Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Klinisk fysioterapispecialist på Ortopædkirurgisk sengeafsnit, OUH

Har du lyst til at være med til at styrke og videreudvikle fysioterapien til de ortopædkirurgiske patienter og samtidig være med til at sætte tryk på det tætte tværprofessionelle samarbejde omkring kliniknær udvikling.? 

Vi søger en klinisk fysioterapispecialist med ansættelse 1. oktober 2025.

Vi ønsker at styrke den fysioterapifaglige udvikling ved at sætte et øget fokus på:

  • udvikling af fysioterapi i specialerne hos både de indlagte og de ambulante patienter
  • udvikling af det tværprofessionelle teamsamarbejde mellem social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, læger og fysioterapeuter
  • styrkelse af fysioterapeuternes kliniske karriereveje
  • inddragelse de fysioterapeutiske kompetencer i vores nyoprettede tværfaglige ortopædkirurgiske akademi (OTA)

Om afdelingen:

 I sengeafsnittet er vi en bred sammensat personalegruppe i relation til alder, erfaring og fag profession.

Vi lægger meget vægt på at have et stærkt sammenhold – også på tværs af faggrupper, så vi kan bevare et omsorgsfuldt og anerkendende arbejdsfællesskab. Vi føler os alle ansvarlige for den gode stemning, og bestræber os på at have en sund og ordentlig kommunikation, hvor der udvises respekt for hinandens forskelligheder og fagligheder. Vi arbejder struktureret, og prioriterer at patienterne får et trygt og sammenhængende indlæggelsesforløb.

Vi varetager behandling, sygepleje, genoptræning og rehabilitering af følgende patientgrupper:

  • traumepatienter
  • håndpatienter
  • akutte og komplekse hoftefrakturpatienter
  • hofte- og knæpatienter
  • skulder/albue patienter
  • fod/ankel patienter
  • amputationspatienter
  • specialiserede genoptræning- amputationspatienter og plexus

På sengeafsnittet arbejder vi i tværfaglige teams bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Målet med teamsamarbejdet er, at vi alle er helt tæt på patienterne og deres pårørende gennem hele indlæggelsen og dermed i fællesskab kan styrke den rehabiliterende indsats døgnet rundt. Teamet planlægger, koordinerer og udfører de behandlende og rehabiliterende opgaver i samarbejde med patienterne. Det er derfor essentielt, at du kan arbejde teamorienteret med patienten i fokus og kan skabe overblik i arbejdsopgaverne, som er mangfoldige. Det vil, i et tæt samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist og ledelsen, være en prioriteret opgave kontinuerligt at have fokus på udviklingen i netop denne samarbejdsform i afsnittet.

Se gerne vores video fra vores sengeafsnit i Svendborg som inspiration

Eller kig med på Instagram om stillingen

 

Om stillingen

Ambitionen er, at den kliniske fysioterapispecialist samarbejder med andre specialister omkring den faglige og organisatoriske udvikling af specialerne og dermed understøtter en løbende kompetenceudvikling af personalet.

Sammen med oversygeplejerskerne, de kliniske sygeplejespecialister, de specialeansvarlige klinikere og stedfortrædere for oversygeplejersken, sætter du retning for udviklingen og aftaler strukturen for oplæring af personalet.

Du vil som klinisk fysioterapi specialist være medansvarlig for at understøtte, udvikle og implementere en evidensbaseret fysioterapeutisk praksis inden for de ortopædkirurgiske patientforløb og være særlig opmærksom på fremtidens fysioterapi inden specialet, herunder ind tænke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Du medvirker til at udvikle sammenhængende patientforløb ud fra en rehabiliterende tilgang til gavn for mere sammenhængende patientforløb. Du vil fungere som rådgiver i fysioterapi for oversygeplejerskerne.

Da dette er en ny stilling i ortopædkirurgisk afdeling, forventes det, at ansøger til stillingen har kompetencer til at være med til at forme stillingen ind i den eksisterende struktur med både de kliniske sygeplejespecialister, det nyoprettede tværfaglige akademi (OTA) og i særdeleshed med ledelsen. På vores afsnit i Svendborg har vi også en klinisk fysioterapi- specialist ansat.

Se funktionsbeskrivelse for stillingen her

Stillingen er på 37 timer og er en kombinationsstilling mellem klinisk udvikling og klinisk arbejde. Du skal fortrinsvis arbejde i dagtiden, men oplæring og udvikling foregår i alle vagtlag, hvorfor stillingen også indeholder arbejde i aftenvagter samt i weekender (weekendvagt ca. hver 4-5. weekend). I ferier vil der overvejende være tale om arbejde i klinikken.

Hos os kan du få:

  • Et spændende job, hvor du kan være med til at præge udviklingen af fysioterapi i en højt specialiseret afdeling.
  • En klinisk praksis med fokus på oplæring, uddannelse og udvikling af den enkelte kollega og den samlede kliniske praksis.
  • Et tæt samarbejde med afsnittets og afdelingens øvrige specialister, specialeansvarlige og funktionsledere.
  • Et tæt samarbejde med ortopædkirurgisk tværfagligt akademi (OTA) som er et samarbejdsforum hvor ledere, kliniske forskere i ergoterapi og sygepleje, udviklingssygeplejerske og afdelingens øvrige kliniske specialister har en prioriteret opgave i at understøtte udvikling, uddannelse og forskning.
  • En individuel karriereplan, der også understøtter din udvikling.

Du har:

Autorisation som fysioterapeut.

Relevant master eller kandidatuddannelse.

Meget gerne klinisk erfaring i undersøgelse, behandling og genoptræning af indlagte ortopædkirurgiske patienter.

Kan se værdien i at arbejde i tæt tværfagligt samarbejde og kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt.

Pædagogisk kompetence, hvor du er god til formidling og vant til supervision og refleksion med kollegerne. Lyst til, i samarbejde med øvrige kliniske specialister i afdelingen, at udvikle den faglige viden i ortopædkirurgisk fysioterapi.

Evnen til at tænke nyt og innovativt inden fremtiden fysioterapi

Lyst til at gå forrest hvad angår forbedring og optimering af arbejdsgange, det faglige niveau og kompetenceudvikling af personalet.

Evner at være rollemodel for dine kolleger, og i særdelehed være selvledende

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

Yderligere oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse, send da en ansøgning senest d. 17. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. august 2025

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen eller mangler oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerskerne Anne Madsen eller Jesper Krog på telefonnumrene:

21339103 / 29160770 eller sende en mail på adressen  anne.dorte.greve.madsen@rsyd.dk eller Jesper.Krog@rsyd.dk  eller Chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen kan kontaktes på malene.kristensen@rsyd.dk eller tlf.: 21620629

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    232956
  • Quick-nr.
    478565
  • Indrykningsdato
    30-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
    ann.hofstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    232956
  • Quick-nr.
    478565
  • Indrykningsdato
    30-06-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2025
På baggrund af dette job