Psykiatrisk Ambulatorium, Thisted
Thylandsvej 37, 7700 Thisted
Ergoterapeut søges til Sengeafsnit N8 – Almenpsykiatrisk Afdeling Nord
Brænder du for psykiatrisk behandling og ønsker at gøre en forskel i en hverdag præget af patientinddragelse og tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter!Vi søger en engageret ergoterapeut til en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2025 på Sengeafsnit N8 ved Almenpsykiatrisk Afdeling Nord, Region Nordjylland.
Sengeafsnit N8 er specialiseret i behandling af patienter fra Thisted og Morsø Kommuner. Vi har 16 sengepladser og modtager patienter med forskellige psykiske lidelser. Vores tværfaglige team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en socialrådgiver, fysioterapeut, aktivitetsmedarbejder samt behandlingsansvarlig overlæge. Vi arbejder tæt sammen med Psykiatrisk Ambulatorium Thy-Mors, som ligger samme sted.
Om jobbet
Som ergoterapeut på N8 får du en central rolle i det tværfaglige samarbejde. Dine primære opgaver vil omfatte:
- Udredning af funktionsevne med henblik på diagnostisk afklaring og planlægning af videre behandling
- Udarbejdelse af genoptræningsplaner (GOP)
- Udvikling af sensoriske profiler og planer
- Undervisning og eksponering i angsthåndtering
- Ansvar for afdelingens hjælpemidler – herunder funktionstest og oplæring af kolleger
- Gennemførelse af daglige aktiviteter såsom gåture og anden fysisk/aktiv deltagelse med patienter
- Træning og vedligeholdelse af funktionsevne under indlæggelse
- Deltagelse i netværksmøder og tværsektorielt samarbejde
- Du skal regne med en lørdagsvagt hver 6. uge
Om dig
- Du er uddannet ergoterapeut og har interesse for psykiatrien – gerne med erfaring
- Du arbejder systematisk og metodisk i både udredning og behandling
- Du behersker relevante ergoterapeutiske redskaber (f.eks. COPM, ADL-taksonomi)
- Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
- Du kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling i et fagligt stærkt og engageret team
- Monofaglig introduktion og mentor
- Monofaglig sparring og supervision
- Udviklingsaktiviteter med regionens øvrige ergoterapeuter
- Tæt tværfagligt samarbejde med kolleger i afdelingen
- Et velfungerende fagligt og socialt netværk i Almenpsykiatrisk Afdeling Nord
I Sengeafsnit N8 arbejder vi med:
- En struktureret og overskuelig hverdag med udgangspunkt i miljøterapeutiske principper
- ”Den rette indsats til de rette patienter” med løbende revurdering af pleje- og behandlingsbehov og en tilgang, der leder hen til empowerment og recovery
- Patientinddragende kommunikation med fokus på ”patientens stemme”, ”PRO-psykiatri” og ”Guidet Egen Beslutning”
- Aktiv inddragelse af pårørende og afholdelse af netværksmøder
- Tværfagligt samarbejde med psykiatrisk ambulatorium, specialtilbud i Region Nordjylland, i Thisted og Morsø kommuner
Kan du kontakte:
- Ledende oversygeplejerske Mette Kjær på 97 64 40 63 / 23 10 86 83
- Klinisk afsnitskoordinator Anne Marie Veje Dahlgaard på 97 64 30 60
Det praktiske
- Ansøgningsfrist den 4. august 2025 kl. 00.00
- Samtaler forventes afholdt den 13. august 2025
- Stillingen er en fuldtidsstilling
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Sundhedskartellet
- Referencer indhentes på den kandidat, der tilbydes stillingen
- Straffeattest og børneattest indhentes ved behov
- Ansøgning sendes udelukkende via linket i stillingsopslaget
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Bente Marie Havbo Krogsgaard - Adresse
Thylandsvej 37, 7700 Thisted - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
21209 - Quick-nr.
478348 - Indrykningsdato
24-06-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Thylandsvej 37, 7700 Thisted -
Kontaktperson
Bente Marie Havbo Krogsgaard - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
21209 - Quick-nr.
478348 - Indrykningsdato
24-06-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025