Røntgen og Skanning, læger
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Speciallæge til Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt
En stilling som speciallæge i radiologi ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, er ledig til besættelse pr. 01.09.2025 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen kan være med vagtfunktion.
Om stillingen
Vi søger en speciallæge i radiologi med bred radiologisk erfaring.
Stillingen er primært tilknyttet det thoraxradiologiske afsnit. Afsnittet er placeret delvist både i Viborg og Silkeborg. Primær ansættelse/fysisk ophold kan være både i Viborg som i Silkeborg.
Den thoraxradiologiske sektion er primært placeret i Viborg.
Regionshospitalet Viborg er akutsygehus med bred fokus på akutte patienter inden for både medicinske og kirurgiske specialer. Regionshospitalet Silkeborg er primær et selektiv sygehus med fokus på bred aktivitet indenfor alle modaliteter
Der foretages selektive undersøgelser fra praksis og klinikker inden for alle modaliteter. Vi understøtter dine faglige ambitioner og udvikling.
Vi tilbyder dig:
- Ansættelse i en dynamisk afdeling i stadig teknologisk og organisatorisk udvikling med rig mulighed for faglig udfordring og udvikling af interesse- og ansvarsområder
- Et højt fagligt miljø med faglig sparring med erfaren lægestab i afdelingen og i de samarbejdende specialer. Vi afholder ugentligt et undervisningsmøde samt et sparringsmøde for hele lægegruppen.
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- Korte kommunikationsveje med godt samarbejdsklima mellem faggrupperne i Røntgen og Skanning og på tværs af afdelingerne i HE Midt
Speciallæger og Overlæger indgår i afdelingens bagvagtlag med tilkaldevagt fra bolig, imens forvagtlaget er intro- og HU-læger i tilstedeværelsesvagt. Bagvagten er aktuelt 8-skiftet, forvagten er 10-skiftet.
Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau, og i uddannelsen af medicinske studenter under lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet. Afdelingen uddanner herudover radiograf- og sekretærstuderende, samt beskrivende radiografer og sonografer.
Alle læger i Røntgen og Skanning har hovedansættelse i Viborg.
En specifik funktionsbeskrivelse/udviklingsplan vil vi sammen udarbejde/revidere løbende ved de årlige MUS-samtaler.
Om Røntgen og Skanning
Den 1. september 2024 blev de radiologiske enheder på Regionshospitalerne Silkeborg og Viborg fusioneret til én afdeling, hvilket gør den til en af Danmarks største radiologiske enheder uden for universitetshospitalerne. Der vil fortsat være aktiviteter i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.
Akuthospitalet i Viborg servicerer 241.000 borgere og har et 24/7 radiologisk akutberedskab med specialiserede undersøgelser som MR, CT, UL og gennemlysning. Mammaradiologien samt perioperative procedurer er samlet i Viborg i tæt samarbejde med brystkirurgi, -patologi og -onkologi.
Udredningspakker og elektive undersøgelser udføres både i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive, og afdelingen dækker et bredt spektrum af specialer som traumatologi, kirurgi, urologi, ortopædi, kardiologi og flere. I 2022 blev der udført 197.000 radiologiske procedurer på afdelingen.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Geert Willander på tlf. +4529645934
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 6. juli 2025
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Geert Willander
geert.willander@midt.rm.dk
+45 2964 5934 - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
61152 - Quick-nr.
477913 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
06-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Geert Willander
geert.willander@midt.rm.dk
+45 2964 5934 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
61152 - Quick-nr.
477913 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
06-07-2025