Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Bioanalytiker til Klinisk Immunologi og blodbus, Esbjerg Sygehus
På Esbjerg Sygehus, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Klinisk Immunologi og Blodbus har vi brug for en bioanalytiker pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer i ugen, med dagvagter, aftenrådighedsvagter og aftentapninger. Arbejdsområdet er primært klinisk immunologi og blodtapning, men omfatter også opgaver i biokemi såsom blodprøvetagning og EKG.
Dit arbejde kommer blandt andet til at omfatte:
- Fuldblodstapning af bloddonorer
- Interview af bloddonorer
- Blodtypebestemmelse
- BAC- og screentest
- Blodtypeserologiske specialanalyser, herunder antistofidentifikation
- Udlevering af blodkomponenter
- Tromboelastometri på Rotem Sigma
- Virusprøver på Liaison XL
Vi tilbyder:
En spændende og meningsfuld arbejdsplads, hvor vi holder fokus på at yde den bedste service for vores bloddonorer, samtidig med at der sikres en effektiv drift med en høj kvalitet, der sikrer at regionens patienter trygt kan modtage blod. Vi er en arbejdsplads med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling både fagligt og personligt.
Vores afdeling er desuden præget af en høj ansvarsfølelse, respekt, samarbejde og et godt humør.
Vi forventer, at du:
- er uddannet bioanalytiker
- er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- er serviceminded og god til at drage omsorg
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- medvirker aktivt til et godt samarbejde i hele afdelingen
- er god til at bevare ro og overblik i pressede situationer
- er mødestabil
- har flair for IT og teknik
Om Klinisk Diagnostisk Afdeling:
KDA er en unik og spændende afdeling, som omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, Klinisk Mikrobiologi, Molekylærbiologisk Laboratorium samt Infektionshygiejne. KDA har desuden et aktivt forskningsmiljø. Afdelingen betjener Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde samt psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og kapelbetjente.
I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler. Levereglerne skaber en fælles og kendt ramme for måden, vi arbejder på og måden, vi er sammen på i KDA.
De beskriver vores fælles kultur og adfærd, og de viser retningen for, hvordan vi omsætter vores værdier til levet praksis.
Introvideo til KDA – Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus
Ansøgning:
Har du lyst til at arbejde i en velfungerende afdeling med forskellige faggrupper og specialer, så send en ansøgning via nedenstående link.
Øvrige oplysninger:
Oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Overbioanalytiker Sükran Karacelik på tlf. 79 18 24 25.
Ansøgningsfristen er den 11. august 2025.
Vi holder samtaler i uge 35.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Danske bioanalytikere.
Der indhentes Børneattest.
Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital:
Et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:
- Patient og kundefokus
- Det hele sygehus
- Tilpasning til nye vilkår
Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.
Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.
Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Sükran Karacelik
Sukran.Karacelik2@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
232914 - Quick-nr.
478491 - Indrykningsdato
25-06-2025 -
Ansøgningsfrist
11-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Sükran Karacelik
Sukran.Karacelik2@rsyd.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
232914 - Quick-nr.
478491 - Indrykningsdato
25-06-2025 -
Ansøgningsfrist
11-08-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Bioanalytiker, det er lige netop dig vi mangler til afsnittet "Koagulation og Immunologi", Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
BioanalytikerOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
03-07-2025 -
Bioanalytiker til histologisk laboratorium, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Faglige dygtige og engagerede bioanalytikere/kommende bioanalytikere søges til faste stillinger og vikariater til Blodprøver og Biokemi på OUH i Odense
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
BioanalytikerOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
04-08-2025