Operation og Bedøvelse Læger - RSI
Falkevej 3, 8600 Silkeborg
Cheflæge (anæstesi), Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt
Har du lyst til at lede og udvikle medarbejdere og ledere, der er dygtige til højt kvalificeret og elektiv patientbehandling, og som sætter en stor ære i at samarbejde på tværs af fagligheder? Så har du muligheden nu.
Om stillingen
Center for Planlagt Kirurgi er et unikt center med fælles ledelse af de anæstesiologiske og ortopædkirurgiske specialer inden for det elektive område. Centeret er i en spændende udviklingsproces, hvor der er mulighed for at arbejde endnu bredere med udvikling af elektive kirurgiske patientforløb.
Centerledelsen består af to cheflæger og en chefsygeplejerske. Vi er et ledelsesteam, der prioriterer udvikling af god ledelse, samarbejde og sparring højt. Sammen skaber vi fundamentet for at udvikle løsninger og tværgående indsatser i en tid med forandringer i patientbehandlingen og organiseringen i sundhedsvæsenet.
Centerledelsen har personaleledelse af ledergruppen i Center for Planlagt Kirurgi, og du bliver nærmeste leder for 15 anæstesiologiske speciallæger.
Du vil få mulighed for at udvikle dig både inden for ledelse og samarbejde, og inden for det kliniske felt med fokus på faglige ambitioner, patientflow og ressourceudnyttelse.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- at skabe følgeskab og derigennem sætte dit præg på udvikling af en kultur med engagement, motivation og tværfagligt samspil i Center for Planlagt Kirurgi
- sammen med medarbejdere og ledere at medvirke til og udvikle effektiv sammedagsbehandling af elektive patienter
- sikre uddannelse af de fremtidige medarbejdere samt faglig udvikling, innovation og forskning i centret
- at være visionær for Center for Planlagt Kirurgi og personalet, samt bidrage til transformation og innovation i forhold til fremtidens opgaver sammenholdt med tilgængelige ressourcer
- at bidrage til trivsel og psykologisk tryghed, og derved udvikle Center for Planlagt Kirurgi som en attraktiv arbejdsplads, der kan uddanne og rekruttere alle relevante faggrupper.
Vi forventer at du:
- er uddannet speciallæge i anæstesi
- besidder solidt kendskab til sundhedsvæsenets organisering
- du har leder og/eller organisatorisk erfaring, og ønsker at udvikle dig som leder i et spændende center med mange gode ledelseskolleger i hele Hospitalsenhed Midt
- har gode samarbejdskompetencer og kan skabe følgeskab.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en involverende ledelsesstil, og at du kan etablere og udvikle kvaliteten i samarbejdsrelationer, som grundlag for et velfungerende arbejds- og uddannelsesmiljø
- skaber resultater gennem andre og tør udfordre ’plejer’ i en tid med forandringer, transformation og tilpasning til fremtidens patientbehandling
- sikrer sammenhængskraft og stabil drift med øje for kvalitet, produktivitet og ressourceudnyttelse
- har erfaring med personaleledelse, og at du har gennemført, begyndt eller har interesse for en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau
- kan navigere i komplekse opgaver og få krav og muligheder til at mødes
- er tydelig i din kommunikation, synlig, lyttende og dialogorienteret
- fremmer det gode samarbejde mellem regionernes hospitaler om udviklingen af patientbehandlingen herunder et særligt tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Hospitalsenhed Midt.
Vi tilbyder:
- en spændende arbejdsplads og en velfungerende hospitalsenhed
- mulighed for videreuddannelse inden for ledelse
- onboardingforløb for ledere over en periode
- mentorordning ved en erfaren leder
- at du kommer til at indgå i et centerledelsesteam, der prioriterer samarbejde og at opgaverne løftes i fællesskab
- at du bliver en del af hospitalsenhedens samlede ledergruppe, hvor vi vægter dialog, sparring og læring på tværs af afdelinger, specialer og fagligheder.
Om Center for Planlagt Kirurgi
Center for Planlagt Kirurgi omfatter det ortopædkirurgiske og det anæstesiologiske speciale, og samarbejde på tværs af faggrupper prioriteres højt. Center for Planlagt Kirurgi varetager innovative og velfungerende aktiviteter fra det ortopædkirurgiske område, som i mange år har været spydspids for Regionshospitalet Silkeborg, blandt andet hofte-, knæ- og rygoperationer.
Center for Planlagt Kirurgi har udviklet accelererede patientforløb, der betyder, at indlæggelsestiden for blandt andet hofte-og knæoperationer på få år er reduceret til sammedagsforløb. Centret omfatter også en Smerteklinik og en Friklinik, som hører under Cheflæge for anæstesi.
Center for Planlagt Kirurgi er Universitetsklinik under Aarhus Universitet, og har en forskningsenhed med ca. 30 medarbejdere tilknyttet, heraf to professorer. Der er en solid forskningsaktivitet med i alt 86 publikationer i 2024 fordelt på videnskabelige artikler, lærebogskapitler mv.
Center for Planlagt Kirurgi har et afsnit for Neurointensiv Rehabilitering, som er et udviklingsområde med hovedfunktion. Her starter neurorehabilitering tidligt, imens patienterne er intensiv krævende, og inden de kan få højtspecialiseret neurorehabilitering. Se mere om Center for Planlagt Kirurgi.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen tlf. 3091 1341
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen tlf. 2369 6641
Chefsygeplejerske Maria Brinck Krog tlf. 2462 1563
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 14. august 2025 med autorisationsID, dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 28. august og den 10. september 2025. For kandidater, der går videre til 2. samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med tilbagemeldingssamtale ved konsulent.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg -
Kontaktperson
Claus Brøckner Nielsen
clauniel@midt.rm.dk
+4530911341 - Adresse
Falkevej 3, 8600 Silkeborg - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61192 - Quick-nr.
478055 - Indrykningsdato
13-06-2025 -
Ansøgningsfrist
14-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg - Adresse
Falkevej 3, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Claus Brøckner Nielsen
clauniel@midt.rm.dk
+4530911341 - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
61192 - Quick-nr.
478055 - Indrykningsdato
13-06-2025 -
Ansøgningsfrist
14-08-2025