Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet søger tre teamledere for bioanalytikere og neurofysiologiassistenter

Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet søger tre teamledere for bioanalytikere og neurofysiologiassistenter

Er du en erfaren bioanalytiker eller neurofysiologiassistent, og har du lyst til at tage ansvar for både faglighed, personaleledelse og organisering af hverdagens opgaver i en travl og specialiseret afdeling? – så er det måske hos os du skal arbejde fremover!

Vi søger tre teamledere, der i fællesskab skal organisere opgaverne og sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø til gavn for både kolleger og patienter på vores afdeling.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. september 2025 eller snarest derefter. Der er tale om fuldtidsstillinger, og jobbet kræver tilstedeværelse på alle vores afsnit – dvs. både i Glostrup og på Blegdamsvej. Arbejdstiden vil være 8.00 – 15.30 mandag-torsdag og 8.00 – 15.00 fredag.

Vi står over for et ledelsesskifte i afdelingen, og i den forbindelse ønsker vi at udvikle en ny og styrket ledelsesstruktur for neurofysiologiassistenter og bioanalytikere.

Vi ønsker at opbygge et team, hvor der er mulighed for at dele opgaver, sparre med hinanden og udvikle afsnittene og medarbejderne i samarbejde. Der vil være rig mulighed for personlig udvikling og uddannelse i ledelse. Der vil været et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og ledergruppen.

Om os

Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser er Danmarks største neurofysiologiske afdeling og består af ca. 105 medarbejdere, herunder bioanalytikere, neurofysiologiassistenter, læger, professorer, sygeplejersker, sekretærer og ingeniører.

Vi arbejder ud fra tankegangen om værdibaseret sundhed, hvor vi sætter patientoplevet kvalitet, faglig kvalitet, god resurseudnyttelse og engagerede, dygtige medarbejdere, der trives, i centrum.

Afdelingen er organiseret i tre fagsøjler:

Fagsøjle 1: EMG, EP, IOM, ultralyd og small fiber-undersøgelser

Fagsøjle 2: EEG, langtidsmonitorering og ICR

Fagsøjle 3: Søvnsygdomme (Dansk Center for Søvnsygdomme)

Vi ser patienter fra hele Region Hovedstaden og har funktioner både i Glostrup, på Blegdamsvej og udfører også akutte undersøgelser på andre hospitaler i regionen.

Stillingerne

Vi opretter tre nye teamlederstillinger med fælles ansvar for ca. 45 bioanalytikere og neurofysiologiassistenter. Dine opgaver bliver at planlægge arbejdet, sikre den faglige kvalitet og understøtte medarbejdernes trivsel i det daglige. Vi ønsker os en synlig og tilgængelig kollega, der går foran – og samarbejder tæt med de to øvrige teamledere. I bliver alle tre en del af ledergruppen i HNU og refererer til afdelingsledelsen.

Dine opgaver

  • Være til stede i hverdagen og hjælpe med at få opgaverne løst.
  • Skabe sammenhæng og ensartethed i opgaveløsningen på tværs af matrikler og afsnit.
  • Have løbende dialog med medarbejdere om opgaver og trivsel, afholde MUS
  • Medvirke til faglig sparring og understøtte kollegers kompetenceudvikling
  • Deltage i udviklingen af afdelingen – både fagligt og organisatorisk
  • Lave arbejdsplaner og registrere i Optima
  • Have ansvar for organisering af neurofysiologiassistentuddannelse og bioanalytikeruddannelse også er en opgave.

Din profil

  • Du har lyst til at være med til at forme en ny funktion – og du trives med at samarbejde på tværs af faggrupper, matrikler og fagsøjler.
  • Du har lyst til at tage ansvar og støtte op om kolleger og opgaver.
  • Du er empatisk og kan indleve dig i personlige problematikker både hos patienter og medarbejdere.
  • Du arbejder struktureret og er god til at få overblik
  • Du har solid erfaring fra det neurofysiologiske område – enten bredt eller med særlig interesse for og kendskab til et af områderne EMG, EEG, Søvn
  • Du er uddannet neurofysiologiassistent eller bioanalytiker
  • Du har erfaring med eller interesse for personaleledelse og arbejdsplanlægning
  • Du skal kunne balancere forholdet imellem krav til produktion og trivsel hos medarbejderne.
  • Du skal være fortrolig med Office-pakken – særligt Excel.

Vi tilbyder

  • Nyoprettede stillinger, hvor du kan være med til at sætte retning og skabe sammenhæng
  • Lederuddannelse, så du bliver godt rustet til dit nye job
  • Tæt samarbejde med kolleger og ledelse
  • En specialiseret og velfungerende afdeling med engagerede medarbejdere
  • En hverdag med højt fagligt niveau
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Andet

  • Ansøgningsfrist: 24 juni 2025
  • Vi forventer at afholde samtaler 30. juni 2025

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte: 

  • Cheflæge Steffen Birk, 3147 6073 
  • Ledende neurofysiologiassistent Anita Bak Johansen, 2847 5795

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster og principperne for lokal løndannelse. Stillingerne er på ca. 37 timer pr. uge og forudsætter funktion på både Blegdamsvej og Glostrup.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Maria Pranov
    maria.luisa.jimenez.pranov@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Neurofysiologiassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262907
  • Quick-nr.
    477926
  • Indrykningsdato
    11-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Maria Pranov
    maria.luisa.jimenez.pranov@regionh.dk
  • Stillingstype
    Neurofysiologiassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    262907
  • Quick-nr.
    477926
  • Indrykningsdato
    11-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2025
På baggrund af dette job