Urinvejskirurgi: Læger
Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Overlæge/afdelingslæge til Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland
Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland, Hjørring søger overlæge/afdelingslæge med tiltrædelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale.Vores forventninger til dig:
- Du har interesse for forskning og gerne formel uddannelse i form af fx phD.
- Du har interesse i varetagelse af undervisning af medicinstuderende
- Du er speciallæge i urologi og har interesse i at arbejde inden for den grundlæggende hovedfunktionsurologi med hovedvægt på udredning og behandling af benigne urologiske tilstande.
- Du har interesse i at arbejde med uddannelse af specialets hoveduddannelseslæger.
- Du arbejder patient-medinddragende.
- Patienter oplever et effektivt og sikkert patientforløb med dig som læge
- Du deltager aktivt i klinikkens udviklings- og kvalitetsarbejde
- Du deltager aktivt i uddannelsen af klinikkens uddannelsessøgende læger
- Du ser IT systemer som en hjælp i arbejdet og gør dit til at være på forkant med udviklingen
- Du har et godt humør, er loyal, engageret og fleksibel
- En enhed hvor forskning er et indsatsområde, hvorfor der i stillingen kan indkobles tid til forskning såfremt ansøger er interesseret.
- Mulighed for at arbejde i et afsnit, hvor udredning og behandling af benigne urologiske lidelser er højt prioriteret
- Mulighed for at medvirke til udformningen af den fremtidige struktur i det urologiske speciale i Region Nord
- Deltagelse i relevante møder, kurser og kongresser, hvor du som speciallæge råder over egen kursuskonto
- Gode kolleger
Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospital Nordjylland blev etableret i 2007 i Frederikshavn.
Siden starten har produktionen været stigende år for år. Med hovedvægten anlagt på ren elektiv produktion med begrænset vagtdækning.
I 2021 blev der udført ca. 1200 operative indgreb og ca. 12.000 ambulante besøg.
I sommeren 2022 blev afdelingen flyttet fra Frederikshavn til Regionshospital Nordjyllands hovedmatrikel i Hjørring. Formålet hermed var at styrke det urologiske speciale i Region Nordjylland og samtidig styrke Regionshospital Nordjyllands profil. Produktionen er fortsat primært elektivt anlagt, men døgndækket urologisk vagt i Regionshospital Nordjylland er under planlægning.
Afdelingen råder over fem operationslejer pr. uge, samt et stort veludstyret ambulatorium. Den operative aktivitet er anlagt som dagkirurgi. Afdelingen råder imidlertid over sengepladser på sygehusets opvågningsafdeling, hvor operationspatienter kan overnatte såfremt kirurgien eller andre forhold
nødvendiggør det.
Forskning og undervisning:
Urinvejskirurgisk Afdeling ønsker at styrke sin forskningsmæssige profil, hvilket forventes at være en del af stillingen. Der er forventning om, at en del af arbejdstiden bliver dedikeret til forskning. Tidligere dokumenteret erfaring med forskning vil være meriterende.
Urinvejskirurgisk Afdeling modtager 20 kandidatstuderende fra Medicinstudiet ved Aalborg Universitet 2 gange årligt. Afdelingen varetager bl.a PBL-undervisning af disse studerende.
Ansøger forventes at have opgaver relateret til de kandidatstuderende og det primære ansvar herfor.
Den kliniske aktivitet i afdelingen udgøres af følgende:
- Udredning og behandling af vandladningsforstyrrelser
- Diagnostik og behandling af urolithiasis ved URS og RIRS
- Skrotalkirurgi og peniskirurgi
- Kræftpakkeudredning
- Udredning af prostatacancer
- Varetagelse af endokrin behandlet prostatacancer samt kontrol af denne patientgruppe, herunder behandling og kontrol af kastrationsresistent metastaserende prostatacancer
- Diagnostik af blærecancer
- Behandling og kontrol af overfladiske blæretumores
- Diagnostik og behandling af testikelcancer
Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan indhentes hos Cheflæge Lars Burmester på tlf. 24 97 98 36. Eller Ledende Overlæge Henrik Weinreich på tlf. 9764 2411.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland -
Kontaktperson
Henrik Weinreich
hew@rn.dk - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
21160 - Quick-nr.
478002 - Indrykningsdato
12-06-2025 -
Ansøgningsfrist
20-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring -
Kontaktperson
Henrik Weinreich
hew@rn.dk - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Urologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
21160 - Quick-nr.
478002 - Indrykningsdato
12-06-2025 -
Ansøgningsfrist
20-07-2025