AMK-vagtcentral SFV
Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N
Bliv sygeplejerske i vores nye psykiatriske visitationsteam
Vil du arbejde i en afdeling med pionerånd, stærk faglig kultur og godt kollegialt sammenhold? Vi søger sygeplejersker, som vil være med til at styrke de psykiatriske kompetencer i AMK-vagtcentral.
Hos os bliver du en del af AMK-vagtcentralen der håndterer 1-1-2 opkald 24/7 og opkald til Lægevagtens Natberedskab fra kl. 23.00 - 08.00. Du bliver dermed også en del af en spændende og ambitiøs arbejdsplads i rivende udvikling, der spiller en afgørende rolle i det danske sundhedsvæsen. Vi lægger stor vægt på kollegialt sammenhold, og vi vægter et trygt arbejdsmiljø højt.
Hvad kan du få hos os?
- Mulighed for at sætte en retning: Du bliver en del af et helt nyt team, som skal indtage nyt territorie sundhedsfagligt.
- Høj faglighed: Vi er en organisation i stor udvikling, og kulturen er præget af pionerånd og af, at alle vil levere en indsats af højeste kvalitet.
- En grundig onboarding: Du får et individuelt introduktionsforløb ud fra dine kvalifikationer og kompetencer sammen med vores dedikerede introduktionsansvarlige.
- Et stærkt fællesskab: Vi prioriterer synlig ledelse, medindflydelse og et godt arbejdsmiljø, fysisk som psykisk. Her er tillid et nøgleord – og præmis for at tale åbent om det, vi lykkes med og ikke lykkes med.
- Fleksibilitet i arbejdet: Vi planlægger din vagtplan med afsæt i dine ønsker og har en kultur, hvor vi vil strække os langt, for at du oplever balance mellem privatliv og arbejdsliv.
En helt ny funktion
Som en del af sundhedsreformen skal alle regioner have styrket psykiatri kompetencer i AMK-vagtscentral og lægevagtsordninger inden udgangen af 2025. Der skal sikre hurtig akut hjælp til psykisk sårbare borgere. Ordningen skal være operationel i slutningen af 2025 og vil fortsat blive udviklet i løbet af 2026.
Vi søger derfor dedikerede sygeplejersker med enten psykiatrisk faglig erfaring eller med lyst til at opøve kompetencer til at telefonvisitere sårbare borgere, som har brug for akut psykiatrisk hjælp i både dag- og nattetimer. Du får derfor en unik mulighed for at blive en del af en ny og spændende regional funktion med faglige udfordringer og fleksibilitet, hvad angår vagtplanlægning.
Stillingen er placeret i Aarhus og med opstart den 1. oktober.
Arbejdsopgaver
Du kan enten få til opgave at telefonvisitere borgere med behov for akut psykiatrisk sundhedshjælp i hele Region Midtjylland. Eller du kan få en mere bred opgaveportefølje, hvor du skal telefonvisitere borgere med enten psykiatriske, akutte eller sub-akutte problemstillinger. Vi oplærer dig grundigt i forhold til den faglighed, du har, og den rolle du skal udfylde. Vi lægger stor vægt på, at der i hver visitation er tid til den enkelte borger, og at du kan bruge din faglighed. Du får et arbejde med én patient ad gangen, hvor du afslutter hvert patientforløb, før du starter et nyt.
Du kommer til at arbejde ud fra et fagligt beslutningsstøtteværktøj, som er med til at sikre en systematisk og patientsikker tilgang. Visitationerne foregår over telefonen samt via video.
Funktionen er understøttet af en lægefaglig funktion, hvor der er mulighed for sparring. Du får derudover dygtige kollegaer omkring dig med stor erfaring inden for det akutte, subakutte og psykiatriske område.
Din profil
- Du er sygeplejerske med solid erfaring fra kommuner, private specialtilbud, bosteder, hospitalsvæsenet eller andre relevante funktioner. Hvis du har erfaring med psykiatriske patienter eller haft ansættelse i psykiatriske funktioner, så er det en fordel.
- Du er fagligt velfunderet og har minimum 5 års erfaring.
- Du er selvstændig, struktureret og målrettet.
- Du er tryg ved at skulle anvende IT som dit primære arbejdsredskab.
- Du har lyst til at bringe din faglighed i spil og bidrage til udviklingen af det præhospitale område.
- Du er god til at kommunikere og samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs i organisationen.
Om Præhospitalet
Præhospitalet har blandt andet ansvaret for at yde sundhedsfaglig hjælp til borgere, der ringer 1-1-2. Vi har også ansvaret for kørselshjælp til borgere, som har brug for at blive kørt til og fra behandling.
Præhospitalet har cirka 950 medarbejdere, hvoraf en stor del er ambulancemedarbejdere, og cirka 200 konsulentansatte speciallæger, der arbejder som akutlæger og i AMK-vagtcentralen.
Læs mere om Præhospitalet og AMK-vagtcentral på vores hjemmeside.
Ansættelsesvilkår
Du har mulighed for at blive ansat både fuldtid eller deltid.
Du vil starte op med et undervisningsforløb, hvor du oplæres i visitationsopgaven og de særlige problemstillinger som psykisk sårbare borgere ofte har, når de henvender sig telefonisk. Du vil blive oplært i, hvordan du kan afslutte eller hjælpe patientgruppen videre. Dette suppleres med undervisningsforløb i det sub-akutte, psykosociale mv., hvis du også skal udfylde funktion her.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen fastsættes efter principperne i lokal løndannelse. Bemærk, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet børneattest.
Sådan ansøger du
Du søger nemt stillingen via linket ''send ansøgning'' nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde kontaktoplysninger samt vedhæfte motiveret ansøgning og et opdateret CV. Beskriv gerne dine ønsker til antal af timer.
Ansøgningsfrist
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse, relevante bilag og hidtidig erfaring. Vi ansætter løbende, så send din ansøgning snarest mulig.
Vær opmærksom på, at Regionsrådet beslutter den endelige model for etablering af psykiatrifunktion i AMK-vagtcentralen, på møde den 25. juni 2025.
Ansættelsessamtaler
Der afholdes samtaler henholdsvis d. 8. juli og d. 19. august 2025.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte oversygeplejerske Tine Pradsgaard Møberg på tlf. 61 78 84 13 eller mail: TinePradsgaard.Moberg@ph.rm.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalet -
Kontaktperson
Tine Pradsgaard Møberg
TinePradsgaard.Moberg@ph.rm.dk
61788413 - Adresse
Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61154 - Quick-nr.
477924 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
14-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Præhospitalet - Adresse
Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Tine Pradsgaard Møberg
TinePradsgaard.Moberg@ph.rm.dk
61788413 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
61154 - Quick-nr.
477924 - Indrykningsdato
10-06-2025 -
Ansøgningsfrist
14-08-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Bliv visiterende sygeplejerske i Lægevagtens Natberedskab
Præhospitalet | Olof Palmes Allé, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
19-05-2025Ansøgningsfrist
31-12-2025 -
Social- og sundhedsassistent/sygeplejerske søges til fast stilling som nattevagt i Sengeafsnit 1 for Skolebørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
29-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025