Sengeafsnit for Ortopædkirurgi, Hjørring
Bispensgade 37, 9800 Hjørring
Kombinationsstilling UU sygeplejerske og klinisk praksis
Kombinationsstilling som sygeplejerske – skab udvikling og vær nærværende ved patientens sengVil du være med til at udvikle og undervise i sygeplejen – samtidig med at du arbejder tæt på patienterne i en travl og spændende hverdag?
Så er der nu en unik og sjælden mulighed for at kombinere udvikling af sygeplejen og klinisk praksis inden for det ortopædkirurgisk speciale. Du ansættes på akut ortopædkirurgisk sengeafsnit Hjørring, hvor du opbygger et godt fundament i den kliniske praksis, samtidigt med at du har tid til udviklingsfunktionen. Udviklingsfunktionen dækker sygeplejen på tværs af både det akutte sengeafsnit, ambulatorier og sammedagskirurgisk afsnit, hvilket giver en spændende mulighed for at arbejde med sygeplejen i hele patientforløbet.
Der er en fantastisk mulighed for oplæring ved nuværende meget erfarne UU sygeplejerske, hvor I kan opbygge en tæt relation og samarbejde om de opgaver, som ligger i funktionen. Stillingen vil være delt 80/20 mellem klinisk praksis og udvikling, men på sigt vil udviklingsdelen kunne fylde mere. De første 6 måneder er din tid 100% dedikeret til oplæring og introduktion til det kliniske arbejde.
Ortopædkirurgisk sengeafsnit er et akut afsnit som modtager traume-, sår, amputation- og infektionspatienter. Afsnittet er et Orto-geriatrisk afsnit hvor ældre mennesker med ofte flere samtidige sygdomme er indlagt, hvilket stiller krav til både ortopædkirurgiske og medicinske kompetencer, da sygeplejen er kompleks. Med dine sygeplejefaglige observationer og handlinger gør du en vigtig forskel for både patienter og pårørende. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af kompetencer for at kunne varetage patientens behov for sygepleje. Primært vil din arbejdsplads være Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du på sigt arbejde i andre afsnit som Ortopædkirurgisk Ambulatorium og Sammedagskirurgisk afsnit.
Afdelingen er kendt for et godt kollegialt samarbejde og høj trivsel. Vi tager godt imod nye kollegaer og skaber rum for spørgsmål og sparring. Vores sygeplejestuderende har flere gange indstillet os til Årets Praktikpris.
I denne del af stillingen får du medansvar for kvalitet og patientsikkerhed, udvikling af sygeplejen samt undervisning. Du vil formidle og implementere forsknings- og evidensbaseret sygepleje og stå for introduktion af nyansatte.
Opgaver i den særlige kliniske funktion indbefatter blandt andet
- Udvikle og sikre kvalitet og patientsikkerhed i sygeplejen ud fra Fundamentals of Care
- Udarbejde og vedligeholde forløbsbeskrivelser, PRI-instrukser og andet fagligt materiale.
- Fungere som faglig støtte og mentor for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
- Koordinere og fremme kompetenceudvikling i afsnittet.
- Udføre audits på patientforløb, samt diverse prævalenser indenfor tryksår, håndhygiejne, KAD og antibiotikabehandling.
- Deltage i tværfaglige samarbejdsfora, konferencer og bidrage til ledelsesdialog.
- Planlægge og udføre undervisning inden for sygeplejen
- Ansvarlig for facillitering af det lokale kvalitets- og UTH område.
- Det vil være en fordel, hvis du har en kandidat- eller masteruddannelse, som du ønsker at bringe i spil i funktionen.
- Solid sygeplejefaglig erfaring, gerne fra ortopædkirurgi men ikke et krav.
- Dygtig til at formidle, og fagligt argumentere for sygeplejen.
- Et kreativt mindset, som udfordrer eksisterende praksis
- Kan begå dig i forskellige fora og samarbejder med både tværfaglige kolleger og ledelse.
- En høj grad af selvledelse og evne til at prioritere i en travl hverdag.
- Trives i balancen mellem udvikling, undervisning og klinisk praksis.
- Har gode kommunikationsevner og kan formidle sygeplejefaglige overvejelser klart og respektfuldt til patienter og pårørende
- Har mod på den komplekse koordineringsopgave ved udskrivelse af ældre ortopædkirurgiske patienter
- Møder patienter og pårørende med smil og empati – også når ventetiden er lang
- Er engageret og tager medansvar for afsnittets arbejdsmiljø og faglige niveau
- Kan indgå i aften-/nattevagter og weekendvagter som en del af arbejdsplanen
- Fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1/10 2025 eller efter aftale.
- Grundig oplæring og støtte fra en erfaren sygeplejerske med særlig klinisk funktion samt introduktionsprogram ved erfarent personale
- En kombinationsstilling med mulighed for både faglig udvikling og tæt patientkontakt
- Et stærkt og engageret team med fokus på samarbejde, trivsel og et miljø, hvor vi fejrer de gode historier og giver hinanden highfive, når vi hver dag løser opgaverne i et afsnit med højt patient flow og kompleksitet
- Mulighed for at arbejde målrettet med kvalitet, undervisning og udvikling
- En arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø og plads til sparring og dialog. Vi arbejder med sygeplejefaglige timeouts.
Send din ansøgning via linket senest 12. august 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 19. august 2025.
- Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomster.
- Arbejdstiden vil indtil videre være dag-, aften- og nattevagter eller eventuelt to-skiftet vagt med daglig arbejdstid på 8 timer.
- Du vil have weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
- Kombinationsstilling 80/20
- Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel i henhold til overenskomstmæssige regler for ændring af vagtplaner.
- Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest.
- Der vil ligeledes blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsen.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Jane Andersen - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
21207 - Quick-nr.
478344 - Indrykningsdato
23-06-2025 -
Ansøgningsfrist
12-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Bispensgade 37, 9800 Hjørring -
Kontaktperson
Jane Andersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
21207 - Quick-nr.
478344 - Indrykningsdato
23-06-2025 -
Ansøgningsfrist
12-08-2025
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Spændende stilling, sygeplejerske i Retspsykiatrien.
Psykiatrien - Region Nordjylland | Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
20-07-2025 -
Sygeplejersker søges til afsnit M5, Aalborg Universitetshospital, Thisted – palliation og neurorehabilitering
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
04-08-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Sengeafsnit, N7
Psykiatrien - Region Nordjylland | Rebslagerstien 2, 9900 Frederikshavn
SygeplejerskeOpslået
12-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
AMA, Hobro søger sygeplejersker som er klar på en helt ny og spændende afdeling!
Aalborg Universitetshospital | Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
SygeplejerskeOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025 -
Vil du være med til at skabe gode patientforløb for de medicinske mave- og tarmpatienter i vores ambulatorium?
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
12-06-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025