Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Er du yngre læge og interesseret i psykiatri eller retspsykiatri?
Nu har du en unik mulighed for at stifte bekendtskab med opgaverne på i Retspsykiatrisk ambulatorie Slagelse (RAS) i en uklassificeret reservelægestilling fra den 1/8-2025.
I Retspsykiatrien arbejder vi særligt med:
- komplicerede og langvarige patientforløb
- sikkerhed
- forebyggelse af tvang
- inddragelse af pårørende
- erklæringsskrivning
- recovery
Afdeling for Retspsykiatri
Afdelingen for Retspsykiatri består af Retspsykiatrisk Ambulatorium med p.t. 150 patienter i ambulant behandling, den Regionale Retspsykiatri som fra d. 1/5-25 har 5 lukkede retspsykiatriske afsnit med i alt 62 sengepladser. Disse afsnit modtager behandlings- og anbringelsesdømte patienter. I særdeleshed patienter tilknyttet Retspsykiatrisk Ambulatorium med indlæggelsesbehov. Desuden patienter i varetægtssurrogat eller personer, der skal have foretaget en mentalobservation.
Som reservelæge i ambulatoriet kommer du til at bistå overlægen i løsning af lægelige arbejdsopgaver.
Derudover inkluderer afdelingen også Sikringsafdelingen med plads til i alt 35 patienter. Retspsykiatrisk afdeling Region Sjælland er således unik i Danmark ved at have alle 3 sikkerhedsniveauer samlet i Slagelse. Vi er 7 overlæger/speciallæger i psykiatri i afdelingen. Vi er en fast gruppe af yngre overlæger, der har et tæt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Tillige er to reservelæger ansat.
Afdeling for Retspsykiatri er en del af Psykiatrien, Region Sjælland.
Retspsykiatrien er et spændende arbejdsområde med mulighed for udvikling og fordybelse samt opbygning af gedigen viden indenfor emnet. Vi prioriterer at have tilfredsstillende og gode patientforløb
Retspsykiatri er en del af Psykiatrien i Region Sjælland, hvor kompleksiteten og udfordringerne gør afsnittene og ambulatoriet til noget særligt. Der er særlig bevågenhed i forhold til at opkvalificere personalet og derfor også gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, som er det bærende element i behandlingen.
Kvalifikationer: Uddannet læge med autorisation. Erfaring fra det psykiatriske område er naturligvis en fordel, men ikke et krav.
Ansøgere skal have interesse for og evne til at indgå i det tværfaglige samarbejde såvel internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Løn og ansættelsesforhold: I henhold til gældende overenskomst.
Rammer for stillingen
Ansættelse: 1. august 2025- 31. juli 2026, fuld tid, hverdage i dagtid.
Referencer:
Det indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillinger inden for Psykiatrien Region Sjælland, at der indhentes referencer. Du bedes derfor oplyse referencer til hvem, der kan rettes henvendelse til efter aftale.
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingerne eller vil lave aftale om et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Per Balling på tlf. 93 57 64 05.
Ansøgningsfrist: 29. juni 2025
Ansættelsessamtaler: uge 27-28.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Per Balling
pebl@regionsjaelland.dk
9357 6405 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
043574 - Quick-nr.
478059 - Indrykningsdato
13-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Per Balling
pebl@regionsjaelland.dk
9357 6405 - Stillingstype
Læge & Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
043574 - Quick-nr.
478059 - Indrykningsdato
13-06-2025 -
Ansøgningsfrist
29-06-2025