Region Midtjylland

BUA Klinik for Skolebørn 2 Gødstrup

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Sygeplejerske i ambulant funktion søges til 1 årig vikariat fra 1. oktober 2025 - Klinik for skolebørn Team 2 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Gødstrup

Brænder du for at arbejde med børn og deres familier? Har du lyst til et job, hvor du deltager i behandling og udredning af børn mellem 7 og 13 år og med faglighed og kollegial sparring i højsædet? Så har vi lyst til at arbejde sammen med dig.

Vi søger en sygeplejerske til et vikariat på 37 timer pr. uge fra 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Arbejdstiden ligger på hverdage mellem 7.30-16.00, dog med mulighed for lang dag torsdag til kl. 18.00. Der er fri i weekender og på helligdage. Der er mulighed for indflydelse på dine arbejdstider. 

Hvem er vi?

Klinik for skolebørn, Team 2 Gødstrup - Skejby, er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, som sammen med Klinik for skolebørn Team 1 dækker børne- og ungdomspsykiatrien i hele Region Midtjylland.

Vi arbejder i et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, pædagoger, sekretærer.

Stillingen er tilknyttet ansættelse i ambulatoriet med udredning og behandling overvejende af patienter med opmærksomhedsforstyrrelse og autisme. 

Ambulatoriet arbejder med udredning af børn med psykiatriske tilstande/problemstillinger samt med medikamentel, psykoterapeutisk og pædagogisk behandling af disse børn. Du vil indgå i den tværfaglige udredning og opstart af behandling af børn i alderen 7-13 år. Dit arbejde består primært af medicinkontroller, medicinopstart og skoleobservationer. 

Stillingen er med fremmøde i Gødstrup.

Vi tilbyder:

  • En afdeling præget af faglig stolthed, engagement og godt kollegialt samvær
  • Et spændende og alsidigt job med både udrednings- og behandlingsopgaver i komplekse børnepsykiatriske sager
  • Et individuelt udarbejdet oplæringsprogram ud fra dine kompetencer samt tilknyttet mentor
  • Mulighed for faglig udvikling, fast supervision samt sparring med erfarne kolleger
  • Et afsnit hvor vi arbejder for et godt arbejdsmiljø og er glade for at gå på arbejde
  • Fri i weekender og på helligdage 

Ved ansøgning lægger vi vægt på:

  • Erfaring inden for klinisk børne- og ungdomspsykiatri eller evt. voksenpsykiatri, pædiatri eller relaterende specialer
  • Lyst og evne til at arbejde selvstændigt og kunne prioritere
  • Gode formidlings- og samarbejdsevner
  • Overblik og planlægningsevner samt fokus på dokumentation
  • Minimum 3-4 års erfaring som sygeplejerske
  • Gerne erfaring med medikamentel behandling af opmærksomhedsforstyrrelse
  • Evt. erfaring med forældresamarbejde og vejledning/undervisning

Se video om at være sygeplejerske i psykiatrien: Her

Yderligere oplysninger fås hos oversygeplejerske Rikke Bøgelund Krogh, tlf. 2026 8579

Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på hjemmesiden Psykiatrien i Region Midtjylland

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ny løn.

Ansøgningsfrist: d. 3. august 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. august 2025

Vedhæft din ansøgning og dit CV med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse m.m. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen. 

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. 

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside: Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Lena Dahl Madsen
    LENAMS@rm.dk
    2162 1301
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    61287
  • Quick-nr.
    478388
  • Indrykningsdato
    24-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Lena Dahl Madsen
    LENAMS@rm.dk
    2162 1301
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    61287
  • Quick-nr.
    478388
  • Indrykningsdato
    24-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til 1 års vikariat på Sengeafsnit 3, Kognitiv Klinik, Hammel Neurocenter

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Sygeplejerske

Opslået
17-06-2025

Ansøgningsfrist
25-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker søges til Børn og Unge Sengeafsnit, Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
31-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 2 for Unge, AUH/Skejby søger sygeplejerske til vikariat

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
16-06-2025

Ansøgningsfrist
07-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv sygeplejerske vikar i Vikar Region Midt

Almen praksis - Region Midtjylland  |  Olof Palmes Allé, 13, 8200 Aarhus
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
05-06-2025

Ansøgningsfrist
31-07-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske (vikariat) , Kvinder og nyfødte sengeafsnit, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
17-06-2025

Ansøgningsfrist
15-07-2025