Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C

Daglig leder til Center for Leverforskning – med ph.d. i steatotisk leversygdom

Har du klinisk erfaring som læge, en ph.d. i steatotisk leversygdom, ledelseserfaring og lyst til at stå i spidsen for driften af en internationalt anerkendt forskningsenhed? Så kan det være dig, vi søger som daglig leder til Center for Leverforskning.

Vi leder efter en struktureret, proaktiv og visionær profil, der med stærk faglighed og ledelseskompetencer kan sikre den daglige drift, fremdrift og udvikling af vores center – i tæt samspil med forskningsledelsen og det tværfaglige team.

Om os

Center for Leverforskning er en stor, internationalt orienteret forskningsenhed med base på OUH. Vi bedriver klinisk og translationel forskning i verdensklasse med fokus på leversygdomme – særligt steatotisk leversygdom. Vores team spænder bredt fra medicinstuderende til professorer, og vi samarbejder med førende forskningsmiljøer og konsortier verden over. Vores mål er at forbedre behandlingen af patienter med leversygdomme gennem forskning, innovation og vidensdeling.

Om stillingen

Som daglig leder får du en central rolle i at koordinere, udvikle og sikre kvaliteten af den forskningsmæssige og administrative drift af centret. Du vil arbejde tæt sammen med både ledelsen og det øvrige personale og være med til at binde trådene sammen i en kompleks og ambitiøs forskningshverdag. Erfaring med EU finansierede projekter forventes.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Overordnet koordinering og ledelse af centrets daglige aktiviteter, inklusiv ressourcestyring og kapacitetsplanlægning
  • Projektledelse og strategisk planlægning af budgetter, forskningsprojekter og -ansøgninger
  • Organisationsudvikling med fokus på styrkelse af den interne struktur, samarbejde og trivsel
  • Tæt samarbejde med internationale samarbejdspartnere og konsortier
  • Akademisk arbejde i form af udarbejdelse af artikler
  • Kvalitetssikring og monitorering af forskningsdata og -resultater
  • Bidrage med forskningsfaglig sparring og supervision af yngre forskere
  • Økonomisk og administrativ opfølgning i samarbejde med forskerservice og administration
  • Faglig vejledning af yngre læger og studerende

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet læge med klinisk erfaring og ph.d. inden for steatotisk leversygdom
  • Har erfaring med forskningsledelse, herunder projektstyring og strategisk udvikling
  • Er struktureret, handlekraftig og har sans for både detaljer og helheder
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner – både nationalt og internationalt
  • Kan skabe overblik og fremdrift i en kompleks og travl hverdag
  • Trives med at være en nøgleperson i en dynamisk og ambitiøs forskningsenhed

Vi tilbyder:

  • En unik stilling med stort ansvar og mulighed for at præge centrets udvikling
  • Et stærkt fagligt miljø med dedikerede kollegaer og høje ambitioner
  • Et internationalt netværk og mulighed for forskningsmæssig videreudvikling
  • En meningsfuld arbejdsplads med fokus på både faglighed og samarbejde

Stillingen er på 37 timer ugentligt og tidsbegrænset til 5 år med mulighed for forlængelse.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt eller efter aftale.

Samtaler afholdes løbende og har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Centerleder, professor Aleksander Krag.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Aleksander Krag
    aleksander.krag@rsyd.dk
  • Adresse
    Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232911
  • Quick-nr.
    478399
  • Indrykningsdato
    25-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Aleksander Krag
    aleksander.krag@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    232911
  • Quick-nr.
    478399
  • Indrykningsdato
    25-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-07-2025
På baggrund af dette job