Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Projektleder med sygeplejefaglig baggrund søges til Fælles akutmodtagelsen.
Fælles Akutmodtagelsen, Sygehus Sønderjylland søger en projektleder på 37 timer ugentligt (ønskes et andet timeantal, er det en mulighed) til ansættelse pr. 1. august 2025.
På Fælles Akutmodtagelsen sker der hele tiden nye tiltag. Du vil blive tovholder på tiltag, der skal implementeres i afdelingen. Det nyeste er tilknytning af en Præhospital bil til FAM, som bl.a. kører ud fra sygehuset for at forebygge indlæggelser.
Fællesvisitation for Sygehus Sønderjylland er placeret i FAM og er bemandet med sygeplejersker. Personalet i fællesvisitationen sikrer, at patienten modtages på rette matrikel og i det korrekte speciale. Visitator er også med til at forebygge indlæggelse og sikre gode overgange for patienten. Dette sker i samarbejde med de fire kommuner og der afprøves virtuel kontakt med flere af dem.
Denne funktion, samt den fortsatte udvikling i fællesvisitationen, er du tovholder på. Du skal samtidig fungere som visitator i fællesvisitationen med en vagt hver uge samt hver 8. weekend.
Du vil desuden blive tilknyttet enkelte forsknings projekter, og du skal være projektleder for 4VM, som er virtuelle møder med de tværsektorielle samarbejdspartnere, hvor implementeringen er i fokus
Fælles Akutmodtagelsen er i front, når det drejer sig om at bruge nye løsninger. Kom med ideen, så støtter ledelsen op!
Lyder ovenstående spændende og som en opgave netop for dig? så er det nu, du skal søge!
Stillings- og funktionsbeskrivelse:
Projektlederen er ansat i FAM SHS, Aabenraa. Projektlederen ansættes i en stabsfunktion med reference til afdelingsledelsen/chefsygeplejersken.
Projektlederen arbejder tæt sammen med visitatorerne i FAM, ledergruppen samt øvrige samarbejdspartnere på SHS.
Projektlederen har i gennemsnit én vagt i visitationen om ugen for at sikre viden og forståelse for opgaven samt hver 8. weekend.
På SHS Akutsygehus i Aabenraa er Fælles Akutmodtagelsen (FAM) indgangen for akutte patienter fra alle specialer samt visiteret indgang for akutte psykiatriske patienter.
Fællesvisitationen er placeret midt i FAM og bemandes i dagvagt på hverdage med to visitatorer, som er sygeplejersker.
I aftener og weekender er der én visitator på vagt. Om natten varetages funktionen af en af sygeplejerskerne i FAM. Visitatorerne modtager alle opkald fra praktiserende læger og vagtlæger, når de melder akutte patienter til akut vurdering eller indlæggelse på alle tre matrikler. Desuden meldes patienter fra Ambulance Syd, som ofte kommer ind på sygehuset efter at have ringet 112. Der er mulighed for at følge patientens kørsel med Ambulance Syd via PPJ (Præhospital Patient Journal).
Ansøgerprofil:
FAM søger en sygeplejerske, der er dygtig til at udvikle nye ideer og engagere andre i opgaven.
Vi søger en person, der kan inddrage kollegaer, kommunikere klart og tydeligt, og som ved, hvad der kræves for at implementere nye tiltag.
Vi leder efter en profil, der ser potentiale i at forebygge indlæggelser og har flair for kommunikation via digitale løsninger.
Du skal have viden om det tværsektorielle samarbejde og være god til at skabe relationer og se nye muligheder.
Du skal være med til at implementere nye løsninger og arbejdsgange, og derfor er gode formidlingsevner et must. Du er selv med til at sætte dit præg på stillingen, og det forventes, at du arbejder selvstændigt inden for de rammer, som projektstillingen rummer.
Faglige kompetencer:
-
Erfaring med visitationsopgaven.
-
Gerne klinisk erfaring fra både primær og sekundær sundhedstjeneste.
-
Gerne klinisk erfaring fra flere specialer.
-
Gerne gennemført efteruddannelse på diplom- eller masterniveau med viden om projektledelse, gerne med praktisk erfaring.
-
Erfaring med anerkendende dialog og formidling til kollegaer og samarbejdspartnere.
-
Stor viden om SamBo-aftalen eller en tilsvarende aftale for det tværsektorielle samarbejde om patientforløb.
-
Evne til at arbejde projektorienteret og bidrage til udvikling af visitationsopgaven.
-
Struktureret tilgang til skriftlige og formidlingsopgaver.
Personlige kompetencer:
-
Kan arbejde selvstændigt og projektorienteret.
-
Har flair for IT og virtuelle løsninger.
-
Er energisk, fleksibel og diplomatisk.
-
Er fagligt engageret og kan lide udfordringer.
-
Har gode kommunikative færdigheder og kan skabe relationer til patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere.
-
Har viden og erfaring med implementeringsprocesser.
Vi tilbyder:
-
En stilling på SHS-FAM, som du selv er med til at forme.
-
Individuel introduktion og oplæring afhængigt af ønsker og behov.
-
En FAM, der arbejder tæt sammen med øvrige afdelinger samt Psykiatrien, hvor der er fælles indgang for akutte patienter.
-
Arbejdstiden er primært hverdage, men fleksibel afhængigt af opgaver.
-
Visitatoropgaven planlægges efter dine ønsker – enten dag eller aften.
-
Samarbejde på tværs af mange faggrupper omkring det enkelte patientforløb.
Andet:
Eventuelle spørgsmål til stillingerne kan rettes til chefsygeplejerske Helle Overgaard, FAM, Sygehus Sønderjylland, telefon: 20598859, mail: Helle.Overgaard@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er onsdag den 25. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. juni 2025
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR og Sygehus Sønderjylland.
Der gøres opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes børneattest, og referencer inden en eventuel ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Lena Beuschau Krabbe
Lena.Beuschau.Krabbe@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232810 - Quick-nr.
477983 - Indrykningsdato
12-06-2025 -
Ansøgningsfrist
25-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Lena Beuschau Krabbe
Lena.Beuschau.Krabbe@rsyd.dk - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
232810 - Quick-nr.
477983 - Indrykningsdato
12-06-2025 -
Ansøgningsfrist
25-06-2025