Region Midtjylland

Akutafdelingen, læger

Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens

Introduktionsstilling i Akutmedicin

Introduktionsstilling i Akutmedicin på Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Kan du lide at diagnosticere, stabilisere samt starte initial behandling i den akutte fase af en sygdom eller skade? Trives du i et speciale med stor faglig bredde og stor snitflade med de fleste øvrige lægefaglige specialer og ønsker du at være en del af en akutafdeling, hvor uddannelse, arbejdsmiljø og patientsikkerhed er i centrum? 

Så er det dig, vi søger!

Akutafdelingen i Horsens søger en introduktionslæge, som ønsker både at udvikle sig selv samt specialet. Start 1. november 2025.

Vi leder efter en introduktionslæge som:

  • Finder en uforudsigelig dag med patienter med et bredt spektrum af symptomer interessant.
  • Ønsker at udvikle sig som kliniker, leder og vejleder.
  • Finder en hverdag med skiftende funktioner og patientgrupper spændende.
  • Forstår at passe på både patienterne, sig selv og kollegerne i en alsidig hverdag.
  • Er ambitiøs på egne, afdelingens og specialets vegne.
  • Deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning og supervision af KBU-læger og er bevidst om at være rollemodel.
  • Fremstår som en god ambassadør for afdelingen i samarbejdet med de øvrige afdelinger.
  • Har lyst til at arbejde på en afdeling, hvor et godt arbejdsmiljø og en god tone er højt prioriteret.

Som introlæge vil du indgå i mellemvagtslaget sammen med HU-lægerne i akutmedicin, almen medicin samt geriatri. Har du ingen intern medicinsk erfaring, vil du i en oplæringsperiode indgå i forvagtslaget.

Vi har tradition for at prioritere vores læringsmiljø og vi forventer, at du aktivt deltager i en forsat udvikling og optimering af uddannelse. 

Lidt om os

I Akutafdelingen er vi 13 speciallæger og vi uddanner KBU-læger, hoveduddannelseslæger i geriatri, almen medicin, meritlæger til akutmedicin og ikke mindst introduktions- og hoveduddannelseslæger i akutmedicin. 

Akutafdelingen modtager akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter hele døgnet. Afdelingen består af Hospitalsvisitationen, Modtagelsen med 27 sengepladser, samt Skadestue. 

Akutafdelingen er hovednerven på akuthospitalet og vi kan derfor garantere dig en spændende stilling, hvor du vil få et stort indblik i strukturen i organisationen. Du vil få berøringsflade med mange andre specialer, og du vil få mulighed for at få erfaring med modtagelse af den kritisk syge patient. 

Vi har et tæt og meget velfungerende samarbejde med de øvrige specialer på Regionshospitalet Horsens. Du vil opleve en stærk holdånd på tværs af specialerne i hele huset og en imødekommende, nærværende og lyttende ledelse.
Vi glæder os til at gøre dig til en del af et trygt, lærerigt og spændende team.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn og lønnen forhandles med organisationen. 

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.  Samt tilfredsstillende autorisation. 


Ansøgningen
Fremsendes elektronisk via link nederst på siden.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Malene Søby Christophersen, malcht@rm.dk 

Ansøgningsfrist den 11 august 2025.

Samtaler afholdes den 21. august 2025 fra kl 15:00.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Malene Søby Christophersen
    MALCHT@rm.dk
    78425229
  • Adresse
    Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6006-18-15-i-01
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61238
  • Quick-nr.
    478173
  • Indrykningsdato
    18-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Malene Søby Christophersen
    MALCHT@rm.dk
    78425229
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6006-18-15-i-01
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    61238
  • Quick-nr.
    478173
  • Indrykningsdato
    18-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Introduktionstillinger til specialet Akutmedicin 

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 8800 Viborg
Introduktionsstilling  |  Akutmedicin

Opslået
22-05-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025