Region Sjælland
Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg
Vær med til at gøre en forskel - relationsmedarbejder søges til barselsvikariat
Vil du være med til at løse en spændende opgave, hvor vi arbejder tæt sammen om den specialiserede pædagogiske indsats?
Er du drevet af at støtte unge voksne på ml. 13-25 år i deres rejse mod trivsel, selvstændighed og voksenliv?
Så er dette jobbet for dig!
Platangårdens Ungdomscenter søger pædagog, pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent til barselsvikariat fra 01.08.25 til 31.01.2026
Platangårdens Ungdomscenter er et specialiseret socialt tilbud, som organisatorisk er en del af Region Sjællands Socialområde. Vores døgntilbud Team Øst søger en relationsmedarbejder akut. Relevant uddannelse som relationsmedarbejder kan være pædagog, PA, SSA eller anden uddannelse på tilsvarende niveau.
Team Øst er et døgntilbud, hvor unge fra 16-25 år bor i selvstændige lejligheder på Platangårdens matrikel. Teamet består af 5 faste relationsmedarbejdere, der enten har en pædagogisk eller en sundhedsfaglig uddannelse. Teamets kompetencer suppleres af Platangårdens socialrådgivere, psykolog samt intern supervisor.
I samarbejde med områdeleder og faglig koordinator fungerer teamet med en høj grad af medledelse. Det betyder at teamet sammen tager ansvar for helheden omkring de unge. Teamet fungerer fleksibelt, både ift. samarbejdet med de unge, og ift. teamets interne samarbejde.
Relationsmedarbejderne i Team Øst følger en tjenesteplan, der er baseret på den fælles opgave og de organisatoriske og overenskomstmæssige rammer. På Platangården har relationsmedarbederne dag- og primært aftenarbejde, fast arbejde hver 2. weekend, og også på helligdage.
Teamet har brug for en kollega, som:
- Er kreativt reflekterende og handlende
- Kan arbejde selvstændigt – og samarbejde, inden for vores tilgang og metode
- Kan samarbejde i et team af erfarne relationsmedarbejdere
- Kan skabe, og opretholde samarbejdet med unge i alderen 16-25 år
- Har faglighed og mod til at finde nye veje i et samarbejdende partnerskab med de unge og voksne, som er indskrevet i Team Øst.
- Har dokumentationsfærdigheder og brænder for at hjælpe unge i udsatte positioner
Platangården tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads med åben ledelsesstil
- Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
- Mentorordning for nye ansatte
- Grundig og struktureret introduktion til dine arbejdsopgaver
- Løbende supervision og støtte fra erfarne kolleger
- Løbende kompetenceudvikling og mulighed for efteruddannelse.
Det siger dine kommende kolleger:
”Jeg har søgt tilbage til PUC, fordi det kollegiale sammenhold og fællesskab bidrager til øget faglighed og udvikling.” Laura, Pædagog
”Platangården er et sted, hvor man får lov til at prøve sine ting af, og der bliver ikke kigget skævt til en, fordi man får en ny ide.” Tobias, SSA-elev og vikar
Om Platangården:
Omdrejningspunktet i Platangårdens specialiserede rehabiliterende indsats er et insisterende fokus på øget trivsel og udvikling. Dette fokus skabes i et tæt og forpligtende samarbejde med den unge og de relationer og fællesskaber, som den unge er og kan blive en del af. (læs mere om tilgang og metode på www.platangaarden.dk )
Platangårdens målgruppe er unge, der viser en kompleksitet af psykiske, sociale og identitetsmæssige udfordringer, og som benytter strategier, som rettes indad mod dem selv. Platangården har for ganske nyligt udvidet målgruppen, så vi nu arbejder med unge fra 13 til 25 år.
Brænder du for at gøre en forskel for unge i udsatte positioner, og ønsker du at komme med på holdet, så ring til os og hør mere om den konkrete opgave, og om Team Øst – eller skynd dig bare at sende en ansøgning!
Ansættelsessamtaler finder sted snarest efter ansøgningsfristen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Platangården
På Platangården arbejder vi med psykosocial rehabilitering ud fra en fælles systemisk referenceramme. Vores fælles teoretiske og metodiske referenceramme indeholder også et løbende fokus på at samarbejde med det netværk, som har betydning for de unge.
Målet er, at den unge finder eller genfinder muligheden for at have et socialt fungerende hverdagsliv med uddannelse eller arbejde, socialt netværk og relationer.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Pia Boje
platangaarden@regionsjaelland.dk
29664647 - Adresse
Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
043599 - Quick-nr.
478111 - Indrykningsdato
17-06-2025 -
Ansøgningsfrist
24-06-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg -
Kontaktperson
Pia Boje
platangaarden@regionsjaelland.dk
29664647 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2025 - Regionens jobnr.
043599 - Quick-nr.
478111 - Indrykningsdato
17-06-2025 -
Ansøgningsfrist
24-06-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Relationsmedarbejdere søges til Platangårdens Ungdomscenter – et specialiseret døgntilbud for unge i udsatte positioner
Socialområdet Platangårdens Ungdomscenter | Præstegårdsvej 8, 4760 Vordingborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025 -
Social- og Sundhedsassistent søges til vikariat på Medicinsk Sengeafsnit 3 - Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-05-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Social- og sundhedsassistenter til sygehusene, Region Sjællands Vikarkorps
Nykøbing F. Sygehus | Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
Social- og sundhedsassistentOpslået
06-01-2025Ansøgningsfrist
01-07-2025