Region Hovedstaden
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Er du sygeplejerske og vil du arbejde som kontaktperson i psykiatrisk ambulatorie FACT Frederikssund?
Vil du hjælpe os med at understøtte patienternes ønsker og håb for fremtiden? Så har du nu mulighed for at sætte dit præg på opgaverne i vores ambulatorium i Frederikssund.
Hvem er vi?
I team Frederikssund møder du en bred vifte af faglige kompetencer, som kommer i spil i det daglige arbejde. Vi har et godt kollegialt samarbejde, hvor vi diskuterer og udveksler meninger på et tillidsfuldt og anerkendende grundlag. – Dit perspektiv og mening er også vigtig for teamet og patienten.
Når vi er på farten, ude i landet, langs fjorden, for at møde patienterne der hvor de er, bliver FACT en levende metode. Vi møder patienterne med fleksibilitet i tid, sted og rum – også når patientens personlige og professionelle netværk inddrages.
I brug af FACT-modellen stiler vi mod at yde vores bedste til gavn for patienterne i deres recovery proces. Vi arbejder med patienter med et lavt funktionsniveau på tværs af de forskellige psykiatriske diagnoser. Herudover er vi påbegyndt et øget arbejde med patienter med dobbeltdiagnose, særligt patienter med behov for integreret dobbeltdiagnose behandling har vores store fokus lige nu.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af ambulatoriet, der består af to FACT-teams som leverer fleksibel udgående og opsøgende behandling til ca. 340 patienter, der har behov for et tværfagligt behandlingstilbud. Her vil du skulle samarbejde tværfagligt med psykologer, læger, ergoterapeuter, recoverymentorer, socialrådgiver og sygeplejersker.
Din hovedopgave vil være at varetage kontaktpersonsarbejde, herunder støttende, motiverende og terapeutiske samtaler, medicinhåndtering, dokumentation samt kontakt til patientens professionelle og personlige netværk.
Du deltager i supervision med teamet hver 14. dag, teambuilding en gang månedligt samt makkermøder hver anden uge med psykologer og læger. Facilitering af grupper med patienterne vil du blive lært op i og du skal på sigt varetage disse sammen med kollegaer.
Om Psykiatrisk Ambulatorium i Frederikssund
Vi arbejder efter metoden FACT (Fleksible Assertiv Community Treatment), som du kan læse mere om her
Vi ser pårørende og netværk som en naturlig samarbejdspartner i behandlingen, men også i den videre udvikling af vores afsnit. Af samme grund, så arbejder FACT målrettet med en recovery-orienteret tilgang og vi har ansat en recovery-medarbejder i hvert team. Recovery-mentorerne varetager også visse gruppeaktiviteter på tværs af de to teams.
Målgruppen for behandlingen er ambulante patienter med lavt funktionsniveau, der har behov for specialiseret tværfaglig indsats. Vi arbejder ud fra en kognitiv referenceramme, hvor vi arbejder målrettet med patienternes ønsker, drømme og håb for livet. Vi ser den hele patient og samarbejder derfor i stor grad med både IPS-konsulenter og somatisk opsporings team.
Vores forventninger til dig
Du har gode samarbejdsevner og lyst til at samarbejde om egne og andres patienter, tværfagligt og tværsektorielt. Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og foretage prioriteringer samt byde ind med monofaglige vurderinger. Du er fleksibel, kreativ og ønsker at bidrage til den samlede opgaveløsning.
Derudover har vi forventninger om, at du:
- har autorisation som sygeplejerske
- brænder for arbejdet med mennesker med en psykisk lidelse
- har en recovery-orienteret tilgang
- har interesse og evt. erfaring inden for dobbeltdiagnose behandling
- har interesse i kvalitetsudvikling og ser mulighederne i forandringer
- har kørekort og egen bil.
Vi tilbyder
Du får et spændende selvstændigt arbejde. Du bliver del af et velfungerende fleksibelt team med gode kollegaer, hvor faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø vægtes højt. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af egne arbejdsopgaver og indflydelse på forbedringer af afsnittets arbejdsgange.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. september 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Spørgsmål og ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen og ambulatoriet, eller har du spørgsmål til vagtarbejdet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Cecilie Simone Mikkonen Svensson på tlf. 21724471 eller sende en mail til cecilie.simone.mikkonen.svensson@regionh.dk
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest søndag d. 29. juni 2025.
Vi forventer at holde samtaler den 2. juli 2025.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Cecilie Simone Mikkonen Svensson
cecilie.simone.mikkonen.svensson@regionh.dk - Adresse
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262938 - Quick-nr.
477933 - Indrykningsdato
11-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund -
Kontaktperson
Cecilie Simone Mikkonen Svensson
cecilie.simone.mikkonen.svensson@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
262938 - Quick-nr.
477933 - Indrykningsdato
11-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til kompleks speciale, godt fællesskab og et trygt onboarding program
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
23-06-2025 -
Er du sygeplejerske, og vil du være med til at få flere meningsfyldte aktiviteter ind i behandlingen. Så er det dig, vi søger!
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
26-06-2025 -
Jordemoder eller sygeplejerske til Afsnit 4021, Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025 -
Psykiatri, opvågning, ECT og TMS – behandlersygeplejerske søges til Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
28-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Kom og arbejd sammen med os i et højt specialiseret, lærerigt og velfungerende hæmatologisk ambulatorie med fart på den medicinske udvikling. Du kommer til at gøre en kæmpe forskel i andre menneskers liv
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
27-05-2025Ansøgningsfrist
13-06-2025