Region Hovedstaden
Ullasvej 8, 3700 Rønne
Delt introduktionsstilling i intern medicin ved Afdeling for Lunge- og Infektionssyg-domme, BFH og Afdeling for medicinske sygdomme, BoH
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital er partnerskabshospitaler. Vi samarbejder for at styrke lægedækningen på Bornholm og mindske ulighed i sundhed, hvor patienter ikke altid har samme adgang til specialiseret behandling. Derfor tilbyder vi fleksible medicinske introstillinger, hvor du stifter bekendtskab med de forskellige patientgrupper, får ny læring og bruger din faglighed på begge hospitaler.
Introstillingen er på samlet 12 måneder, hvor du er seks måneder på henholdsvis Bornholms Hospital Afdeling for medicinske sygdomme og på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, med start på Bornholms Hospital.
Ansættelsen er fra 1. oktober 2025 og du kan søge stillingen, hvis du har gennemført din KBU.
Du får
I introstillingen kommer du til at se akutte patienter, gå stuegang på vores sengeafsnit og få ambulant funktion. Introduktionsstillingen kombinerer det bedste fra begge hospitaler, hvorfor du både får bred erfaring og samtidig mulighed for indsigt i mere specialiserede medicinske problemstillinger. Stillingen byder på det bedste fra storbyen og den skønne bornholmske natur, hvor der er mulighed for al slags havsport, klatring og vandreture og gode kulturoplevelser.
- Du starter som mellemvagt på BOH, hvor du får du det meste at se inden for de intern medicinske specialer inkl. neurologi og pædiatri (på BOH), og du ser patienter fra 0-100+ år. På Bornholm, vil du også møde patienter med behov for hjælp i psykiatrien, da øen ikke har en særskilt psykiatrisk skadestue. Vi hører ofte tidligere kollegaer fortælle, at man får brede kompetencer af at være på Bornholm. I din ansættelse får du naturligvis hjælp af dygtige sygeplejersker og den medicinske bagvagt
- Din ansættelse fortsætter på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, BFH, hvor du bliver introduceret til bred intern medicin, med fokus på lunge- og infektionsmedicin. Du bliver klædt på til selvstændigt at kunne varetage både den akut syge medicinske patient samt varetage opfølgning både for indlagte og for ambulante patienter. Som læge i introduktionsstilling bliver du en del af en stor yngre læge gruppe med uddannelseslæger på alle niveauer.
Du deltager i vores interne undervisning og i vores tværfaglige konferencer, hvor vi konfererer patienter med speciallæger. Du får selvfølgelig oplæring i kliniske procedurer og mulighed for at undervise.
Vi forventer, at du er nysgerrig på den medicinske patient og vil være med til at skabe velfungerende patientforløb.
Vi sørger selvfølgelig for bolig til dig, når du er på Bornholm.
Hvem er vi?
Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital
På Afdeling for Medicinske Sygdomme kommer et bredt og usorteret patientklientel inden for det interne medicinske område. Vi har mange specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi. Du får stor indsigt i det særkende, det er at være et lille hospital, hvor alle hjælper hinanden på tværs.
Afdeling for Medicinske Sygdomme har 32 senge og 2 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Derudover har vi Fælles Daghospital, hvor vi ser mange typer af patienter, fx til transfusioner, IV-antibiotika og meget andet fra kl. 7.00 – 23,00. Det medicinske ambulatorie rummer de fleste interne medicinske specialer og i vores dialyseafsnit ser vi i gennemsnit 25-30 patienter pr. uge. Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.
Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter inden for en række specialer, og deltager herved også i specialiserede behandlingsforløb.
Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.
Vi har ca. 6 KBU-forløb pr. halve år, ca. 8 læger i introstillinger og 1-2 HU-læger i almen medicin.
Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Vi har to sengeafsnit med i alt 32 senge, heraf 4 intermediære pladser, der fungerer som step-up og step-down for de kritisk syge patienter. Herudover har vi et daghospital med 8 pladser. Afdelingen varetager blandt andet patienter med svær lungeinfektion, empyem, sepsis, KOL og astma og spondylodiscit.
Vi modtager patienter direkte i afdelingen til NIV og til behandling af spontan pneumothorax hele døgnet. Patienter med infektioner og sepsis udgør en stor del at vores akutte patientportefølje.
Det ambulante område består af et stort klassisk lungemedicinsk specialambulatorium hvor der varetages udredning og behandling, samt infektionsmedicinske spor med kontrol/opfølgning efter indlæggelse for svære infektioner. Vi råder over avanceret respirationsfysiologisk udstyr.
Vi er én af to afdelinger i regionen, der varetager lungeinfiltrat-udredning, hos patienter mistænkt for lungekræft.
Der er et aktivt forskningsmiljø i afdelingen. Lungemedicinsk Forskningsenhed er en stor og veletableret gruppe af dedikerede klinikere og forskere med baggrund i såvel medicin som humanbiologi, fysiologi og statistik. Afdelingen deltager herudover i adskillige forskningsprojekter inden for infektionsmedicinsk område.
Lægerne i afdelingen deltager i vagtarbejdet i såvel Akutmodtagelsen som i Medicinsk Modtagelse. Der er tilstedeværelse af specialebagvagt i huset (8-21 hverdage, 8-18 WSH). Der en fælles medicinsk bagvagt til stede i huset (kl. 18.00-08.30). Denne funktion varetages af afdelingslæger og læger sent i hoveduddannelsesforløb.
I afdelingen er der 5 KBU-forløb, 8 I-stillinger samt 9 HU-forløb (lungemedicin, akutmedicin, praksis, geriatri). Som læge i introduktionsstilling deltager du i vagtarbejde i såvel medicinsk modtagelse som i akut modtagelsen. Herudover er der stuegangsfunktion i sengeafdelingerne og medicinsk modtagelse samt funktion i det ambulante område. Der er mulighed for oplæring i blandt andet pleuracentese og pleuradræn-anlæggelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.
Har du spørgsmål?
Har vi vækket din interesse, så kontakt cheflæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals afdeling L Helle Frost Andreassen på tlf. 40260865, mail helle.frost.andreassen@regionh.dk eller uddannelsesansvarlig ledende overlæge Nanna Eriksen på tlf. 40261326, mail nanna.eriksen@regionh.dk
På Bornholms Hospital kan du kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Knut Augustin tlf.: 3867 1833 mail knut.peter.augustin@regionh.dk
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest d. 29. juni 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.
Læs om Bispebjerg Hospital på www.bispebjerghospital.dk
Mød kollegaer fra Bornholms Hospital og læs om, hvad vi tilbyder nye kolleger: www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/sider/default.aspx
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital -
Kontaktperson
Knut Peter Augustin
knut.peter.augustin@regionh.dk - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
262967 - Quick-nr.
478018 - Indrykningsdato
13-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bornholms Hospital - Adresse
Ullasvej 8, 3700 Rønne -
Kontaktperson
Knut Peter Augustin
knut.peter.augustin@regionh.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
262967 - Quick-nr.
478018 - Indrykningsdato
13-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Introstillinger i intern medicin på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
Introduktionsstilling | Intern MedicinOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Tag din introduktionsstilling i intern medicin på to hospitaler
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
Introduktionsstilling | Intern MedicinOpslået
12-06-2025Ansøgningsfrist
26-06-2025