Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Uddannelsesansvarlig overlæge til Klinisk Patologi, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt

Om stillingen

Vi søger en uddannelsesansvarlig overlæge, der har erfaring med mamma-, hud- og molekylærpatologi med tiltrædelse pr. 1. oktober eller efter aftale.

 

Om dig

Som ny kollega i afdelingen forventer vi, at du:

  • Har gode samarbejdsevner som du kan bruge på tværs af specialer, faggrupper og afdelinger
  • Sætter patienten først i dit arbejde
  • Har interesse for uddannelse og erfaring i arbejdet med uddannelseslæger og uddannelsesmiljø. Erfaring med Sundhedsstyrelsens inspektorordning foretrækkes
  • Kan og vil bidrage aktivt i tværgående opgaver i afdelingen som fx forbedringsarbejde, undervisning, forskning og udvikling
  • Evner at strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag
  • Er speciallæge i patologisk anatomi og cytologi
  • Engagerer dig konstruktivt med nysgerrighed, åbenhed og forståelse for andres meninger, viden og erfaring i hverdagens opgaveløsninger i fællesskab med afdelingens medarbejdere og andre samarbejdspartnere.

 

Om afdelingen

Vi er en afdeling med en uhøjtidelig atmosfære og et godt arbejdsmiljø, hvor højeste faglighed og effektive arbejdsgange går hånd i hånd. Vi lægger vægt på en uformel tone, hvor tæt samarbejde, erfaringsudveksling med gode kolleger og personlig udvikling er udgangspunktet for, at vi alle kan levere arbejde af høj kvalitet til gavn for patienterne.

Vi udfører et bredt sortiment af molekylærpatologiske analyser inkl. NGS på et stigende antal prøver i særdeleshed ved lunge-, prostata- og gastrointestinal cancer og med fortsat udvidelse af analyseporteføljen.

I Region Syddanmark har patologiafdelingerne gennemgået et vellykket skifte til digital patologi, således at de histologiske diagnoser – og snart også visse cytologiske diagnoser - stilles på digitale billeder. Den digitale platform styrker vores samarbejde internt, så det er blevet nemt at drøfte cases med hinanden både kollega-til-kollega og i hele lægegruppen, men også fra hjemmearbejdspladser og tværs af afdelingerne i og uden for regionen. Desuden åbner digital patologi op for nye forsknings- og udviklingsområder som f.eks. anvendelse af kunstig intelligens (AI).

Der er ca. 65 medarbejdere i afdelingen, og personalegruppen består af afdelingsledelsen, bioanalytikere, læger, kliniske akademikere, lægesekretærer og andre stabsfunktioner. Vi er normeret med 13 speciallæger og har 6-8 yngre læger i uddannelsesstillinger. Til afdelingen er desuden tilknyttet 3 lektorater.

 

Din ansøgning

Din motiverede ansøgning skal indeholde CV med beskrivelse af dine kvalifikationer i forhold til de syv lægeroller.

I forbindelse med ansøgningen bedes du vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger i Region Syddanmark. Du finder skemaet her.

 

Ansøgningsfrist søndag d. 31. August 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 36 – 37.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Referencer indhentes for den relevante kandidat og kun efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

 

Øvrige oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Sanne Kjær-Frifeldt
    sanne.kjaer-frifeldt@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    233000
  • Quick-nr.
    478721
  • Indrykningsdato
    02-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Sanne Kjær-Frifeldt
    sanne.kjaer-frifeldt@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2025
  • Regionens jobnr.
    233000
  • Quick-nr.
    478721
  • Indrykningsdato
    02-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2025
På baggrund af dette job