Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital søger overlæge til det invasive arytmi-team

Kardiologisk Afdeling søger en erfaren og engageret overlæge til det invasive arytmi-team med specialisering i ablationsbehandling af hjerterytmeforstyrrelser til vores kardiologiske afdeling. Ansøger forventes at have en solid erfaring med ablationsbehandling af især atrielle arytmier, herunder gerne erfaring med pulsed field ablation.

Kardiologiske Afdeling på Sjællands Universitetshospital har igennem de seneste år været igennem en større udvikling. Afdelingen er karakteriseret ved, at den i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner, regionsfunktioner samt funktioner på lige fod med de andre kardiologiske afdelinger i Region Sjælland. Det betyder, at afdelingens optageområde og ekspertiseområde skal dække alle borgere i regionen. Det betyder også, at der samtidigt påhviler afdelingen et større ansvar for at sikre sammenhængskraften mellem de omkringliggende regioners centerkompetencer og den generelle kardiologi i Region Sjælland, så vi sikrer den nødvendige kontinuitet i det samlede patientforløb. Afdelingen har med afsæt her i over en årrække konsolideret sig som en organisation, der lægger stor vægt på et produkt med høj faglig kvalitet.

Afdelingen har 2 monitorerede døgnafsnit med tilsammen 48 senge, 8 deldøgns senge, samt 12 monitorerede dagpladser i Kardiologisk Laboratorium. Ambulatoriet i Roskilde har både almene kardiologiske funktioner samt specialiserede kardiologiske funktioner, som udredning af patienter til hjerteklapkirurgi, kontrol og udredning af endokarditis, voksne med medfødte hjertesygdomme, familie-udredning af arvelige hjertesygdomme, pacemakerkontrol, arytmi- og elektrofysiologisk ambulatorium, CT-KAG, hjerte-MR og kompleks iskæmi samt synkopeudredning i samarbejde med Neurologisk Afdeling.

Afdelingen råder i Roskilde over et moderne kardiologisk laboratorium med 5 kateterisationsrum til udførelse af KAG, elektiv PCI, pacemaker- og ICD-implantation samt elektrofysiologi og radiofrekvensablation.

Afdelingens lægestab og vagtbemanding

Overlæger har periodisk udefunktion i Køge og Nykøbing Falster i dagtiden. Overlæger, afdelingslæger og H-læger i bagvagt deltager i 12 skiftet rådighedsvagt fra bolig. Der er 5 skiftet PCI vagt og 6 skiftet arytmi vagt betjent af speciallæger samt kardiologisk tilstedeværelses vagt for reservelæger i Roskilde.

Forskning

Afdelingen er forskningsaktiv og har udover et lærestols-professorat i kardiologi, tilknyttet PhD studerende, Post.doc sygeplejerske og en velfungerende forskningsenhed med flere projektsygeplejersker ansat. For at kunne drive den faglige udvikling indenfor kardiologien, har der været et stadig stigende fokus på forskning. Der er en bevidsthed om, at denne udvikling skal drives af ildsjæle, og at disse skal have hjælp af dertil indrettede støttefunktioner. Det betyder, at afdelingen over en periode på få år har mere end fordoblet den videnskabelige produktion, og er en aktiv samarbejdspartner både nationalt og internationalt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Regionsforeningen og Foreningen af Speciallæger.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted medio august 2025.

Tiltrædelse per 1. september 2025 eller snarest derefter.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mikkel Schoos
    mimsc@regionsjaelland.dk
    2334 9798
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    044054
  • Quick-nr.
    478755
  • Indrykningsdato
    03-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mikkel Schoos
    mimsc@regionsjaelland.dk
    2334 9798
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    044054
  • Quick-nr.
    478755
  • Indrykningsdato
    03-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-08-2025
På baggrund af dette job