Region Syddanmark
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Ledende overlæge til Lungesygdomme søges til Medicinske Sygdomme, Sygehus Sønderjylland
Brænder du for faglig udvikling, synlig ledelse og stærkt samarbejde i et engageret team?
Som ledende overlæge for lungesygdomme får du en unik mulighed for at kombinere klinisk arbejde med strategisk ledelse i en afdeling, hvor patienten er i fokus og tværfaglighed prioriteres højt. Vi søger en ambitiøs og dedikeret leder, der vil være med til at forme fremtidens lungemedicinske tilbud.
Afdelingen Medicinske Sygdomme søger en ledende overlæge med tiltrædelse 1. september 2025 eller efter aftale.
Medicinske Sygdomme har en afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske og afdelingen er inddelt i 5 afsnit, fordelt på 3 matrikler i Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Hvert afsnit ledes af en ledende overlæge og flere oversygeplejersker. Den faglige ledelse understøttes af fagansvarlige overlæger. Afsnittene består af:
- Lungesygdomme består af et sengeafsnit i Sønderborg og tilhørende ambulatorier og skopifunktion
- Kræftsygdomme, Blodsygdomme og Team for Lindrende Behandling bestående af specialerne onkologi, hæmatologi og palliation som består af Kræftsygdomme sengeafsnit, ambulatorier i specialerne samt udekørende team for lindrende behandling
- Ældresygdomme og Mave-tarmsygdomme bestående af specialerne gastroenterologi og geriatri som rummer to sengeafsnit i Aabenraa, skopifunktion samt ambulatorier
- Medicinsk Modtagelse i Sønderborg og Medicinsk Daghospital i Tønder. Medicinsk Modtagelse varetager modtagelse af den akutte medicinske patient, Diagnostisk Center og Medicinsk Modtagelse Ambulatorium. I Medicinsk Daghospital er der udelukkende ambulant funktion, herunder akut modtagelse af ambulante patienter.
- Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme bestående af specialerne endokrinologi og nefrologi rummer et sengeafsnit i Sønderborg og ambulatorier i de to specialer inklusiv hæmodialyseafsnit. Herudover det medicinske sårambulatorie.
Som ledende overlæge for Lungesygdomme har du det personaleledelsesmæssige ansvar for afsnittets speciallæger. Afsnittet består af:
- 16 senge på Lungesygdomme sengeafsnit i Sønderborg
- Ambulatorier i Sønderborg og Aabenraa
- Skopifunktion i Sønderborg
Som ledende overlæge i Medicinske Sygdomme indgår du i et team af ledere med bred samarbejdsflade og hvor trivsel og understøttelse af ledelsesrollen prioriteres. Du indgår i monofaglige såvel som tværfaglige ledelsesfora og bliver en del af netværket for ledende overlæger på Sygehus Sønderjylland med tilhørende netværksgrupper. I Medicinske Sygdomme bifalder vi ønske om formaliseret ledelsesuddannelse.
Vi prioriterer ledelse i kittel og træsko. Stillingen vil være en kombineret ledelses- og klinisk stilling med 60 % klinisk tid og 40% administrativ tid.
Sygehus Sønderjylland har stort fokus på at styrke forskningen. Medicinske Sygdommes forskningsenhed: Medicinsk Forskningsenhed, varetager blandt andet forskning med fokus på patienter med kroniske sygdomme, sektorovergange mm.
Vi forventer at du:
- er speciallæge i relevant klinisk speciale
- er løsningsorienteret med fokus på innovative udviklingsmuligheder
- har gode samarbejdsevner internt og eksternt
- har fokus på udvikling, kvalitet og kontinuitet
- ledelseserfaring er en fordel
- har eller har interesse for en formel lederuddannelse
Vi tilbyder:
- medindflydelse på udviklingen af afdelingen med stort ledelsesrum
- stort ledelsesnetværk såvel internt i afdelingen som eksternt
- tæt samarbejde med mange specialer og klinisk funktion inden for eget fagområde
- godt lægefagligt miljø
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger:
Du kan læse mere om afdelingen Medicinske Sygdomme på Medicinske Sygdomme (sygehussonderjylland.dk)
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær for afdelingsledelsen Ulla Mai, mail: Ulla.Mai@rsyd.dk
Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen:
- Cheflæge, klinisk lektor, Frans Brandt Kristensen, tlf. 7997 3010, mail: fbk@rsyd.dk
- Chefsygeplejerske Anette Brink, tlf. 7997 3005, mail: Anette.Brink@rsyd.dk
Ansøgning:
Du søger via linket nedenfor.
Af hensyn til overlægebedømmelse, som vil ske på baggrund af en vurdering af dine kompetencer inden for hver af de 7 roller, bedes du også udfylde skema til bedømmelse og vedhæfte din ansøgning. Du finder skemaet på regionens hjemmeside Lægefaglig bedømmelse af overlæger (regionsyddanmark.dk)
Ansøgningsfrist er den 26. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland -
Kontaktperson
Ulla Mai Busch
ulla.mai@rsyd.dk - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232801 - Quick-nr.
477900 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
26-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
Ulla Mai Busch
ulla.mai@rsyd.dk - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
232801 - Quick-nr.
477900 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
26-06-2025