Region Hovedstaden
nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Videnskabelig assistent (20 timer/uge) til forskningsprojektet PANDA ved forskningsgruppen CARMEN
Er du interesseret i psykiatrisk forskning og fysisk aktivitet som behandlingsform? Og har du lyst til at blive en del af et patient- og kliniknært, tværfagligt forskningsmiljø? Så er det måske dig, vi søger som videnskabelig assistent til forskningsprojektet PANDA.
Projektet er forankret i forskningsgruppen CARMEN (Centre for Applied Research in Mental Health Care).
Om PANDA
Projektet har til formål at undersøge, om det er muligt og gavnligt at integrere fysisk aktivitet i behandlingen af personer med hhv. emotionel ustabil og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. I alt 60 patienter fordeles tilfældigt til én af tre grupper: særligt tilpasset karatetræning i en karateklub udenfor hospitalet, skridttæller-baseret gå-program tilrettelagt ud fra individuelt bestemte mål, eller kontrolgruppe.
Om stillingen
Som videnskabelig assistent bliver du en central del af projektteamet og vil indgå i opgaver relateret til både den daglige drift og dataindsamling. Du vil arbejde tæt sammen med ph.d.-studerende Justina Petersen og de øvrige medarbejdere i CARMEN forskningsgruppen.
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
- Kontakt med projektdeltagere i forbindelse med rekruttering, planlægning og afvikling af besøg og praktiske forhold vedr. deltagelse i intervention
- Fysiske test og interviews af projektdeltagere ved baseline og followup
- Let datahåndtering (herunder transskribering af interviews), dokumentation og organisering
- Ad hoc-assistance i forbindelse med forskningsaktiviteter i CARMEN
Vi forventer, at du:
- Som minimum har afsluttet en relevant bacheloruddannelse, f.eks. inden for fysioterapi, sygepleje, idræt eller sundhedsvidenskab, og gerne er i gang med, eller har afsluttet en kandidatuddannelse, såsom cand.scient.san., cand.scient. i fysioterapi, cand.cur., cand.scient. i idræt eller lignende.
- Har interesse for sundhedsfaglig forskning og psykiatri
- Prioriterer at være grundig, er god til at arbejde selvstændigt og har mod på en arbejdsdag med en del forskellige og skiftende opgaver.
- Har kendskab til Ekblom-Bak cycle ergometer test og bioimpedansmåling eller lysten til at lære dette.
- Har gode formidlingsevner og behersker flydende dansk i skrift og tale (alle interviews er på dansk)
- Har erfaring med eller lyst til at lære kvalitative metoder og transskribering
Vi tilbyder:
- En alsidig og fagligt udviklende stilling i et engageret forskningsmiljø
- Træning og supervision i forskningsmetoder og dataindsamling
- Mulighed for at medvirke som medforfatter på videnskabelige artikler og mulighed for evt. formulering af egne ideer til forskning.
- Fleksible arbejdstider
Ansættelsesforhold
Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 1 år med mulighed for forlængelse, afhængig af behov og ressourcer. Der er tale om en deltidsstilling på 20 timer om ugen. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Om CARMEN
CARMEN (Centre for Applied Research in Mental Health Care) beskæftiger sig med udvikling, afprøvning og implementering af sundhedsfremmende og patientnære interventioner i behandling af psykisk sygdom. Gruppen ledes af Professor Julie Midtgaard og er forankret i Forskningsenheden på Psykiatrisk Center Glostrup. Du kan læse mere om CARMEN på vores hjemmeside (klik her)
Vi i CARMEN er dedikerede til ELIS og arbejder hver dag for at skabe forskning, der er brugbar i praksis. Hos os er trivsel, samarbejde og faglig nysgerrighed grundstenene: Vi hjælper og udfordrer hinanden, vi fejrer både fælles og individuelle succeser, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem åben dialog og samarbejde – både internt og med verden udenfor.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning (maks. 1 side)
- CV
- Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser)
Ansøgningsfrist: 1. august 2025
Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2025
Samtaler forventes afholdt: torsdag d. 7. august.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ph.d.-studerende Justina Petersen på justina.petersen@regionh.dk eller Professor Julie Midtgaard på julie.midtgaard.klausen@regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Julie Midtgaard Klausen
julie.midtgaard.klausen@regionh.dk - Adresse
nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263167 - Quick-nr.
478581 - Indrykningsdato
30-06-2025 -
Ansøgningsfrist
01-08-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Julie Midtgaard Klausen
julie.midtgaard.klausen@regionh.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
263167 - Quick-nr.
478581 - Indrykningsdato
30-06-2025 -
Ansøgningsfrist
01-08-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fysioterapeut søges til barselsvikariat på højtspecialiseret døgnafsnit for patienter med svær spiseforstyrrelse, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 5, 2750 Ballerup
FysioterapeutOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
15-07-2025 -
1-årig ph.d.-introduktionsstilling til Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
FysioterapeutOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
01-08-2025