Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Psykolog til Kvindesygdomme og Fødsler/ Center for Voldtægtsofre
Vil du være med til at fremme en fælles forståelse og styrke det forebyggende arbejde, for at sikre sammenhængende forløb for vores patienter i Center for Voldtægtsofre? Og har du, som psykolog, noget at byde ind med, for at støtte vores tværfaglige personale i håndteringen af komplekse og psykosociale problemstillinger hos vores patienter?
Som psykolog i Kvindesygdomme og Fødsler bliver du tilknyttet Center for Voldtægtsofre hvor du bliver en del af et team på i alt 3 psykologer og en socialrådgiver, med et tæt samarbejde med afdelingens øvrige personale samt eksterne samarbejdspartnere i kommunen, Børnehusene, politiet, retsmedicinere m.fl.
Vi har valgt at styrke den interne indsats i Kvindesygdomme og Fødsler ved at tilbyde gruppesupervision til vores medarbejdere, som en del af den ledelsesmæssige strategi for håndtering af høje følelsesmæssige krav i opgaveløsningen. Vi vil også gerne styrke vores eksterne profil ved bl.a. at sætte flere ressourcer af til formidling af vores tilbud i Center for Voldtægtsofre samt koordinering og samarbejde tværsektorielt, med en tro på at en fælles forståelse og et tættere samarbejde giver vores patienter og deres familier et bedre forløb.
Som psykolog tilknyttet Center for Voldtægtsofre vil du varetage forskellige opgaver:
- Traumefokuserede behandlingsforløb for personer udsat for seksuelle overgreb
- Vurdering af traumereaktioner og henvisning til relevante behandlingsforløb
- Koordinering af eksternt samarbejde med tværsektorielle aktører
- Undervisning og formidling om traumer, overgreb og behandlingsindsatser internt og eksternt
- Tværfaglig sparring og supervision af personale ansat i Kvindesygdomme og Fødsler
- Bidrag til udvikling af faglige retningslinjer og kvalitetsudvikling
- Deltage i og bidrage til aktuelle nationale, regionale og interne forskningsprojekter
Det vil være en fordel hvis du har erfaring med traumefokuserede behandlingsforløb og har en efteruddannelse indenfor traumefokuseret CBT og/eller EMDR.
Som psykolog i Kvindesygdomme og Fødsler skal du:
- Administrere en høj grad af selvledelse, i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i teamet.
- Udvise tillid og initiativ i samarbejdet med dine samarbejdspartnere og ledelsen
- Være bevidst om den rolle du har som repræsentant for patienterne og sygehuset i det tværsektorielle samarbejde
- Være nysgerrig på de muligheder der ligger foran os i den nye sundhedsstrukturreform
Med det rette match i ansættelsen kan vi tilbyde:
En meget høj grad af selvtilrettelæggelse
Et fagligt og socialt stærkt fagfællesskab i det lille team, og i hele afdelingen
Nærværende ledelse og en høj grad af involvering
Gode muligheder for udvikling og personlig supervision.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer/uge, eller efter aftale, med tiltrædelse 1. august 2025. Opgaverne ligger primært i dag tid, med høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist tirsdag d 24. juni
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til oversygeplejerske Anette Rasmussen på telefon 76362525 eller på mail Anette.b.rasmussen@rsyd.dk eller psykolog Nathalie Damsgaard på telefon 76360798 eller på mail Nathalie.Uhre.Damsgaard@rsyd.dk
Kort om afdelingen. Kvindesygdomme og Fødsler er regionens næststørste fødested med ca. 3.200 fødsler om året.
Afdelingen tilbyder udover svangreomsorg, fødselshjælp og barselspleje, specialiseret behandling inden for det benigne gynækologiske speciale. Vi er ca. 300 fagligt engagerede medarbejdere fordelt på flere faggrupper, som hver dag arbejder sammen omkring det gode patientforløb, med høj patienttilfredshed og faglig kvalitet i udredning, behandling og pleje som pejlemærker.
Vores ledelse tager afsæt i Sygehus Lillebælts værdier, løfter og indsatser, samt visionen for Kvindesygdomme og fødsler. Ledergruppens pejlemærker er afdelingens strategiske indsatsområder: Det gode Patientforløb, Bæredygtighed, Trygge og imødekommende rammer, Organisatorisk udvikling, Attraktiv arbejdsplads samt Faglig udvikling og forskning.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø, både for medarbejdere og i ledergruppen, og vi er gode til at hjælpe hinanden i en travl hverdag. Vi har gode traditioner for et solidt fagligt og socialt fælleskab, hvor der altid er plads til en ny kollega.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Dorthe Bollerslev
Dorthe.bollerslev@rsyd.dk - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232804 - Quick-nr.
477907 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
24-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Dorthe Bollerslev
Dorthe.bollerslev@rsyd.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232804 - Quick-nr.
477907 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
24-06-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Psykolog til Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling i Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark | Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
PsykologOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Vil du arbejde som psykolog i et specialiseret tværfagligt team med spændende opgaver?
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
PsykologOpslået
20-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Vil du gerne arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelser og PTSD?
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløwsvej 18, 5000 Odense C
PsykologOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
22-06-2025