Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Speciallæge i intern medicin:geriatri søges til Geriatrisk funktion, Holbæk sygehus

Den geriatriske patient kan ikke afgrænses på enkelt diagnoser, men er en ældre patient med flere samtidige sygdomme, aldersforandringer og påvirket funktionsevne.

Geriatrien i Holbæk består af et sengeafsnit med 20 senge, et geriatrisk ambulatorium og ortogeriatrisk funktion. Det geriatriske sengeafsnit er modtager patienter overvejende fra akut-afdelingen med geriatriske problemstillinger. Der er et fleksibelt udskrivningsambulatorium til hurtige opfølgninger efter indlæggelse integreret i sengeafsnittet. Afsnittet lægger vægt på et godt, gensidigt respektfuldt arbejds- og læringsmiljø for både de fastansatte og for de mange studerende fra mange studieretninger. Geriatrisk afsnit har HU forløb i geriatri, akut medicin, intern medicinsk common trunk og almen medicin.

Geriatrisk ambulatorium har regionsfunktion i fald, hvor der efter udredning i hovedfunktion er mistanke om vestibulær og/eller autonom dysfunktion. I den geriatriske hovedfunktion udredes patienten med en række geriatriske problemstillinger, ofte med flere samtidig sygdomme, aldersforandringer og påvirket funktionsevne. Desuden varetages opfølgninger efter indlæggelse. Ambulatoriet varetager desuden vippelejeundersøgelser efter henvisning og udreder for vestibulær dysfunktion med vHIT og VNG. Ambulatoriet har en Rotundom stol til udredning af kompliceret BBPV. I regionsfunktionen afholdes der to gange pr måned MDT-konference med kardiologien omkring synkope-patienter. En gang pr måned afholdes MDT-konference om vertigo med deltagelse af neurolog, øre-næse-hals-læge og kardiolog.

Den ortogeriatriske funktion er en stuegangsfunktion på ortopædkirurgisk afdeling, hvor patienter over 65 år med hoftenær fraktur gennemgås.

Geriatrien har en uddannelseansvarlig overlæge, 2 kliniske lektorer og en forskningsansvarlig overlæge, som dækker hele medicin 2.

Geriatrien er en del af Medicin 2, som udover geriatrien også rummer specialerne reumatologi, multisygdomsafsnit, medicinsk fællesambulatorium og apopleksi-rehabilitering.
Medicin 2 har 73 senge, og eget forvagts-og bagvagtslag. Hjertestop- og orange kald varetages af Medicin 1.
Der er i det medicinske område på Holbæk sygehus et godt tværspecialiseret samarbejde, hvor der er god mulighed for at inddrage de andre specialer i udredning og behandling af de geriatriske patienter, ligesom det sikrer et smidigt samarbejder og god kollegial sparring ved behov for viden og kompetencer uden for eget grenspeciale. Geriatrien har et fortrinligt samarbejde med Akutafdelingen. Geriatrisk afsnit varetager vigtige og specifikke opgaver som led i den akutte intern medicinske indsats.

Afdelingen vægter høj faglighed og der er 2 gange ugentlig undervisning for alle læger og en gang ugentligt i eget grenspeciale.

Ansøgerprofil
Stillingen vil have funktion i geriatrisk sengeafsnit og geriatrisk ambulatorium.

Da både det geriatriske afsnit og Medicinsk Observationsafsnit har tilknyttet yngre læger i uddannelsesstillinger og medicinske studenter vil interesse for undervisning være en fordel.

Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er et lokalt forankret akutsygehus for områdets borgere. Sygehuset har egen sygehusledelse og indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Sygehusets vision
Vores vision er at tilbyde patienterne sammenhængende og relevante forløb med høj patientoplevet kvalitet. Vi ser os selv som et ambitiøst og veldrevet akutsygehus i konstant udvikling, der gerne vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme.

Forskning
Holbæk Sygehus satser på velfungerende forskningsmiljøer inden for disse områder og sygehuset har netop indviet Forskningens Hus.

Vi har fokus på at fastholde Holbæk Sygehus som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads og et eftertragtet uddannelsessted, der tiltrækker de rigtige medarbejdere. Det er her vi imødeser din aktive indsats.

Lidt om afdelingen
Medicin 2 varetager intern medicinske grenspecialer i reumatologi, geriatri, multisygdom og apopleksi-rehabilitering, og afdelingen har en række specialespecifikke ambulatorier herunder et ambulatorie med regionsfunktion (geriatri) og en regional fællesvisitation (geriatri).
Medicin 2 varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende på bachelor og kandidat-delen.

Medicin 2 har et fællesmedicinsk ambulatorium, der varetager behandlingen af patienter med behov for udredning i samarbejde mellem flere specialer.

Stillingsfunktion og kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med speciallæge med speciale i geriatri eller geriatri:intern medcin


Vi forventer at du

  • Har interesse for den akutte geriatri og geriatrisk ambulant udredning
  • Er engageret og udviklingsorienteret
  • Har gode evner til samarbejde og se nye muligheder


Lægestaben i den geriatriske sektion er normeret til en specialeansvarlig overlæge, 6 speciallæger samt 4-5 yngre læger i introduktion eller hoveduddannelsesforløb.

Arbejdstilrettelæggelse:

Forvagter arbejder i 2-holdsdrift på alle ugens dage med tilstedeværelse fra vagtværelse. Mødetid 8-15.15 og 15.00-09.00.

Bagvagter arbejder i tilstedeværelse til kl. 21 på hverdage og kl. 18 i weekender med tilkald fra hjemmet. Der er cirka 2 vagter pr. måned, samt stuegang i en weekend pr måned.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er ledig til besættelse efter aftale.

Stillingen indgår i det 15 skiftede bagvagtslag fra hjemmet.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til
Chefoverlæge Jeanette Haar Ehlers tlf: 20188433 eller ledende overlæge i Geriatri Solvejg Henneberg Pedersen 24 92 08 82

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv kompetencer

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Jeanette Ehlers
    jhla@regionsjaelland.dk
    47324900
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    043681
  • Quick-nr.
    478205
  • Indrykningsdato
    19-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Jeanette Ehlers
    jhla@regionsjaelland.dk
    47324900
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    043681
  • Quick-nr.
    478205
  • Indrykningsdato
    19-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-07-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge (Afdelingslæge) til Slagelse sygehus, Medicinsk Akutafsnit, Geriatri

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 2F, 4200 Slagelse
Læge  |  Almen medicin & Intern medicin: Geriatri & Akutmedicin

Opslået
30-05-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025