Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Sydvestvej 104, 2600 Glostrup

Læge til 1-årig uklassificeret stilling (reservelæge) i Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295 søger læge til besættelse per 1. september 2025 eller snarest derefter. Ambulatoriet er tilknyttet centrets matrikel i Glostrup og er beliggende i Det Ambulante Hus på Sydvestvej.

 

Om Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295

Afsnittet har ambulant funktion for unge i alderen 14-17 år med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser. Aktuelt er behandlergruppen fordelt på to teams med fokus på henholdsvis psykose og neuro-affektive lidelser, især ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, depression, angst og OCD.

Vores miljø er præget af høj faglighed, struktur og fokus på det gode patientforløb. Vi arbejder løbende med forbedringsarbejde og kvalitetsudvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med andre ambulante afsnit, døgnafsnittene og primærsektoren. Afsnittet varetager medicinsk behandling, psykoedukation af patienter og pårørende og har mange psykoterapeutiske tilbud både i gruppe og individuelt.

 

Jobbet

Som læge indgår du i det tværfaglige samarbejde med psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere.

I hverdagen er du herudover omgivet af andre yngre læger og speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Som læge følger du dine patienter gennem deres behandlingsforløb i tæt samarbejde med de øvrige behandlere. Du vil efter en grundig oplæring skulle deltage i både udredning og behandling af henviste patienter, herunder vurdering af somatiske problemstillinger.

 

Vi tilbyder

Du tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor opgaver med diagnostik og behandling af patienter indgår i de daglige opgaver.  Der tilbydes god introduktion og vejledning i den daglige kliniske funktion.

Stillingen giver en god mulighed for at få nærmere kendskab til et spændende speciale med mange muligheder.

 

Vi ønsker

Du er læge med interesse i specialet børne- og ungdomspsykiatri og med

  • Interesse for psykopatologi og psykofarmakologi
  • Lyst og evne til både at arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med det tværfaglige behandlingsteam
  • Engagement og godt overblik
  • Gode samarbejdsevner – både internt med kollegaer og eksternt med vores tværsektorielle samarbejdspartnere
  • Stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat per 1. september 2025 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

 

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med CV samt eventuelle bilag sendes via linket i dette opslag. Følg nedenstående link.

Ansøgningsfrist er den 20. juli 2025

 

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Lis Raabæk Olsen på mail lis.raabaek.olsen@regionh.dk eller telefon 38 64 05 00.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. 

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
    lis.raabaek.olsen@regionh.dk
  • Adresse
    Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263260
  • Quick-nr.
    478772
  • Indrykningsdato
    03-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Lis Raabæk Olsen
    lis.raabaek.olsen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    263260
  • Quick-nr.
    478772
  • Indrykningsdato
    03-07-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2025
På baggrund af dette job