Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Afdelingslæge til Øre-Næse-Halsafdelingen

En aktiv, initiativrig og handlekraftig speciallæge, i Øre- Næse- Hals med interesse for forskning og uddannelse, søges til ansættelse som afdelingslæge ved Esbjerg Sygehus pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.    

Afdelingen

Som afdeling lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, med en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kollegaer og personlig udvikling er en forudsætning for, at vi kan levere arbejde af høj kvalitet.  Afdelingen er kendt for at have uddannelsen i fokus. Det gør vi blandt andet ved at have skemalagte vejledersamtaler, skemalagte uddannelsesdage og skemalagte supervisionsambulatorier. Samtidig sætter vi krav til selvstændighed og udvikling af personlige kompetencer.

Øre-, Næse- og Halsafdelingen er delt op i et øre-, næse-, halskirurgisk og et audiologisk afsnit. Afdelingen består pt. af en cheflæge, to overlæger, fem afdelingslæger hvoraf én laver ph.d., to læger i hoveduddannelse og to introlæger. Der er vagt uden for tjenestestedet. Vagtværelse er tilgængeligt på afdelingen.

Afdelingen er forskningsaktiv og det forventes at ansøgeren indgår i et samarbejde med den forskningsansvarlige overlæge i projektarbejde, og kan være en hjælp til de uddannelsessøgende.

Afdelingen har fast 2 sengepladser på Afdelingen for Lungesygedomme, D1. Derudover hjælper vi med patienter i Fælles Akut Modtagelsen, samt patienter på Palliativt Afsnit.

Vi har 4 ambulatoriestuer og en sygeplejebemandet søvnstue. Der ses ca. 17.000 pr. år i ambulatoriet.

Vi varetager de almene ØNH-patienter i vores optageområde, der dækker en population på ca. 265.000, herunder næsebihule kirurgi, cancer udredning, laryngologi, mellemørekirurgi mm.. Vi har regionsfunktion i thyroidea og rhinoplastik. Vi opererer ca. 1400 patienter pr. år.

Høreklinikken ligger for sig selv og afdelingens læger er der to dage om ugen på skift. Der er ca. 16.000 kontakter pr. år, hvilket forventes at stige. 

Dine kvalifikationer

  • Du er speciallæge i ØNH
  • Du er interesseret i at undervise, støtte og løfte yngre kollegaer i en travl hverdag
  • Du er interesseret i at bidrage og udvikle det tværfaglige samarbejde i afdelingen og på sygehuset
  • Du er i stand til at indgå i en dynamisk arbejdsplads i udvikling, hvor innovation og forandringer ses som en naturlig del af arbejdet
  • Du har hænderne skruet rigtig på og forstår at tilegne dig og omsætte ny viden til handling
  • Du har erfaring med forskning og formidling

Om sygehuset

Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital er et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark, med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis.

Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.

Yderligere oplysninger

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konst. cheflæge Carsten Grønlund Hertz på carsten.gronlund.hertz@rsyd.dk eller arbejdstelefon 7918 2771.

Ansøgningsfrist d. 8. august 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 33.

Tiltrædelse d. 1/10-25.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Carsten Grønlund Hertz
    Carsten.Gronlund.Hertz@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    232907
  • Quick-nr.
    478382
  • Indrykningsdato
    24-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Carsten Grønlund Hertz
    Carsten.Gronlund.Hertz@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Oto-rhino-laryngologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    232907
  • Quick-nr.
    478382
  • Indrykningsdato
    24-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2025
På baggrund af dette job