Region Sjælland
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
Overlæge i afsnitsledelse for Distriktspsykiatrien i Roskilde
Makkerpar – eller solist på kig efter nye muligheder?
Vi søger en overlæge i afsnitsledelse til at indgå i en tre-delt ledelse. Du vil møde et afsnit i udvikling som du skal være med til at præge og sætte rammerne for fremadrettet, særligt med den længe ventede 10-årsplan bliver der for alvor mulighed for at udvikle en spændende og faglig veletableret psykiatri. Du får stor mulighed for at være med til at skabe den nye afsnitsledelse, og vi er klar til nye ideer, domkirken er ikke det eneste sted der er højt til loftet – der bliver brug for dine specialistkompetencer i forhold til ambulant udredning og behandling af et bredt spektrum af svære psykiske lidelser.
Velkommen til distriktspsykiatrien i Roskilde
Distriktspsykiatrien i Roskilde (DPR) tilbyder ambulant udredning af og tværfaglig behandling til borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser og bipolar lidelse. Personalet består samlet af mere end 30 medarbejdere, tværfaglig sammensat af bl.a. overlæger (hvoraf én er i afsnitsledelse, derudover også speciallæge i almen medicin), psykologer, sygeplejersker, SSA, ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, peermedarbejdere og sekretærer.
Distriktspsykiatrierne i Region Sjælland er som alle andre i Østdanmark funderet i FACT-metoden hvorfor den aktuelle personalegruppe i de seneste år er kraftig opnormeret og fortsat udvikler sig. Vi har i skrivende stund tre F-ACT-teams: et alment F-ACT team for borgere i Roskilde og Lejre, og to specialiserede F-ACT teams der har funktion i forhold til affektive lidelser (som vi indleder samarbejde med KAG-Bipolar fra Hovedstaden) og patienter med psykisk lidelse på bosteder. Det affektive team uddannes af Kompetencecenter for Affektive lidelser i Region H medens bostedsteamet arbejder ud fra F-ACT principper kombineret med en RoSa model, der er udviklet i Region Sjælland ( https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/om_psykiatrien/for-fagpersoner/relationer-og-samarb-paa-tvaers/Sider/default.aspx ).
Jobbet
Du bliver en del af en ambitiøs ledergruppe på tværs af Psykiatrien Øst. Som del af afsnitsledelsen forventer vi, at du bringer dine kompetencer i spil både i forhold til den daglige og fremadrettede ledelse, såvel som i det kliniske arbejde.
Det kan vi tilbyde
- En engageret og motiveret personalegruppe med bred klinisk erfaring
- Et arbejdsmiljø præget af faglighed og godt samarbejde
- Gode muligheder for efteruddannelse og forskning
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse
- Du bliver en del af et godt lægekollegialt fællesskab
Det ønsker vi af dig
- Du er engageret og har gerne bred klinisk erfaring
- Gode samarbejdsevner
- Gerne forskningserfaring
- Du opfylder sundhedsstyrelsens syv kvalifikationskrav svarende til syv lægeroller
- Du indgår i undervisningen af bl.a. lægestuderende, læger under uddannelse samt uddannelse og supervision af andre faggrupper
Mere om din kommende arbejdsplads
Vi er optaget af den faglige udvikling og gør meget for at fremme det gode kollegiale samarbejde. Vores ledelsessystem indebærer bl.a. 1:1, dialogmøder, fast ledelsesdag med alle ledere hver mdr. ledelsessupervision mm.
DPR er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland.
Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser og Selvskade, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Centrale Psykiatriske Forskningsenhed – lokalt i Roskilde har vores egen Forskningsenhed for tiden to professorer og er i rivende vækst, vi ligger side-om-siden med Forskningsenheden for B&U og har flere tværgående projekter i pipeline.
Vi har fem sengeafsnit og en Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde – i alt 80 sengepladser. Vores to store Distriktspsykiatrier har base i Køge og Roskilde med stor udkørende aktivitet som en del af FACT-regi. Vi har ligeledes distriktspsykiatri for ældre, Psykiatrisk Klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, OPUS-team og Klinik for Selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, diagnosticering af gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, telefonisk rådgivning til gravide samt skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Der er til stillingen som overlæge tilknyttet deltagelse som beredskabsvagt, der er en ikke belastet vagt fra hjemme i hverdagen og delvagt med fremmøde kl. 9-15 i weekends og på helligdage ved geografien i Roskilde.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler, når der er relevante kandidater.
Ved behov for flere oplysninger:
Kontakt
Cheflæge Nicolas Hansen tlf. 9356 8534 (Ferie frem til DPS)
Chefsygepl. Ditte Thomsen tlf. 2160 6378
Du kan læse mere om Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk/Psykiatri/behandlingssteder/Roskilde.
Du vil blive ansat efter overenskomsten indgået mellem Region Sjælland og FAS.
Vi indhenter straffeattest ved alle nyansættelser.
Samtaler forventes afholdt hurtigst muligt efter ansøgningsfrist.
Oplysning om cpr.nr., eksamensår og resultat, tidligere
Ansøgningsfrist mandag d. 4. august
Tiltrædelse snarest.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Nicolas Hansen
nicolh@regionsjaelland.dk
93568534 - Adresse
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
043912 - Quick-nr.
478533 - Indrykningsdato
27-06-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Nicolas Hansen
nicolh@regionsjaelland.dk
93568534 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
043912 - Quick-nr.
478533 - Indrykningsdato
27-06-2025 -
Ansøgningsfrist
04-08-2025