Region Nordjylland

Almenpsykiatri Syd: Sekretariat

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Overlæge til nyoprettet funktion som Socialoverlæge i almenpsykiatrien i Aalborg

Vil du være med til at opbygge og forme en ny funktion, der styrker indsatsen for patienter med psykisk sygdom og samtidige komplekse sociale- og sundhedsmæssige udfordringer? Har du lyst til at arbejde tæt på de kliniske forløb og samtidig være med til at udvikle psykiatriens samarbejde med kommunale-, regionale-, statslige- og civilsamfundsaktører? Så er denne overlægestilling noget for dig.

Om jobbet
Vi søger en socialoverlæge til Psykiatrien i Region Nordjylland, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd.
Overlægen bliver en nøgleperson i arbejdet med at styrke indsatsen for målgruppen, som kræver koordinerede og helhedsorienterede løsninger.
Stillingen er nyoprettet og vil blive udviklet i tæt samarbejde med patienter, kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Lede udviklingen og implementeringen af socialoverlægefunktionen i Psykiatrien med tæt kobling til afdelingens- og psykiatriledelsens strategiske målsætninger.
  • Varetage klinisk arbejde i udvalgte sengeafsnit i den akutte- og intensive psykiatri i almenpsykiatrien.
  • Sikre brobygning og sammenhængende forløb for målgruppen i samarbejde med tværsektorielle aktører.
  • Understøtte implementeringen af den psykiatriske akuttelefon og udgående akutte funktioner i et regionalt perspektiv og styrke samarbejdet med det præhospitale område og somatisk akutafdeling.
  • Deltage i kapacitetsopbygning og -udvikling af personale i Psykiatrien, herunder undervisning og supervision af klinisk personale og studerende med fokus på målgruppen.
  • Initiere forsknings- og udviklingsprojekter, der understøtter evidensbaserede- og integrerede løsninger for målgruppen.
  • Repræsentere Psykiatrien i relevante regionale- og nationale fora vedrørende ulighed i sundhed og brobyggende initiativer.
  • Medvirke i erfaringsudveksling med lignende funktioner i andre regioner og løbende erfaringsopsamling og vidensdeling på tværs af sektorer og regioner.

 Om dig
  • Du har erfaring fra psykiatrien og har arbejdet med patienter i socialt udsatte positioner. Du skal herunder gerne have særlig erfaring med rusmiddelbehandling.
  • Du har solid erfaring med tværsektorielt samarbejde og kan fungere som faglig brobygger mellem hospital, kommunale og statslige aktører samt civilsamfund.
  • Du har erfaring med kapacitetsopbygning, undervisning og supervision samt forskning.
  • Du trives i en ny- og udviklingspræget funktion, hvor du kombinerer klinik, forskning, ledelse og udvikling.

 Vi tilbyder
  • En overlægestilling med et særligt ansvar for at styrke og udvikle indsatsen for målgruppen.
  • En kombination af klinisk arbejde, udvikling og forskningsopgaver.
  • Mulighed for at bidrage til den regionale udvikling af tværsektorielle samarbejdsmodeller.
  • En nøglefunktion i psykiatrien med tæt sparring med ledelsen og relevante samarbejdspartnere.
  • Mulighed for at præge psykiatriens fortsatte udvikling med ulighed i sundhed og brobygning.
  • Et engageret fagligt miljø med fokus på helhedsorienterede og bæredygtige løsninger.
  • Adgang til supervision.
Vi lægger vægt på, at stillingen balancerer mellem kliniske opgaver, udvikling, forskning og kompetenceudvikling. Personalereferencen er ledende overlæge i området for akut psykiatri.

6. Om os

Psykiatrien i Region Nordjylland er opdelt i fem afdelinger: tre i Aalborg (almen voksen, børn og unge, retspsykiatri) og to med udgangspunkt i Brønderslev (almen voksne og ældrepsykiatri). Se mere her
Almenpsykiatrisk Afdeling Syd omfatter flere underområder med åbne- og intensive sengeafsnit, en regionalt dækkende psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Den faglige udvikling i området prioriteres højt, og der er tilknyttet klinisk professor.
Afsnitsledelsen i området består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske.
Almenpsykiatrisk Afdeling Syd er del af Aalborg Universitetshospital og står sammen med somatikken overfor snarlig udflytning til det nye universitetshospital – Hospitalsbyen. Undervisning af medicinstuderende er derfor også integreret i de øvrige aktiviteter i afdelingen. 
Afdelingsledelsen og områderne for Affektive lidelser, Angst og Personlighedspsykiatri samt Akut og Intensiv psykiatri er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens området for Psykose har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. Ved udflytning til Hospitalsbyen oprettes et samlet Ambulatoriehus på Brandevej.
Vores optageområde er Aalborg-, Rebild-, Vesthimmerland- og Mariagerfjord Kommune for patienter på hovedfunktionsniveau og derudover hele Region Nordjylland for patienter, der følges på regionsfunktionsniveau.

7. Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, herunder en mere detaljeret funktionsbeskrivelse, er du velkommen til at kontakte cheflæge Peter Uggerby på telefon 30578209.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

8. Det praktiske
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Stillingen er på 37 timer pr. uge.
  • Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle andre bilag, herunder publikationsliste.
  • Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet
  • Medio marts 2026 vil tjenesten være placeret i Hospitalsbyen.
  • Vi opfordrer ansøgere til at være opmærksomme på dette ved ansøgning.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Samtaler 3 juli 2025

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    21179
  • Quick-nr.
    478114
  • Indrykningsdato
    17-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    21179
  • Quick-nr.
    478114
  • Indrykningsdato
    17-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    29-06-2025
På baggrund af dette job