Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Uddannelsesansvarlig ledende overlæge søges til Afdeling for Hjertesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital
Uddannelsesansvarlig ledende overlæge søges til Afdeling for Hjertesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital
Vi søger en visionær lægelig leder med en stærk faglig profil og interesse for uddannelse og udvikling til at drive og videreudvikle den lægelige videreuddannelse indenfor kardiologien i Planområde Syd.
Vi søger en ledende overlæge til at varetage følgende opgaver:
- Som speciallæge indgår man i formaliseret vagtforpligtelse, og derudover varetages funktioner i klinikken og sengeafsnittet indenfor ønskede subspecialer. Der dækkes funktioner på Amager matriklen udelukkende i dagtid. Uddannelsesforpligtelsen er henover begge matrikler på hjerteafdelingen.
- Varetage strategisk, faglig og organisatorisk ledelse af lægelig videreuddannelse i afdelingen og være rollemodel for at udvikle et trygt læringsmiljø præget af psykologisk tryghed og høj trivsel blandt yngre læger.
- Som ledende uddannelsesansvarlig overlæge bliver en af dine hovedansvar som personaleleder at besætte og organisere en stor del af ansættelserne af de yngre læger og være nærmeste personaleleder herfor.
- Som en del af den samlede tværfaglige ledelsesgruppe i afdelingen vil du være med til at påvirke afdelingens samlede udvikling og strategiske pejlemærker.
- Som ledende overlæge skal du forvente at bruge 1-2 dage ugentligt på administrative ledelsesmæssige opgaver indenfor de fire ledelsesdiscipliner.
Lidt om vores afdeling
Vores afdeling er med et optageområde på ca. 610.000 borgere det største i Region Hovedstaden og antallet af borgere er stigende. Vi er en selvstændig kardiologisk afdeling der har kardiologiske patienter på vores 2 matrikler på Amager og Hvidovre Hospitaler og aktuelt 68 kardiologiske senge og >30.000 ambulante besøg årligt. Klinikken og sengeafsnittet på Hvidovre Hospital er flyttet ud i det nye Center A i nye moderne omgivelser, og hjerteafdelingen ligger her tæt på Den Fælles Akutmodtagelse og hospitalets intensiv afdeling. I Den Fælles Akutmodtagelse har vi det faglige ansvar og vores patienter modtages primært i én gruppe, men kan have ophold i alle 3 grupper i FAM. Vi har ambulant aktivitet og sengeafsnit på Amager matriklen.
Afdelingens aktiviteter omfatter udover akut kardiologi og indlagte patienter, ambulant aktivitet indenfor alle specialer på hovedfunktionsniveau herunder hjerteklapsygdom, strukturel hjertesygdom, hjertesvigt, arytmi i alle former, familiær hyperkolesterolæmi, hjerterehabilitering, postpartum hypertension, iskæmisk hjertesygdom og lipidbehandling. Vores afdeling er i rivende udvikling og vi lægger stor vægt på højt fagligt niveau og et godt uddannelses-og arbejdsmiljø. Vi har et spirende forskningsmiljø og et ønske om øget forskningsaktivitet i afdelingen. Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde, en god omgangstone og tæt samarbejde mellem vores lægesekretariater og alle klinikere.
Lægelig videreuddannelse på Amager og Hvidovre Hospital og i afdelingen
Som ledende uddannelsesansvarlig overlæge bliver du den del af hospitalets Videreuddannelsesudvalg, hvor der arbejdes strategisk med uddannelse på tværs af hospitalet. Det forventes at du bidrager aktivt til denne udvikling mhp. at skabe arbejdsfællesskab på tværs af de uddannelsesansvarlige overlæger. Nogle af de kommende store opgaver er arbejdet med fremtidens speciallæger og strukturen for uddannelsen af almen medicinere. I Afdeling for Hjertesygdomme har vi ca. 30 yngre læger i forskellige uddannelsesstillinger ansat ad gangen hvor du har en væsentlig rolle i drifts-og personaleledelsen. Du vil derudover være leder af uddannelsesteamet i afdelingen, som består af en uddannelsesansvarlig overlæge og to uddannelseskoordinerende uddannelseslæger, heraf en afdelingslæge og en hoveduddannelseslæge i kardiologi.
Som ansøger skal du
- være speciallæge i intern medicin: kardiologi
- have indgående erfaring med lægelig videreuddannelse og organisatorisk samarbejde
- gerne have videreuddannelse og erfaring indenfor pædagogik og læring
- gøre dig umage og ikke gå på kompromis med den faglige kvalitet
- have lyst til aktivt at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone og kultur i afdelingen
Vi tilbyder dig
- en stor, dynamisk og travl hjerteafdeling med et stærkt fagligt miljø i en afdeling med højt til loftet
- gode muligheder for indflydelse på opgaveløsningen og udvikling af afdelingen
- en afdeling med stort fokus på arbejdsmiljø og stor vægt på tværprofessionelt samarbejde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger; aftalen vedrørende lægelige chefer.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge, Kirstine Sibilitz (tlf. 27203084 / kirstine.laerum.sibilitz@regionh.dk).
Ansøgningsfrist er 2/7-2025. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er 1/9-2025 eller efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Kirstine Lærum Sibilitz
kirstine.laerum.sibilitz@regionh.dk
kirstine.laerum.sibilitz@regionh.dk - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263026 - Quick-nr.
478149 - Indrykningsdato
18-06-2025 -
Ansøgningsfrist
02-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Kirstine Lærum Sibilitz
kirstine.laerum.sibilitz@regionh.dk
kirstine.laerum.sibilitz@regionh.dk - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263026 - Quick-nr.
478149 - Indrykningsdato
18-06-2025 -
Ansøgningsfrist
02-07-2025