Øjensygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overlæge i Oftalmologi med funktions- eller teamansvar søges til Øjensygdomme Aarhus Universitetshospital
Stillinger som team- eller funktionsansvarlig overlæge inden for ét af nedenstående ansvarsområder i Øjensygdomme AUH er ledig til besættelse snarest muligt. Det er desuden forventningen, at man som ny overlæge med et særligt ansvar, skal indgå i mindst ét andet af øjenfagets teams.
- Teamansvarlig overlæge for glaukom
- Teamansvarlig overlæge inden for medicinsk retina
- Teamansvarlig overlæge for tumor
Vi søger overlæger, der tager ansvar for aktivt at gå i front med udvikling af sit ansvarsområde og af afdelingen som en samlet organisation. Vi søger overlæger for hvem tværfagligt teamwork, læring og forskning følges ad og omsættes til gode og effektive patientforløb, og som opfatter inddragelse af patienter og pårørende som en grundlæggende præmis. Desuden skal ansøger være i stand til at bidrage til et godt arbejdsmiljø med konstruktiv dialog med kollegaer og ledelse.
Som kommende overlæge forventes det, at man både har teoretisk viden om og erfaring med at iværksætte og udbrede tiltag, der bidrager til fagets udvikling.
Vi søger overlæger der sammen med afdelingens øvrige speciallæger vil forestå at udvikle Øjensygdommes faglige niveau og deltage i undervisning og uddannelse af læger og andre personalegrupper både præ- og postgraduat.
Vi søger overlæger, der vil indgå i et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med afdelingens ledelse og indgå som en del af afdelingens strategiske ledelse; dette omfatter bl.a. medansvar for, at de faglige områder udvikles i overensstemmelse med afdelingens og hospitalets strategi under hensyntagen til økonomi og faglige prioriteringer.
Som overlæge i Øjensygdomme skal man tage del i beredskabsvagten, såfremt man besidder kirurgiske kompetencer herfor. Såfremt ansøger, som et led i egen faglige udvikling, skal fortsætte eller påbegynde kirurgisk oplæring i katarakt, vil der til stillingen tilknyttes to ansættelsessteder (med primært ansættelsessted på AUH og sekundært i Øjenklinikken i Silkeborg).
Om afdelingen
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et godt fagligt miljø, hvor man som ny overlæge, skal være med til at styrke Øjensygdommes faglige profil.
Øjensygdomme er en universitetsafdeling med flere højt specialiserede funktioner inden for specialet, som lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning.
Vi har en spændende hverdag med stort flow af ambulante og operationskrævende patienter inden for alle de oftalmologiske funktioner. Desuden driver afdelingen den lægefaglige del af øjneklinikken i Silkeborg, som siden 2020 har fungeret som uddannelsesfunktion for kataraktkirurgi.
Vi arbejder strategisk og fokuseret for at styrke faget på allerhøjeste niveau både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Derfor er det også forventningen, at man som overlæge tager initiativer til nye samarbejder til gavn for fagets udvikling og patientbehandlingen.
Afdelingen har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor.
Forskning foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.
Om ansøgeren
Som overlæge i Øjensygdomme forventes det, at man
- formår at tage initiativ og ansvar – fagligt, organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt
- kan organisere sit funktionsområde både fagligt og strukturelt med involvering af relevante parter
- indgår respektfuldt i samarbejder både mono- og tværfagligt samt ledelsesmæssigt
I ansøgningen bedes ansøger præcisere, hvilket ansvarsområde der ansøges indenfor.
Ansøgningen skal desuden indeholde en beskrivelse af, hvordan ansøger tænker at ville løfte sit ansvarsområde klinisk og udviklingsmæssigt med ambitionen om at være med til at lægge den internationale standard. Planen bedes indeholde konkrete, realistiske mål, milepæle og tidsplan.
Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her.
Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen kan hentes her:
- Overordnet stillings- og funktionsbeskrivelse for teamansvarlig overlæge
- Teamansvarlig overlæge for glaukom
- Teamansvarlig overlæge inden for medicinsk retina
- Teamansvarlig overlæge for tumor
Der henvises i øvrigt til:
- "Overlægers ledelsesfunktion på AUH", beskrivelse af grundlag for overlægefunktionen.
- AUH Strategi
- Ledelsesgrundlag, som afdelingen er ved at lave ny udviklingsplan ud fra.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale vedrørende overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Lærestolsprofessor Toke Bek, tlf. 3031 5636.
Yderlige oplysninger om selve processen kan indhentes hos afdelingsledelsessekretær Kristine Hedegaard Jensen, tlf. 2388 2133 (frem til uge 30).
Ansøgningsfrist torsdag d. 31. juli 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Toke Bek
tokebek5@rm.dk
+45 3031 5636 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
61340 - Quick-nr.
478577 - Indrykningsdato
30-06-2025 -
Ansøgningsfrist
31-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Toke Bek
tokebek5@rm.dk
+45 3031 5636 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
61340 - Quick-nr.
478577 - Indrykningsdato
30-06-2025 -
Ansøgningsfrist
31-07-2025