Region Midtjylland

Medicinsk Læger

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Kom til Regionshospitalet Randers og bliv vores nye funktionsansvarlige overlæge med ansvar for Hjerteklinikken

Vi er glade for at kunne slå en stilling op som funktionsansvarlig overlæge i Hjerteklinikken og ser frem til at styrke vores kardiologiske team med en leder af den ambulante kardiologi fra 1/10-2025.
Vi søger en engageret og strategisk tænkende kardiolog til Hjerteklinikken, der ønsker at tage ledelsesansvar for vores ambulante kardiologiske tilbud og være med til at sikre høj faglig kvalitet, kontinuitet i patientforløb og et godt arbejdsmiljø.


Om stillingen:
Som overlæge med ansvar for Hjerteklinikken får du en central rolle i den daglige drift og udvikling af vores ambulante enhed. Du vil indgå i afdelingens ledelsesteam og samarbejde tæt med både sundhedsfagligt og administrativt personale samt øvrige samarbejdspartnere.


Dine hovedopgaver vil blandt andet være:
- Faglig og organisatorisk datadrevet ledelse af den ambulante funktion
- Koordination og optimering af patientforløb og visitation
- Kvalitetssikring og udvikling af behandlingsindsatser
- Tæt samarbejde med afsnitsledere
- Medvirken til videreudvikling af det tværfaglige samarbejde
- Undervisning og supervision af yngre læger og andet sundhedsfagligt personale.


Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i intern medicin: kardiologi
- Har solid klinisk erfaring og erfaring fra en ambulant funktion
- Evner at arbejde struktureret og strategisk
- Er udviklingsorienteret, samarbejdsstærk og god til at skabe følgeskab
- Har lyst til og erfaring med ledelse
- Har gode kommunikationsevner
- Har kendskab til BI-portalen eller har lyst til at få dette.


Vi tilbyder:
- En spændende og udviklende overlægestilling med stort fagligt råderum
- Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en ambitiøs ledelse
- Mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling
- Gode ansættelsesvilkår med mulighed for vagtfrihed.


Om Kardiologisk Afsnit
Vores kardiologiske afsnit består af et sengeafsnit på 20 senge samt en Akut Hjerteklinik og en stor, blandet Hjerteklinik. Vi har en Hjerte CT funktion, som vi udvikler. Afdelingen har en døgndækket kardiologisk vagt. Vi er i gang med en spændende udvikling inden for både den hjertemedicinske blok, men også i samarbejde med vores kollegaer fra andre teams så som ældresygdomme, lungesygdomme og infektionssygdomme. Vi har et aktivt forskningsmiljø inden for hjertesygdomme, som der er mulighed for at deltage i og som inden for de sidste år har produceret forskning, som har ændret nationale og internationale kliniske retningslinjer.
Vi er aktuelt 7 speciallæger, 3 HU-læger og 4 uklassificerede læger i teamet.


Om Medicinsk Afdeling
Afdelingen er en helhed bestående af mange enheder. Du vil opleve en stor, til tider travl afdeling med let adgang til faglig sparring. Ankeret i afdelingen, morgenkonferencen, prioriteres højt af alle til undervisning, fælles informationer og gode kollegiale stunder.


Vi er solidt internt medicinsk funderet med speciallæger indenfor infektionssygdomme, hjertesygdomme, lungesygdomme, lever-mave-tarmsygdomme, gigt- og bindevævssygdomme, ældresygdomme, diabetes og hormonsygdomme. Der er desuden tilknyttet et dialyseafsnit, der i dagtiden betjenes af Nyresygdomme, AUH.
Vi betjener et optagsområde på 230.000 indbyggere. Afdelingen har samlet 74 medicinske sengepladser fordelt på 3 afdelinger, samt specialespecifikke ambulatorier og siden 2024 er der etableret subakutte forløb, som bidrager til fleksible løsninger for patienter.


Vi tilbyder et fantastisk arbejdsmiljø med mange kollegaer på tværs ad de intern medicinske specialer, fastankret i vores kardiologiske afsnit og den kardiologiske speciallægegruppe.
Vi vil vægte ansøgere med ønske om ledelsesudvikling, faglig udvikling og strategisk udsyn.


Du skal ønske at have tværfagligt samarbejde og sparring omkring Hjerteklinikkens udvikling sammen med lægefaglige, sygeplejefaglige og administrative kollegaer.
Værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed anser vi som grundværdier i samarbejdet med vores patienter, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Værdierne er sammen med kontinuerlig udvikling af det hjertemedicinske fagområde vores fokus – både i vores daglige arbejde og i udviklingen af vores langtidsstrategi.


Ansøgning skal være modtaget senest den 24/8-2025
Samtaler på Regionshospitalet Randers den 29/8-2025
Ved ønske om yderligere oplysninger:
Cheflæge Pernille Sarto, persar@rm.dk - telefon: 78 42 16 01
Ledende overlæge (kardiologi) Bo Løfgren (borloe@rm.dk)
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Pernille Sarto
    persar@rm.dk
    78421601
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61359
  • Quick-nr.
    478598
  • Indrykningsdato
    01-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Pernille Sarto
    persar@rm.dk
    78421601
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    61359
  • Quick-nr.
    478598
  • Indrykningsdato
    01-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Medicinsk Afdeling, Hjertemedicinsk Afsnit søger en speciallæge i hjertesygdomme til en overlægestilling fra 1/10-2025 eller efter aftale

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Overlæge  |  Intern medicin: Kardiologi

Opslået
28-05-2025

Ansøgningsfrist
08-08-2025