Region Midtjylland

MDC Uddannelseslæger

Falkevej, 8600 Silkeborg

Introduktionsstilling i Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenheden Midt 

2 stillinger som læge i introduktionsstilling ved Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 6630-50-01-i-01 og 1.november 6630-50-01-i-02 2025 eller efter aftale. Stillingerne er på fuldtid/ 37 timer pr. uge. 

Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center (MDC) er oprettet som en fusion mellem Medicinsk Afdeling, Viborg/Skive, og Diagnostisk Center, Silkeborg. MDC har således funktion fordelt på 3 matrikler; Viborg, Silkeborg og Skive. 

Begge de fusionerede afdelinger har tradition for en god uddannelseskultur med flotte evalueringer fra uddannelseslæger og inspektorbesøg og uddannelse er fortsat højt prioriteret. Der er en flad hierarkisk tilgang, som i høj grad prioriterer udvikling, supervision, feedback og uddannelsen af yngre læger med et godt og trygt miljø. Også tværfagligt samarbejde er prioriteret og understøtter uddannelsessøgende lægers mulighed for at opnå de 7 lægerollers kompetencer. Der er mulighed for at deltage i forskning. 

Medicinsk Diagnostisk Center er en bred intern medicinsk afdeling, som består af 3 sengeafsnit med tilhørende klinikker: 

  • Medicinsk Afsnit 1: 28 senge til nefrologi, gastroenterologi/hepatologi og endokrinologi. 
  • Medicinsk Afsnit 2: 28 senge til lungemedicin og infektion. 
  • Medicinsk Afsnit 3: 15 senge til geriatri og multisygdom. 
  • Sengeafsnittene er alle beliggende i Viborg, hvor der også er vagtfunktion. Der modtages på nuværende tidspunkt godt 4000 akutte medicinske, visiterede indlæggelser årligt på hverdage fra kl. 8-17. 
  • I MDC har vi en meget stor ambulant funktion med ambulatorier inden for hvert grenspeciale samt Klinik for Medicinsk Udredning (KMU), der varetager udredning af patienter med symptomer, der kunne være kræft. De ambulante funktioner er overvejende i Silkeborg og Viborg. Der findes ambulante funktioner inden for hjerte- og lungesygdomme i Skive. 
  • Der er speciallæger repræsenteret inden for 7 intern medicinske grenspecialer: endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi/hepatologi, lungemedicin, geriatri, infektionsmedicin og nefrologi. 
  • Hjertesygdomme er en selvstændig afdeling med sengeafsnit med 25 senge og klinikker, som har fælles yngre læge stab med Medicinsk Diagnostisk Center. 

Overordnet set er Medicinsk Diagnostisk Center karakteriseret ved: 

  • Et godt kollegialt miljø med høj (tvær-)faglighed. 
  • Et godt og velrenommeret uddannelsesmiljø 
  • Samling af 7 intern medicinske specialer samt Klinik for Lindrende Behandling og hudsygdomme under samme ledelse. 
  • Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer. 
  • Prioriteret forskningsmiljø (primært) omkring kliniske problemstillinger. 
  • Fokus på at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet. 

Om stillingen
I-lægen indgår i mellemvagtslaget, som er to-skiftet. 

Der er i vagten tæt samarbejde med for- og bagvagtslaget, samt med speciallæger i intern Medicin, hjertemedicin og akutmedicin. 

I-lægen vil i løbet af ansættelsen rotere sådan, at man de første 8 måneder er tilknyttet hhv. Medicinsk Afsnit 1 og Medicinsk Afsnit 2, og de sidste 4 måneder kan vælge mellem tilknytning til Hjertesygdomme, Medicinsk Afsnit 3 (geriatri og multisygdom) eller Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme og KMU (med overvejende ambulant funktion i Silkeborg). 
Både i dag og-vagtarbejde vil man desuden kunne have funktion i akutafdelingen og hjerteafdelingen. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlige ledende overlæge Joan Bach Nielsen kan kontaktes på mail joan.bach.nielsen@midt.rm.dk eller telefon 78447076. Grundet ferie kan Joan ikke kontaktes i ugerne 27, 30-32.  Ved presserende spørgsmål i den periode, kan Ledelsessekretær Louise Nymann kontaktes på mail: louboi@rm.dk eller telefon 78417817. 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 10. august 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. august 2025

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Joan Bach Nielsen
    joan.bach.nielsen@midt.rm.dk
    +4578447076
  • Adresse
    Falkevej, 8600 Silkeborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6630-50-01-i-01 og 6630-50-01-i-02
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61329
  • Quick-nr.
    478538
  • Indrykningsdato
    27-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Falkevej, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Joan Bach Nielsen
    joan.bach.nielsen@midt.rm.dk
    +4578447076
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6630-50-01-i-01 og 6630-50-01-i-02
  • Speciale
    Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61329
  • Quick-nr.
    478538
  • Indrykningsdato
    27-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2025
På baggrund af dette job