.2025 kl. 12.00, og samtaler forventes afholdt 25.06.2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Peter Christian Siesing-Mejer
    peter.christian.siesing-mejer.02@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    262905
  • Quick-nr.
    477852
  • Indrykningsdato
    06-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Peter Christian Siesing-Mejer
    peter.christian.siesing-mejer.02@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    262905
  • Quick-nr.
    477852
  • Indrykningsdato
    06-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-06-2025
På baggrund af dette job