Region Midtjylland

BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus

Vil du lede et af vores ambulante Skolebørns afsnit med faglighed, strategi og overblik? Så bliv vores nye ledendepsykolog med funktions ledelse i Team 1, Skolebørn

Har du strategisk udsyn, brænder du for faglig ledelse og ønsker du at gøre en reel forskel for børn og familier i psykiatrien? Så er du måske den visionære og nærværende ledende psykolog med funktionsledelse, som vi søger til Team 1 Skolebørn Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Region Midt.


Om stillingen

Team 1 Skolebørn er en specialiseret enhed i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland. Vi har ambulatoriedrift på to matrikler – Viborg og AUH Psykiatrien – og består af ca. 72 dedikerede medarbejdere.

Teamet er sammensat af en bred tværfaglig gruppe bestående af bl.a. speciallæger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, og sekretærer. Det tværfaglige samarbejde er en hjørnesten i vores tilgang, og vi arbejder tæt sammen om at skabe helhedsorienterede og sammenhængende behandlingsforløb for børn i alderen 7–13 år med psykiske vanskeligheder. I Team 1 har vi bl.a. højt specialiseret funktion for autisme, funktionelle lidelser, affektive lidelser og psykose.

Som ledende psykolog bliver du en central drivkraft i at videreudvikle det faglige samarbejde og sikre høj kvalitet i indsatsen – både i relation til patientforløbene og i teamets interne udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren oversygeplejerske og sammen skal I lede og udvikle afsnittet.

Endvidere vil du indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med ledelsen i Team 2 for Skolebørn, bestående af ledende overlæge og oversygeplejerske. Sammen driver I både drift og faglig udvikling på hele Skolebørns området på alle 3 matrikler.

Stillingen rummer både faglig, strategisk og personalemæssig ledelse, og du får mulighed for at sætte retning og skabe mening i en organisation, hvor vi prioriterer faglighed, børn og familier – og hinanden.

Vi søger dig, der kan kombinere faglig tyngde med inspirerende lederskab, og som motiveres af at arbejde i en kompleks og meningsfuld hverdag.

Vi forestiller os, at du:

  • Er specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri – gerne med erfaring i ambulant behandling og tværfaglige behandlingsforløb
  • Har ledelseserfaring, eller har lyst til at bringe dit psykologfaglige engagement i spil i en ledende rolle, hvor du udvikler dine lederkompetencer
  • Har blik for både individet og helheden – du ser både patienten, medarbejderen og organisationen
  • Arbejder strategisk, kan sætte retning og skabe følgeskab i en foranderlig virkelighed
  • Har en anerkendende og tydelig kommunikationsstil og trives i samarbejdet med andre fagligheder
  • Bidrager aktivt til rekruttering, trivsel og faglig udvikling i teamet
  • Er nysgerrig, reflekteret – og gerne med et glimt i øjet og en god portion humor

Du bliver en del af et ambitiøst og nyetableret lederteam, hvor samarbejde, faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Sammen vil vi skabe rammerne for en bæredygtig psykiatri med børnene og deres familier i centrum.


Vi tilbyder

Hos os får du en lederstilling med både faglig tyngde og menneskelig mening. Vi ved, at stærk ledelse kræver både støtte, kompetenceudvikling og et godt netværk – og det får du hos os.

Du kan se frem til:

  • Et velfungerende og engageret ledelsesteam på 24, hvor du får en tæt samarbejdspartner i oversygeplejersken og et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med afdelingsledelsen
  • Mulighed for lederuddannelse og løbende kompetenceudvikling, så du styrker dine personlige og faglige lederkompetencer – både internt i regionen og via eksterne kurser
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejdet mellem læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og øvrige faggrupper prioriteres højt
  • Indflydelse og frihed til at præge udviklingen af psykiatritilbuddene for skolebørn – med plads til dine idéer og faglige ambitioner
  • Et arbejdsmiljø med høj trivsel, åben dialog og god humor, hvor vi passer på hinanden og arbejder målrettet med psykologisk tryghed

Du træder ind i en afdeling, hvor ledelse bliver taget alvorligt, hvor nye idéer er velkomne, og hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel – både for børn og familier og for de medarbejdere, du leder.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, glæder vi os meget til at modtage din ansøgning.

Send den til os senest den 24. august 2025.

Der kan forventes afholdt ansættelsessamtaler den 28. august 2025.


Løn- og ansættelsesvilkår:

I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Foreningen.


Kontakt

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Cheflæge Michelle O. Kring på telefon 2169 4597

Chefsygeplejerske Camilla Havsteen på telefon 2115 3523

Oversygeplejerske Rikke Augustinussen på telefon 2130 8124

Ledende overlæge, Team 2, Tine Mejer på telefon 2367 3620

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Michelle O. Kring
    michkrin@rm.dk
    21694597
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Ledende psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61167
  • Quick-nr.
    477970
  • Indrykningsdato
    12-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Michelle O. Kring
    michkrin@rm.dk
    21694597
  • Stillingstyper
    Ledende psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    61167
  • Quick-nr.
    477970
  • Indrykningsdato
    12-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Holmstrupgård søger leder til psykologgruppen

Socialområdet  |  Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Ledende psykolog

Opslået
04-06-2025

Ansøgningsfrist
25-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Funktionsleder med relevant uddannelsesmæssig baggrund søges til psykiatrisk akutmodtagelse - Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende psykolog

Opslået
06-06-2025

Ansøgningsfrist
18-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ledende overlæge/Specialpsykolog til funktionsledelse i Klinik 1, Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers  |  Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Ledende psykolog

Opslået
03-06-2025

Ansøgningsfrist
20-06-2025