Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Kære studerende eller dig, der holder sabbatår efter gymnasiet – vi har brug for dig på Klinisk Biokemisk Afdeling (ASAP)

Er du frisk på at give en hånd med? Vil du hjælpe os, så vi sammen kan nå i mål med laboratoriets vigtige opgave om at levere hurtige prøvesvar? Vi har fået nyt udstyr i laboratoriet, og nye arbejdsgange betyder, at vi har fået brug for ekstra hænder. Derfor samler vi nu et korps af husassistenter, der kan hjælpe os med at nå i mål hver dag.

Du kan selv være med til at beslutte, hvor mange timer om ugen, du vil arbejde – vi har brug for hjælp alle ugens dage i tidsrummet 07.30-20.00. Som udgangspunkt vil du blive ansat i 6 måneder, men der vil være mulighed for forlængelse. Og vi har brug for dig hurtigst muligt!

Dine opgaver

Vores husassistenter kommer til at skulle løse mange forskellige opgaver – blandt andet:

  • Håndtere et manuelt arkivsystem af blodprøver
  • Samle og flytte blodprøver, som er kørt på vores automatisering
  • Hente blodprøver på morgenrunden
  • Pakke varer ud, ajourføre briksystem til varebestilling og fylde skabe/rum op
  • Vaske og fylde blodprøvetagningsvogne
  • Pakke prøvetagningskit
  • Pakke varer, der skal sendes til Sundhedshuset i Helsingør
  • Pakke prøver, der skal sendes til SSI
  • Smide færdiganalyserede prøver ud
  • Rengøre utensilier
  • Vaske dunke til analyseapparatur
  • Hjælpe med forefaldende opgaver, som opstår undervejs

Du vil naturligvis blive grundigt lært op.

Om dig

Vi forestiller os, at du er færdig med din studentereksamen, har et sabbatår, eller at du er i gang med en videregående uddannelse og har brug for et studiejob.

Du er mødestabil, pligtopfyldende og ansvarsfuld, og du har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er nærværende og imødekommende og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Desuden er du selvstændig og god til at strukturere og planlægge din tid – naturligvis i samarbejde med din leder og de andre husassistenter.

Ansættelsesforhold

Du vil blive ansat i et fast timeantal (som minimum) om måneden. Ansættelsen vil følge overenskomst for SHK (Sundhedskartellet, OK24).

Du kommer til at indgå i et rul, der passer med det antal timer, du minimum har valgt at arbejde om måneden. Er der behov for at bytte vagter eller afgive vagter til hinanden, så kan husassistenterne selv bytte indbyrdes – når bare alle vagter er besat.

​Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Vi har ambulatorier for blodprøvetagning både i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Den største faggruppe i afdelingen er bioanalytikere, som blandt andet tager blodprøver og laver EKG-optagelser. I vores laboratorier analyseres bl.a. blodprøver og urinprøver, og analysesvarene bruges i diagnostik og behandling af patienter – både indlagte og ambulante.

Samlet har vi over 1 mio. patientkontakter, udfører mere end 12 mio. analyser om året.

Du kan læse mere om afdelingen på https://www.nordsjaellandshospital.dk/job-kba

Desuden kan du følge os på Instagram: https://www.instagram.com/biokemisk_nordsjaelland/

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker for KemiLab, Kamilla Søby Winde (kamilla.soeby.winde.01@regionh.dk / 48 29 71 90) eller overbioanalytiker for HæmatologiLab, Emma Eng (emma.ingemar.eng@regionh.dk / 48 29 22 53).

Ansøgningsfristen er mandag den 30. juni 2025. Vi afholder samtaler og ansætter løbende.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Kamilla Søby Winde
    kamilla.soeby.winde.01@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    263007
  • Quick-nr.
    478097
  • Indrykningsdato
    16-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Kamilla Søby Winde
    kamilla.soeby.winde.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    263007
  • Quick-nr.
    478097
  • Indrykningsdato
    16-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2025
På baggrund af dette job