Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til Distriktspsykiatrien for Ældre, F-ACT-team H, Psykiatrien Vest

Savner du en attraktiv weekend- og vagt-fri stilling? Brænder du for at fremme det gode patientforløb og er høj faglighed vigtig for dig? – så er her en unik mulighed.

Vi søger en sygeplejerske til vores F-ACT-team. Stillingen vil være på 37 timer, men vi er selvfølgelig åbne for at tale om timeantallet, hvis der er et stort ønske om færre timer. Stillingen er til besættelse pr.1. september 2025.

Vi er et mindre tværfagligt specialiseret team, som aktuelt er bestående af, 1 overlæge, 1 oversygeplejerske, 5 sygeplejersker, vi søger aktuelt en socialrådgiver som vi skal dele med SL6 og en lægesekretær/SAK.

Distriktspsykiatrien for ældre/F-ACT Team H, er geografisk placeret i Slagelse. Og vores patienter henvises fra Slagelse, Sorø, Ringsted, Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner. Vi modtager primært patienter over 70 år, med nyopstået psykiatriske sygdomme, til ambulant udredning/diagnosticering, behandling og opfølgning. Herudover patienter med demens – og adfærdsforstyrrelser. Vi har ligeledes et stort fokus på vores patienters somatiske helbred og du kan forvente at specialet rummer patientforløb som kompliceres af multisygdom. Vi tilbyder psykoedukation og vejledning til alle der kommer i vores berøringsflade.  Du vil blive en del af et team, der udfører både ambulant behandling på psykiatrisygehuset, gruppeforløb og behandling i patientens eget hjem eller nærmiljø. Vi tilbyder individuelle udrednings- og behandlingsforløb og er ikke omfattet pakkeforløb.

F-ACT

F-ACT defineres som en fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet. F-ACT er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der har en fleksibel tilgang til patienterne med udgangspunkt i, hvor de er i deres sygdomsforløb. Vi arbejder målrettet ud fra patientens individuelle behov således at recovery processen understøttes og patientens forventninger til os afstemmes løbende. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det og det nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen. Hvem fra teamet, der bedst kan hjælpe i den aktuelle situation, vurderes løbende. I perioder kan der være flere, der samarbejder om behandlingen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det.

Hvad giver vi og F-ACT dig

Du får mulighed for at hverve dig erfaring i et fantastisk specialiseret dediceret udekørende team. Du får mulighed for at gøre en forskel, helt tæt på patienten og i vedkommendes nærmiljø. Du er medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb, og du skal varetage selvstændige individuelle patientsamtaler i hjemmet, i ambulatoriet eller via videokonsultationer. Vi arbejder målrettet ud fra patientens ønsker til behandlingen og vi vægter samtidig vores sikkerhed, arbejdsmiljø og trivsel meget højt. Du vil altid have dit team i ryggen.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have forståelse for målgruppens kompleksitet og være god til at møde vores patienter, de pårørende og vores samarbejdspartnere med et blik for deres ønsker og behov. Du skal have flair for vejledning og formidling.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af og bidrage til teamet. Du har lyst til og ser en klar værdi i det tværfaglige- og tværsektorielle samarbejde. Du skal kunne planlægge egen arbejdstid og prioritere dagens opgaver. Du forventes at kunne trives i en udekørende funktion som kræver selvdisciplin.

Vi søger sygeplejerske

  • Gerne med bred psykiatrisk eller anden relevant erfaring (psykopatologisk grundkursus tilbydes)
  • Gerne med specialuddannelse i psykiatri (ellers er der mulighed for at få uddannelsen på sigt)
  • Som selvstændigt kan planlægge og strukturere sit arbejde
  • Som besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for at kvalitetsudvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø
  • Som forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
  • Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis
  • Har gode evner til mundtlig og skriftlig formidling
  • Med forståelse for vigtigheden af dokumentation, og gerne erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
  • Med gyldigt kørekort til bil

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • Med en stolt, dynamisk, social og engageret personalegruppe
  • Hvor supervision, vores trivsel og et godt og sikkert arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Men introduktion via onboarding og en tilknyttet mentor det første år
  • Daglig kollegial sparring
  • Med ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer
  • Med en høj grad af selvstændighed og med de bedste forudsætninger for at du kan være med til at tilrettelægge din hverdag
  • Med plads til forskelligheder og med et syn for det unikke i alle eksistenser, her er ”højt til loftet”
  • Som arbejder målrettet med patientens håb i recovery orienteret tilgang
  • Med tilfredse patienter
  • Med distriktsbiler (el og benzin) og elcykel

Du bliver en del af psykiatrien vest:

Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (offentlig) ved ansættelse i Psykiatrien.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.    

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe og høre nærmere om stillingen. Yderligere oplysninger om stillingen samt evt. stillings- og funktionsbeskrivelse kan indhentes ved henvendelse til oversygeplejerske Julie Camilla Hansen på telefon 93 56 81 26.

Ansøgningsfrist 17. juli 2025

Ansættelsessamtaler indkaldes der til løbende og stillingen kan således besættes inden annoncens udløb.

Har vi fanget din interesse og lyst til at søge, så send os gerne din ansøgning.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Julie Hansen
    jchan@regionsjaelland.dk
    93568126
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    044008
  • Quick-nr.
    478668
  • Indrykningsdato
    02-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Julie Hansen
    jchan@regionsjaelland.dk
    93568126
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    044008
  • Quick-nr.
    478668
  • Indrykningsdato
    02-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Kirurgisk og Gynækologisk sengeafsnit på Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
24-06-2025

Ansøgningsfrist
24-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til afsnit for Led og knoglekirurgi, SUH Nykøbing F

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
23-06-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til korttarmsklinik søges til Medicinsk Sengeafsnit 6, SUH Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
17-06-2025

Ansøgningsfrist
20-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du sygeplejerske med høj faglighed og motiveres af at gøre en forskel for børn og unge? Trives du i en god kombination af dagvagter og nattevagter, samt enkelte aftenvagter?

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
13-06-2025

Ansøgningsfrist
10-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med interesse for grundlæggende- og specialiseret sygepleje til afsnit for hjerte og karsygdomme, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
01-07-2025

Ansøgningsfrist
03-08-2025