Tværsektoriel Enhed
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Speciallæger i almen medicin søges til Regionsklinik Hurup i Nordjylland
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor du kan fokusere på dine patienter, udvikle din faglighed og gøre en forskel i lokalsamfundet– uden at skulle bekymre dig om drift og administration? Så er Regionsklinik Hurup i Nordjylland måske din næste arbejdsplads.Hvor ligger Hurup?
Hurup er en lille stationsby i Thy med 2.731 indbyggere. Byen hører til Thisted Kommune i Region Nordjylland. Der er højt til himlen og mange muligheder for frisk luft i den nærliggende Nationalpark Thy, hvor der også er et rigt fugleliv.
Gør en forskel – tæt på
Som læge i Regionsklinik Hurup kommer du på indersiden af lokalsamfundet, og du kommer til at gøre en forskel – tæt på den enkelte borger.
Du bliver en del af en større organisation, hvor vi arbejder med fællesskab på tværs. Det giver gode muligheder for sparring og udvikling på mange områder. En regionsklinik er drevet af regionen, og du er ansat af Region Nordjylland og får en fast løn. Økonomi, klinikledelse, indkøb, personaleforhold mv. varetages af Region Nordjylland.
Hvorfor vælge os?
Fordi vi tilbyder rammerne til, at du kan koncentrere dig om patienterne.
Som en del af Regionsklinikkerne får du:
- Fast løn – slip for bekymringer om drift, indkøb og klinikledelse. Vi tager os af alt det praktiske.
- Fleksible arbejdstider – vi ved, at balancen mellem arbejde og fritid er vigtig. Ønsker du en deltidsstilling eller en arbejdsuge med tre dage? Der vil også være mulighed for at afprøve det i en periode, for at se om det er noget for dig.
- Fokus på patientarbejde – her slipper du for mange administrative opgaver og får tid til at skabe meningsfulde relationer og gode forløb.
- Mulighed for innovation – vi opfordrer til nye idéer og samarbejder der fremmer effektive patientforløb og udvikler almen praksis.
- Fagligt fællesskab – med de øvrige faste læger på tværs af regionsklinikkerne, hvor vi prioriterer sparring og udvikling.
Vi søger speciallæger i almen medicin, der:
- Har en stærk faglig profil og lyst til at udvikle almen praksis.
- Motiveres af tæt patientkontakt og en hverdag i et lokalsamfund.
- Bidrager aktivt til et godt lærings- og samarbejdsmiljø.
- Har mod på at prøve nye samarbejdsformer og dele erfaringer med kolleger på tværs.
Vi tilbyder
Som ansat læge i en regionsklinik tilbyder vi dig et meningsfuldt og udfordrende arbejde, hvor du selv kan være med til at skabe rammerne om din hverdag. Vi har en uformel omgangstone, og hvor vi sammen løser de udfordringer, vi støder på i hverdagen, store som små. Kunne du have interesse i uddannelse, kan vi snakke om mulighederne for at blive tutorlæge.
Vi værdsætter fleksibilitet og ved, at balancen mellem arbejde og fritid er vigtig. Derfor har du mulighed for at tilpasse din arbejdsuge, så den passer til dine behov – måske tre dage om ugen eller hver anden uge? Samtidig får du chancen for at afprøve nye ideer, bidrage til udviklingen af almen praksis og være med til at forme fremtidens sundhedsydelser, både lokalt og på tværs af vores klinikker.
Om os
Region Nordjylland driver pr 1. juli 2025 tre regionsklinikker samt 2 midlertidige lægetilbud. Klinikkerne er placeret rundt omkring i hele Nordjylland: Hurup, Skelund, Læsø, Frederikshavn og Brovst.
Regionsklinik Hurup ligger i sundhedshuset i Hurup. Klinikken har eksisteret siden 1. august 2018 og den fungerer som et almen medicinsk tilbud, der drives af Region Nordjylland. Klinikken har ca. 5800 patienter tilmeldt.
Personalegruppen i Hurup vil sammen med dig bestå af 5 faste sygeplejersker, en daglig leder samt 4 faste deltidsansatte læger, som enten arbejder fysisk i klinikken eller virtuelt.
Vil du vide mere?
Lyder det som noget for dig? Vi glæder os til at høre fra dig og drøfte, hvordan vi kan tilpasse stillingen til dine ønsker og behov.
For spørgsmål eller en uformel snak om muligheder, er du endvidere meget velkommen til at kontakte leder af Regionsklinik Hurup Lene Rokkjær Nielsen, mobil: 20 60 79 36, mail: lene.rokkjaer@rn.dk eller lægefaglig ansvarlig Kirsten Damkjær, mobil: 20 71 17 42, mail: k.damkjaer@rn.dk
Det praktiske
Løn efter gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist den 19. august 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 35. Der er opstart i jobbet efter nærmere aftale.
Som ansat læge i regionsklinikkerne indgår du pt. ikke i lægevagten, men det kan på sigt ændre sig.
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Vidste du fx om Regionsklinikkerne:
- Den hidtil ældste Regionsklinik er Regionsklinikken på Læsø, som har været drevet af Region Nordjylland siden 2017
- Der har været Regionsklinikker i Region Nordjylland siden 2008
- Region Nordjylland har i alt åbnet 32 regionsklinikker eller midlertidige lægetilbud i Region Nordjylland
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Kirsten Damkjær - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
21192 - Quick-nr.
478193 - Indrykningsdato
19-06-2025 -
Ansøgningsfrist
19-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Nordjylland - Adresse
Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Kirsten Damkjær - Stillingstype
Læge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
21192 - Quick-nr.
478193 - Indrykningsdato
19-06-2025 -
Ansøgningsfrist
19-08-2025