Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 23A, 3. etage, 2730 Herlev
Proteomisk forskning i mandlig infertilitet. 1-årig klinisk assistent-stilling med mulighed for senere ph.d.-forløb på Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital
Proteomisk forskning i mandlig infertilitet. 1-årig klinisk assistent-stilling med mulighed for senere ph.d.-forløb på Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital
Brænder du for patientnær, molekylær og translationel forskning indenfor reproduktiv medicin? Vil du være med til at opnå en bedre forståelse af de molekylære mekanismer bag spermatogenese og udvikle nye diagnostiske og terapeutiske metoder til behandling af mandlig infertilitet?
Forskningsenheden på Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital søger en engageret klinisk assistent til et 1-årigt ansættelsesforløb med mulighed for forlængelse i op til 3 år, som en del af et samlet ph.d.-forløb, forudsat opnåelse af yderligere ekstern finansiering.
Har du en kandidatgrad i molekylærbiologi, biomedicin, humanbiologi eller lignende naturvidenskabelige uddannelser, så er dette måske noget for dig.
Om projektet
Stillingen er knyttet til et forskningsprojekt med fokus på at identificere proteomiske biomarkører og regulerende mekanismer ved nedsat sædproduktion (non-obstruktiv azoospermi, NOA). Formålet er at opnå en bedre forståelse af de molekylære mekanismer bag spermatogenese og udvikle nye diagnostiske og terapeutiske metoder til behandling af mandlig infertilitet.
Projektet kombinerer systematiske litteraturstudier med analyser af testisvæv fra mænd med NOA i en allerede etableret biobank. Via avanceret proteom-analyse og molekylærbiologiske teknikker vil projektet søge at identificere markører og potentielle behandlingsmål, der kan være klinisk anvendelige i fremtiden.
Projektet gennemføres i samarbejde med førende forskningsmiljøer i både ind- og udland og vil kunne danne grundlag for et muligt ph.d.-forløb.
Du får selvstændige forskningsopgaver i et ambitiøst forskningsmiljø
Som klinisk assistent bliver du en del af vores gruppe af ph.d.-studerende og får ansvar for følgende opgaver:
- Litteratursøgning, screening og analyse i forbindelse med systematiske studier
- Deltagelse i design og gennemførelse af proteomiske og molekylærbiologiske analyser
- Projektkoordinering og samarbejde med nationale og internationale partnere
- Udarbejdelse af videnskabelige artikler og formidling af resultater på konferencer
Stillingen er dedikeret til opstart og gennemførelse af centrale dele af projektet. En stor del af jobbet vil ligeledes bestå i at udarbejde fondsansøgninger for opnåelse af yderligere finansiering. Ved opnåelse af fondsmidler kan der ske forlængelse med henblik på et samlet 3-årigt ph.d.-forløb.
Du bliver en del af et stærkt fagligt forskningsmiljø
Vi er centrum for forskningen på Skandinaviens største urologiske afdeling, hvor der forskes bredt indenfor urologien. Vi tilbyder et inspirerende og dynamisk forskningsmiljø på et højt internationalt niveau, hvor samarbejde og sparring prioriteres. Vi har et stort netværk til forskellige samarbejdspartnere i Danmark, Europa og resten af verden. Vi er en fast stab af professorer, lektorer, projektsygeplejersker, bioanalytiker, forskningsaktive læger, ph.d.-studerende, medicinstuderende og administrative medarbejdere. Vores mål er at bidrage til den bedst mulige patientbehandling. Det gør vi gennem forskning af høj international kvalitet, som udvikler og kvalitetssikrer afdelingens eksisterende behandlings- og plejearbejde og er med til at udvikle nye behandlinger.
Dine kvalifikationer
- Du har en kandidatgrad i molekylærbiologi, biomedicin, humanbiologi eller anden relevant naturvidenskabelig uddannelse
- Du har interesse for reproduktion og klinisk anvendelig molekylær forskning
- Erfaring med systematisk litteraturarbejde, laboratoriearbejde, bioinformatik eller databehandling er en fordel, men ikke et krav
- Du er struktureret, initiativrig og trives med både selvstændigt og tværfagligt samarbejde
- Du behersker dansk og engelsk på akademisk niveau
Vi prioriterer vidensdeling og samarbejde meget højt og vi forventer, at du deltager og bidrager til enhedens videnskabelige udvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen som klinisk assistent er fuldtid, 1-årig og ønskes besat fra 1. september 2025 eller snarest derefter. Ved opnåelse af ekstern finansiering kan stillingen forlænges op til yderligere 2 år som en del af et ph.d.-forløb.
Løn, pension og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem regionerne og den relevant faglige organisation i forhold til din uddannelsesbaggrund.
Forud for ansættelse vil vi indhente 1-2 referencer efter aftale.
Ansøgningsprocedure
Din ansøgning skal indeholde følgende dokumenter:
- Motiveret ansøgning på dansk (½–1 A4-side)
- CV, inkl. uddannelsesbaggrund, erfaring, sprogfærdigheder og andre relevante kvalifikationer herunder evt. forsknings-/laboratorie-erfaring
- Eksamensbevis (hvis uddannelsen ikke er afsluttet på ansøgningstidspunktet vedlægges et opdateret udtræk af karakterer)
- Evt. publikationsliste (alle typer af publikationer medtages)
Ansøgningen indsendes online via linket på siden.
Ansøgningsfristen er d. 10. august 2025 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 18. august 2025.
Ansættelsesudvalget består af:
1. reservelæge, Christian Fuglesang S. Jensen, Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Professor, overlæge, Mikkel Fode, Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Specialkonsulent Mette Schmidt, Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Schmidt på e-mail: mette.ladefoged.kopp.schmidt@regionh.dk eller telefon: 38681100
Du kan læse mere om forskningsenheden og afdelingen på: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Urinvejssygdomme/
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Mette Ladefoged Kopp Schmidt
Mette.Ladefoged.Kopp.Schmidt@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 23A, 3. etage, 2730 Herlev - Stillingstype
Molekylærbiolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263171 - Quick-nr.
478564 - Indrykningsdato
30-06-2025 -
Ansøgningsfrist
10-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 23A, 3. etage, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Mette Ladefoged Kopp Schmidt
Mette.Ladefoged.Kopp.Schmidt@regionh.dk - Stillingstype
Molekylærbiolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
263171 - Quick-nr.
478564 - Indrykningsdato
30-06-2025 -
Ansøgningsfrist
10-08-2025